Det sødeste mål

Charlotte Larcabal

Kirkens tidsskrifter

(Baseret på en virkelig hændelse)

David kunne næsten ikke vente med at skulle i templet i Dubai en dag.

boy stacking sugar cubes to make a temple model

David klemte noget lim på en sukkerknald. Så satte han den omhyggeligt på plads.

»Wow!« sagde mor. »Dit tempel af sukkerknalder ser fantastisk ud.«

»Tak!« sagde David. »Det er templet i Dubai. Jeg kan næsten ikke vente på, at det rigtige bliver færdigt.«

David havde været begejstret, lige siden præsident Nelson bekendtgjorde et nyt tempel i det land, hvor David boede. De Forenede Arabiske Emirater havde nogle af de højeste bygninger i verden. Men de havde ikke noget tempel – endnu. Dette ville blive det første tempel i hele Mellemøsten.

David satte den sidste sukkerknald fast på sit tempel. »Sådan!« sagde han. »Færdigt!«

Mor lænede sig frem for bedre at se det. »Flot klaret! Hvor skal vi stille det?«

David tænkte sig om. »Hvad med på mit værelse? Ved siden af mine tog.« David elskede tog. Han ville gerne være lokomotivfører en dag.

»God idé,« sagde mor.

David bar forsigtigt sit tempel af sukkerknalder ind på sit værelse. Han satte det forsigtigt ned ved siden af sine modeltog. Han glædede sig til at vise det til sine søstre og sin far.

Næste dag kom Davids faster Ana på besøg. De talte om det, han så mest frem til. Så kom han i tanke om noget.

»Vil du vide, hvad jeg glæder mig allermest til?« spurgte David.

»Selvfølgelig!« sagde faster Ana.

»Den kirke, min familie kommer i, er ved at bygge et tempel i Dubai!«

Faster Ana smilede. »Det lyder som noget helt særligt.«

»Det er det også!« sagde David. »Lige nu er der ikke noget tempel for vores kirke i nærheden, så vi tager til et tempel i Schweiz eller Tyskland. Jeg er glad for, at der kommer et tættere på os. Jeg har sat mig et mål om at forberede mig til at tage dertil.«

»Hvor spændende!« sagde faster Ana. »Hvad gør du for at forberede dig?«

»Jeg beder og læser i skrifterne,« sagde David. »Og jeg prøver at følge Jesus Kristus. Og så vil jeg være klar til at komme ind i templet!«

»Det er fantastisk,« sagde faster Ana. »Jeg er sikker på, at du vil arbejde hårdt for at nå dine mål.«

»Ja, det vil jeg!« David nikkede glad. Det føltes godt at dele noget, der var så vigtigt for ham.

Den aften spurgte David, om han måtte flytte sit tempel af sukkerknalder ud i køkkenet.

»Jeg vil gerne have det, hvor vi kan se det hele tiden. Jeg vil gerne huske at blive ved med at gøre mig klar til templet.«

»Det er en god idé,« sagde far. »Jeg tror også, at det ville hjælpe mig at se dit tempel hver dag.«

Far hjalp David med at flytte templet af sukkerknalder ud i køkkenet.

»Det er flot,« sagde Davids søster Kaitlynn.

»Når templet i Dubai står færdigt, kan jeg så invitere mine venner til at komme og se det?« spurgte David.

Mor nikkede. »Det er en god idé!«

»Og faster Ana?«

»Selvfølgelig,« sagde far.

David smilede. Han var allerede så taknemmelig for templet i Dubai!

Denne historie fandt sted i de Forenede Arabiske Emirater.

Page from the July 2022 Friend Magazine.

Illustration: Mark Robison