Klar til at cykle
Oscar ville gerne være sammen med sine venner. Der var bare ét problem.
Oscar vinkede til sine venner, da han gik hjem fra skole. »Vi ses senere!«
»Vi cykler til parken i næste uge. »Skal du også med?« spurgte Jakob.
Oscars ansigt føltes pludseligt varmt.
»Måske,« sagde han. »Jeg ved det ikke endnu«.
Oscar skyndte sig hjem. Han trak sin grønne cykel ud af garagen og tørrede støvet af sadlen. Dækkene var flade. Men det betød ikke noget. Han vidste ikke engang, hvordan man cykler!
»Er alt i orden?« spurgte far, da han kom udenfor.
»Mine venner vil gerne cykle næste uge,« sagde Oscar. »Men jeg ved ikke, hvordan man gør. Jeg er bange for, at de vil grine af mig.«
»Du har en hel uge til at lære det,« sagde far. »Vil du begynde med det samme?«
Oscar nikkede.
Far hjalp Oscar med at pumpe cyklen. Så satte Oscar sig på cyklen. Han greb så hårdt om styret, at hans knoer blev helt hvide.
»Okay, jeg holder dig. Du træder i pedalerne,« sagde far.
Oscar trådte i pedalen. Men da cyklen begyndte at flytte sig, blev han bekymret.
»Det er for skræmmende!« sagde han. Han hoppede ned af cyklen. Han tog nogle få dybe indåndinger. Så kom han tilbage og prøvede igen. Men cyklen føltes så vaklende!
»Jeg tror ikke, at jeg kan gøre det her,« sagde han. »Kan vi bede vor himmelske Fader om hjælp?«
Far nikkede. Oscar foldede sine hænder og lukkede sine øjne.
»Kære himmelske Fader, hjælp mig til at lære at cykle. Hjælp mig med ikke at være så bange. I Jesu Kristi navn. Amen.« Da Oscar var færdig med sin bøn, var han rolig. Han krammede far.
»Er du klar til at prøve igen?« spurgte far.
»Ja.«
Far hjalp Oscar tilbage på sin cykel. Oscar satte fødderne på pedalerne. Han holdt om håndtagene og så fremad. Så begyndte han at træde i pedalerne.
I de første få forsøg kunne Oscar ikke holde cyklen oppe. Men han blev ved med at prøve. Til sidst nåede han helt hen til enden af vejen uden at falde. Han smilede og knyttede sin næve. Han kunne cykle uden fars hjælp!
»Jeg gjorde det!« sagde Oscar. »Det her er sjovt.«
»Sejt!« sagde far.
Oscar øvede sig på at cykle hver dag. Ugen efter kom hans venner hjem til ham. De var alle på cykel.
»Hej, Oscar,« sagde Jakob. »Vil cykle med os hen til parken?«
Oscar tog sin hjelm på. »Ja. Tak for, at I inviterer mig!«
Oscar hoppede op på sin cykel. Med hjælp fra far og vor himmelske Fader var han klar til at cykle!