Pionerer i alle lande
Andrew Jenson
Historiker fra Danmark
For Andrew var alle folks historie vigtige.
Andrew tog sin pen frem og åbnede sin dagbog. I dag kommer jeg hjem fra min mission, skrev han.
Han smilede og så ud af togvinduet. Han havde tilbragt de sidste to år i Danmark, det land, hvor han var blevet født. Det var også det sted, hvor hans familie var blevet døbt. De flyttede til Utah i USA, da han var teenager. Og han ville snart være sammen med dem igen!
Andrew vendte siden og blev ved med at skrive. Han kunne godt lide at skrive. Han kunne godt lide at lære om Kirkens historie. Han havde læst alt, han kunne, om Joseph Smith. Han havde endda lært alle vigtige datoer i Joseph Smiths liv udenad.
Andrew var snart hjemme hos sin familie igen. Hver dag hjalp han dem med arbejdet på gården. Han pløjede. Han såede. Men han ville gerne gøre flere ting. Han ville gerne læse og skrive og rejse.
Så Andrew bad. Han tænkte meget over, hvad han skulle lave. Så fik han en idé! Han begyndte at oversætte noget af Joseph Smiths historie til dansk.
Og det var kun begyndelsen. Andrew blev ved med at skrive, læse og oversætte. Han begyndte at arbejde for Kirken som historiker. Han tog forskellige steder hen i USA. Han samlede historier og vigtige papirer.
En dag bad Kirkens ledere Andrew om at gøre noget, som var endnu mere spændende. De bad ham tage til forskellige lande. Han skulle skrive historier om de medlemmer af Kirken, som han mødte. Andrew kunne ikke vente!
Andrew sagde farvel til sin familie. Og med sit pas i hånden tog han af sted! Han rejste med båd. Han rejste med tog. Nogle gange kom han fremad i en karet eller på ryggen af en hest eller kamel.
Hvor han end tog hen, talte Andrew med Kirkens medlemmer om deres liv. Han talte med dem om deres tro. Han skrev deres historier ned, så andre folk kunne læse dem. For Andrew var alle folks historie vigtige.
Da Andrew kom hjem fra sin tur, samlede han historierne i en bog. Han lærte andre om at skrive ting ned og bevare dem et sikkert sted.
Andrew var lykkelig over at udføre det arbejde, som han elskede. Men nogle gange tænkte han over, om han virkelig gjorde en forskel. Han besluttede at bede til Gud om situationen.
»Vor himmelske Fader, hvorfor er jeg ikke blevet bedt om at gøre vigtigere ting?» Der kom et klart svar i Andrews sind. Gud har inspireret dig til at gøre det arbejde, du har udført.
Andrew smilede. Han vidste, at han gjorde det, som Gud ville have ham til at gøre. Og han ville ikke stoppe!
Andrew gemte mere end 15.000 menneskers historie. Vi kan følge hans eksempel ved at skrive vores egne familiehistorier ned. Alle folks historie er vigtige – også jeres!