Fra ven til ven

Intet sted som hjemme

Amy A. Wright

Andenrådgiver i Primarys hovedpræsidentskab

Fra et interview med Sydney Walker.

Min tip-tip-oldemor er Mary Wilson Montgomery. Hun blev født i Skotland. Hun og hendes mand, Robert, sejlede til Canada for at søge nye muligheder.

I foråret 1845 mødte de missionærerne. Den vinter var Mary og Robert klar til at tilslutte sig Kirken. De måtte skære hul i isen for at blive døbt!

Mary og Robert flyttede til Nauvoo i Illinois i USA for at være sammen med andre kirkemedlemmer. Men snart blev de tvunget til at forlade deres hjem. De kørte til Utah i en overdækket vogn. De slog sig ned i North Ogden ved foden af et bjerg. Det mindede Elizabeth om et bjerg i Skotland, der hed Ben Lomond (Beacon Mountain). Hun bad byens ledere om at navngive dette bjerg Ben Lomond. Det gik de med til.

Da jeg voksede op, boede mine bedsteforældre ved foden af Ben Lomond i Utah. Vi var ofte hjemme hos dem for at fejre højtider og særlige begivenheder. Om vinteren ligner sneen på bjerget et ansigt. Min bedstemor fortalte mig, at bjerget mindede hende om at være stærk, modig og trofast ligesom Mary. Hun sagde, at det var som en engel, der vågede over os. »Så længe du kan se Ben Lomond,« sagde hun, »er du hjemme.«

Jeg tror, at templer er ligesom Ben Lomond. De minder os om at være stærke, modige og trofaste. Når vi ser på templet, husker vi vores himmelske hjem. Og der er intet sted som hjemme!

Illustration: Augusto Zambonato