Video-spørgsmålet
Josué havde brug for svar, men hvem kunne han spørge?
Josué gik ind på internetcaféen. Computerne stod linet op ad væggene, og lyden af zap og ping fra videospillene fyldte rummet. Han havde ikke en computer derhjemme, så det var her, han kom, når han ville bruge en. Han glædede sig til at se nogle seje videoer!
Hans ven Carlos kom ind efter ham. Josué gav ejeren nogle penge. Så fandt han og Carlos en ledig computer.
Først slog Josué en sjov video op, som en ven i skolen havde fortalt ham om. Så valgte Carlos en video, han ville se. De blev ved med at skiftes.
»Se, den her handler om Kirken,« sagde Josué. Han klikkede på videoen og begyndte at se.
Manden i videoen sagde nogle forvirrende ting om Kirken. Han sagde, at Kirken ikke var sand. Videoen fik Josués indre til at snøre sig sammen.
»Tror du, at det, som manden sagde, er sandt?« spurgte Josué, da videoen var slut.
Carlos rystede på hovedet. »Tror du, at det, han sagde, er sandt?«
Josué rynkede panden. Han havde bedt om at få at vide, at Kirken var sand, og havde fået en god følelse omkring det. Han følte altid fred, når han gik i kirke eller læste i sine skrifter. Men han vidste ikke, hvad han skulle tænke om det, han havde hørt i videoen.
Den aften vendte og drejede Josué sig uroligt i sin seng. Han kunne ikke sove! Der drønede så mange spørgsmål rundt i hans hoved. Men hvem kunne han spørge? Papá [far] var ikke medlem af Kirken, og mamá [mor] havde for travlt med at arbejde. Der var ingen at tale med.
Næste dag i skolen var Carlos ét stort smil. »Jeg spurgte min far om det, manden i videoen talte om. Han besvarede alle mine spørgsmål.«
Josué rettede sig op. »Er det rigtigt? Tror du, at jeg også kunne tale med din far om det?«
»Ja. Kom hjem til mig efter skole, så kan vi tale med min far.«
Resten af skoledagen gik langsomt. Josué sad uroligt på sin stol. Han havde svært ved at fokusere. Alle de spørgsmål, der boblede i hans hoved, kunne der være svar på!
Efter skoletid satte bror Zavala, Carlos’ far, sig ned sammen med Josué og Carlos. De talte længe om videoen. Bror Zavala havde svar på alle Josués spørgsmål!
»Jeg var bange for, at du ikke kendte svarene på mine spørgsmål,« sagde Josué.
»Selvom jeg ikke gjorde det, har vor himmelske Fader altid svar,« sagde bror Zavala.
»Men når jeg beder om at vide noget, får jeg bare en følelse. Jeg får ikke rigtigt et svar,« sagde Josué.
»Sommetider er en følelse vores svar,« sagde bror Zavala. »Vi kan altid blive ved med at granske skrifterne og bede om forståelse. Svarene kommer måske ikke lige med det samme, men det er i orden. Vor himmelske Fader ved alt det, vi ikke ved. Og Helligånden kan hjælpe os til at føle fred.«
Resten af dagen tænkte Josué på det, som bror Zavala havde sagt. Den aften knælede han ned for at bede. »Vor himmelske Fader,« sagde han, »er det, som bror Zavala sagde, sandt? Jeg vil ikke føle mig forvirret.«
Josué følte sig rolig og glad. Han var taknemmelig for, at han kunne blive ved med at stille spørgsmål. Og han var glad for, at vor himmelske Fader gav ham det svar, han havde brug for.