»Jeg vil ikke være voksen!«
Fremtiden virkede så skræmmende.
»Tillykke til dig!« sang alle.
Chakell blæste alle lysene ud på sin kage i ét pust. Hun smilede, da hendes familie jublede.
Hun blev 10 år i dag, og denne fødselsdag ville blive den bedste nogensinde!
»Du vokser så hurtigt op,« sagde mor.
»Nu er du på to cifre,« sagde far med sin kraftige stemme.
»Snart bliver du lige så gammel, som jeg er,« sagde Chantele, hendes storesøster.
Chakells smil blegnede lidt. »Jeg er ikke så gammel endnu!« sagde hun. »Jeg er kun 10 år.«
»Men næste år kommer du i Unge Kvinder, og så skal du snart begynde i mellemskolen,« sagde Chantele. »Så lærer du at køre bil, og snart er du voksen!«
Chakell fik pludselig en underlig følelse i maven. Hun havde ofte haft ondt i maven på det seneste, især når hun bekymrede sig om fremtiden.
Hun ignorerede sin mave og smilede. »Lad os få noget kage!«
Senere den aften sad Chakell på sin seng og bladrede i en af sine yndlingsbøger. Men hun kunne ikke koncentrere sig om det, hun læste. Hun havde stadig ondt i maven.
Fødselsdage fik altid Chakell til at tænke på det at blive voksen. Jo ældre hun blev, jo mere skræmmende virkede fremtiden. Hun blev nervøs, fordi hun ikke vidste, hvad der ville ske!
Chakell blev ved med at få tanker, der foruroligede hende.
Jeg bliver aldrig et barn igen!
Hvad nu, hvis jeg ikke er klog nok til mellemskolen?
Hvad, hvis jeg ikke får nogen venner?
Hele mit liv vil ændre sig!
Varme tårer løb ned ad hendes kinder. Hun tørrede sine øjne og snøftede.
Så hørte hun, at det bankede forsigtigt på døren. »Græder du?« spurgte mor. Hun satte sig ned på Chakells seng. »Har du ikke haft en god fødselsdag?«
Chakell rykkede hen til sin mor og fik et knus.
»Min fødselsdag var fantastisk,« sagde hun og lænede sig op ad mors skulder. »Men jeg har ikke lyst til at blive voksen! Jeg er så bange.«
Mor strøg hende over håret. »Det kan være skræmmende at vokse op. Men det kan også være sjovt!«
Chakell tørrede tårerne væk. »Det lyder ikke så sjovt,« sagde hun. »Det lyder kun svært.«
Mor nikkede. »Det kan være svært sommetider,« sagde hun. »Men du kan være modig! Vidste du, at det er meningen, at dit liv skal være et eventyr? Vor himmelske Fader sendte dig hertil for at få fantastiske erfaringer.«
Chakell så på den bog, hun holdt. Hun elskede at læse om eventyr. Hun havde ikke tænkt på livet som et eventyr før.
»Men hvordan kan jeg være modig, når jeg ikke ved, hvad der vil ske?«
»Det er derfor, vi har troen.« Mor smilede. »Tro er at lade vor himmelske Fader lede os og vide, at han vil hjælpe os til at være modige. Han har hjulpet mig til at være modig mange gange, når jeg har været bange for nye ting. Og han vil også hjælpe dig.«
»Er det rigtigt?«
»Ja,« sagde mor. »Du kan bede om hjælp når som helst.«
Det fik Chakell til at få det lidt bedre. »Okay.«
Inden Chakell gik i seng, knælede hun ned og bad. »Hjælp mig til at være modig,« hviskede hun. »Hjælp mig til ikke at være bange for fremtiden.«
Da Chakell var færdig, følte hun en ro og en fred. Fremtiden kan virke lidt skræmmende. Men med vor himmelske Faders hjælp kan den også blive et fantastisk eventyr!
Illustrationer: Natalie Briscoe