Ny skole, ny ven
Hvordan skulle Ada få venner, når hun ikke kunne tale kinesisk?
»Jeg er bange,« sagde hun. Det var hendes første skoledag i Taiwan. Men hun talte ikke kinesisk, som de andre elever. Hvordan skulle hun få venner? Hvem skulle hun lege med i frikvartererne?
Mor gav Ada et stort knus. »Det er okay at være bange.«
Ada rynkede panden. »Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få venner her.«
Mor gav hende et knus til. »Hvis du bliver nervøs, kan du måske tænke på en primarysang. Tror du det vil hjælpe?«
Ada nikkede. Så gik hun med mor hen til klasseværelset. Hendes lærer ventede på hende. »Ni hao!« sagde læreren. Ada prøvede at smile. Hun vidste ikke, hvad de ord betød.
Ada sagde farvel til mor. Så fandt hun en plads og satte sig ned.
Hun så rundt på de andre børn. Nogle af dem snakkede med hinanden. Andre sad stille som Ada. Hun var nervøs. Det føltes som om der var bier, der summede rundt i hendes mave.
Så så Ada en pige, der græd. Ada ville gerne hjælpe hende. Men hvordan kunne hun hjælpe, når hun ikke kunne tale kinesisk? Hvad nu, hvis pigen ikke ønskede hjælp?
Men så gjorde Ada, hvad mor sagde. Hun tænkte på ordene i sin yndlingsprimarysang: »Elsker hverandre, som Jesus har sagt«. Ada vidste, at Helligånden bad hende om at hjælpe.
Ada satte sig ved siden af pigen. Hun lagde armen om hende. Så klappede hun hende på ryggen, ligesom mor gjorde, når Ada var ked af det. Pigen holdt op med at græde! Hun krammede Ada igen.
Ada pegede på sig selv. »Ada«.
Pigen pegede på sig selv. »Mei,« sagde hun.
Ada smilede. Hun sad ved siden af Mei resten af dagen. Selvom de ikke talte det samme sprog, havde de det sjovt sammen. De spiste frokost sammen. De legede sammen i frikvarteret. Og Mei hjalp Ada med at lære nye ord på kinesisk!
Ada kunne næsten ikke vente med at fortælle mor om sin nye ven. Hun vidste, at hvis hun fulgte Jesus, behøvede hun ikke at være bange for noget som helst.