Helaman tænker

Maryssa Dennis og Merrill White

(Baseret på en virkelig hændelse)

»Det er bare e-mails. Er det slægtshistorie?«

»Børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre« (L&P 2:2).

Helaman tænkte over mange ting. Han tænkte over videnskab og historie. Han tænkte over, hvordan tingene var, da hans bedsteforældre var på hans alder.

En dag stod han og sparkede en fodbold op mod et hegn udenfor. Han sparkede den frem og tilbage, frem og tilbage.

Gad vide, hvad nogle børn legede udenfor for lang tid siden, tænkte han. Spillede hans bedsteforældre også fodbold, da de var børn?

Helaman stoppede bolden med sin fod. Vent … han kunne spørge dem!

Han skyndte sig indenfor til computeren og loggede ind på sin mailkonto. Mor og far havde lavet én særligt til ham. Han brugte den til at sende e-mails til sin familie, der boede langt borte. Han satte sig ned og skrev en e-mail til bedstemor Barnes.

Helaman tænker …

Hvad ville du helst lege eller spille udenfor, da du var barn? Jeg vil helst spille fodbold. Kærlig

hilsen

Helaman

Klik! Han sendte sit spørgsmål. Han sendte det samme spørgsmål til bedstefar Barnes. Han sendte det også til bedstemor og bedstefar White.

Næste dag tjekkede Helaman sin e-mail. Han havde fået to nye beskeder! Han klikkede på den første for at åbne den.

Hej Helaman!

Det jeg helst ville var at lege udenfor med papirdukker. Mine venner og jeg hængte et tæppe op for at lave et lille hus. Jeg kunne også godt lide at spille jacks og hinke og cykle på min cykel.

Kærlig hilsen

Bedstemor White

Så læste han bedstefar Whites e-mail bagefter.

Hej Helaman

Da jeg var barn, havde vi ikke fjernsyn eller computere. Så vi legede meget udenfor. Om sommeren badede vi, og om vinteren løb vi på skøjter. Jeg kunne også godt lide at lege capture the flag [fang flaget] med mine venner.

Kærlig hilsen

Bedstefar White

Helaman smilede. Det var sjovt at lære om sine bedsteforældre!

Dagene gik, og Helaman blev ved med at tænke på ting. Hver gang han tænkte over noget, spurgte han sine bedsteforældre om det. Og han lærte meget om dem!

Han lærte, at bedstefar Barnes havde gået til selskabsdans. Bedstefar Barnes elskede at lære ord udenad og at lave scrapbøger. Bedstemor White var engang bange for at synge foran folk. Men senere sang hun til sin high schools afslutningsfest. Bedstefar White lærte, hvordan man laver modelfly, da han var lille, og han holdt stadig af at lave dem.

Helaman grinte, da han læste om bedstemor Whites gamle kat, Tommy. Hun plejede at give ham dukketøj på og skubbe ham rundt i en dukkevogn.

»Hvad er det, du læser, Helaman?« spurgte far.

»Det er en e-mail fra bedstemor White«, sagde Helaman. »Jeg har spurgt hende om forskellige ting.«

Helaman viste far alle de e-mails, som han havde sendt frem og tilbage til sine bedsteforældre.

»Det lyder som om, du har samlet nogle fantastiske slægtshistorier!« sagde far. »Skal vi ikke lægge dem på FamilySearch?«

Helaman lagde hovedet på skrå. »Det er bare e-mails. Er det slægtshistorie?«

»Det kan du tro!« sagde far. »Når du lærer noget om din familie, så er det slægtshistorie. Det er en god ide at beholde disse historier, så vi kan huske dem på et senere tidspunkt. Her. Lad mig vise dig det.«

Far hjalp Helaman med at logge på FamilySearch.org og skrive alle de ting, som hans bedsteforældre havde fortalt ham.

»Nu er historierne blevet gemt, så vores familie kan læse dem senere. Er det ikke sejt?« spurgte far.

»Jo!« smilede Helaman. »Og jeg har mange flere spørgsmål, som jeg gerne vil stille.«