2021
Jul i Mali
December 2021


Jul i Mali

Forfatteren bor i Texas i USA.

Judith glædede sig til at fejre Jesu fødsel med sin gren.

»Engle fra Guds himmelsal bragte nyt om fred på jord.« (Salmer og sange, nr. 126).

Church members in Mali singing together

Det var juleaftensdag. Judith nynnede, da hun gik til kirkebygningen. Hun og hendes søskende skulle deltage i grenens julefest.

Hendes søster, Esther, smilede. »Er det ›Engle fra Guds himmelsal?‹«

»Ja! Det er den, jeg allerbedst kan lide. Jeg håber, vi skal synge den i dag.« Judith lo.

»Jeg elsker den sang!« tilføjede Désiré, hendes bror. Han sang højt: »Gl-o-o-o-ria!«

De begyndte alle at le. Judith glædede sig til at fejre med sin gren. Der var ikke mange i Mali, der fejrede jul. For dem var juleaften bare en almindelig dag.

Gaderne var fulde af mennesker. Gadehandlere solgte lysegrønne meloner. Unge og ældre bar kander med vand på hovedet. En ung dreng førte et æsel, der trak en vogn. Judith så op på det høje, smalle tårn i en moske. Mange af deres muslimske naboer tilbad i den smukke bygning.

two sisters and brother walking through street in Mali

Judith, Esther og Désiré plejede at gå i deres fars kirke. Men sidste sommer blev de medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Nu gik de tre sammen i kirke hver uge. Judith elskede at lære om Jesus i Primary.

Omsider nåede de frem til festen. De fleste af familierne i grenen var der allerede. En projektor viste julevideoer på væggen i kapellet. Judith så, hvordan Josef førte Maria gennem Betlehem på et æsel. De travle, støvede gader mindede hende om Mali!

Da videoen var slut, ankom en taxa. Søster Valerie, Hjælpeforeningens præsident, stod ud.

»Jeg har maden her!« råbte hun.

Alle hjalp til med at bære retterne op på terrassen. Det var en overdådig fest! Kartoffelsalat, gulerødder, grønne bønner, gule ris, stegt kylling … Det var alt sammen lækkert!

»Tusind tak, søster Valerie!« sagde Judith.

Derefter fik hver af de yngste børn en bold, en dukke eller en legetøjsbil. Der var ikke nok gaver til, at Judith kunne få en, men det gjorde hende ikke noget. Hun elskede at se de små børn smile.

Church members in Mali eating dinner together

Festen sluttede med sang. Judith smilede, da de sang »Engle fra Guds himmelsal«.

Hele grenen sang sammen. Det var så smukt. Jesus blev født for så mange år siden! Judith var så taknemmelig for, at hun, Désiré og Esther kendte til ham. Og hun var så glad for at kunne fejre hans fødsel.

three siblings standing together in beautiful patterned clothes

Esther, Judith og Désiré foran deres kirkebygning

December 2021 Friend Magazine

Illustrationer: Steph Marshall