Bønner for Tessa
Forfatteren bor i Colorado i USA.
»Ingen vil have mig på deres hold,« sagde Tessa.
»Hvem er for Herrens sag? Hvem? Nu vil det vise sig« (Salmer og sange, nr. 173).
Tessa stirrede ned på sine sko. Det var tid til gymnastik. Børnene var i gang med at vælge hold til fod-baseball. Hun vidste, at hun ville blive valgt til sidst. Det gjorde hun altid.
Der var snart ikke andre end Tessa tilbage. »Så hænger vi vist på hende igen,« hviskede holdkaptajnen til sin ven. De fniste begge to.
Tessa lod som om, hun ikke havde hørt det.
Nogle minutter inde i spillet sparkede en pige på det andet hold til bolden. Den havde retning lige mod Tessa!
Jeg skal vise dem, at jeg kan spille! tænkte Tessa. Hun kastede sig frem for at gribe bolden. Men den ramte hendes arme og slog ned mod jorden.
»Kan du slet ikke gøre noget rigtigt?« sagde holdkaptajnen.
Tessa vendte sig om mod ham. »Godt så! Du behøver ikke hænge på mig længere!« Hun trampede over til bolden og sparkede den hårdt.
Tessas bedst ven, Shondra, løb efter hende. »Det gør ikke noget,« sagde Shondra. »Alle kan komme til at tabe bolden.«
»Okay? Hvorfor er der så ikke nogen, som vil have mig på deres hold?« spurgte Tessa.
»Måske er det, fordi du bliver så sur,« sagde Shondra. Hun gik tilbage til det sted, hvor de andre børn ventede.
Tessa satte sig på en bænk i hjørnet af legepladsen. Tårerne vældede op i hendes øjne. Hun vil ikke have, at skolen skulle ringe til hendes forældre igen. De havde allerede ringet tidligere. Inspektøren havde sagt, at Tessa havde problemer med at enes med de andre børn.
Tessa vidste ikke, hvorfor hun handlede på den måde, hun gjorde. Hun ville ikke lave problemer. Nogle gange følte hun sig bare så vred og ked af det, og hun havde svært ved at holde det i sig.
Tessa sukkede. »Jeg kommer aldrig til at passe ind,« sagde hun til sig selv.
Da skolen sluttede, skyndte Tessa sig udenfor. Mor var der for at hente hende. Hun lyttede, mens Tessa fortalte om sin dag.
»De vælger aldrig mig til at være på deres hold,« sagde Tessa. »Jeg har det som om, der aldrig er nogen, som holder med mig.«
»Det er jeg ked af at høre, min skat,« sagde mor. »Nogle gange er folk uvenlige. Men vor himmelske Fader er altid på din side. Og det er din familie også.« Hun gav Tessa et knus. »Lad os tage hjem nu. Jeg har en overraskelse til dig.«
Da de kom hjem, var bedstemor der! Tessa elskede, når hun var på besøg.
»Jeg vil gerne vide alt, der foregår i dit liv,« sagde bedstemor. »Hvordan går det i skolen?«
Tessa så ned. »Ikke så godt.«
»Din mor siger, at du har det svært,« sagde bedstemor. »Du ved godt, at hun og din far beder for dig, ikke?«
»Ja.«
»Du ved også godt, at bedstefar og jeg beder for dig, ikke?«
Tessa nikkede.
»Og nu har du også en masse andre folk, der beder for dig!«
»Hvad mener du?« spurgte Tessa.
»Jeg satte dit navn på bønnelisten i templet,« sagde bedstemor. »På den måde har du mange folk, som beder for dig – selv folk, der ikke kender dig.«
»Så det er næsten som om, de er på samme hold som mig?« sagde Tessa.
»Ja, sådan kan du godt se på det,« sagde bedstemor. »Vor himmelske Fader hepper altid på dig! Og nu er der også alle de folk, som beder for dig.«
»Tak, bedste!« Tessa gav bedstemor et stort knus.
Næste gang Tessa følte sig ophidset i skolen, lukkede hun sine øjne og trak vejret dybt. Hun huskede på alle de folk, som bad for hende. Det hjalp hende med at få det lidt bedre. Så bøjede hun sit hoved for at sige en bøn for sig selv.
Tak, himmelske Fader, bad hun. Tak, fordi du hepper på mig.