Omvendelse er en god ting!
Emma vidste ikke, hvorfor hun blev så vred.
Emma og hendes ven Helena sad under træet foran Emmas hus. Træet var fuldt af lyserøde blomster. Det var en dejlig dag.
»Ved du hvad?« sagde Kasper. »Min fætter bliver færdig med grundskolen.«
Emma plukkede græsstrå. Hun ville ønske, at hun også var færdig.
»Det er sejt, tror jeg,« sagde hun.
»Vi skal holde en stor familiefest for at fejre det,« sagde Kasper. »Min fætter skal på mellemtrinnet næste år.« Han er så heldig!«
»Min bror går allerede på mellemtrinnet,« sagde Emma.
»Vidste du, at på mellemtrinnet får du dit eget skab?« spurgte Helena.
»Ja, det ved jeg!« sagde Emma. »Jeg har jo lige sagt – min bror går allerede på mellemtrinnet.« Hvorfor bliver Helena ved med at prale? tænkte Emma. Hun giver mig ikke mulighed for at sige noget!
Og gymnastiksalen. De må komme i gymnastiksalen hver dag,» sagde Helena. »Min fætter sagde –«
»Helena, jeg er ligeglad med, hvad din fætter sagde,« sagde Emma. »Jeg ved allerede alt om mellemtrinnet.«
Helena stirrede ned på de blomster, der var faldet fra træet. Emmas ansigt blev helt varmt. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre eller sige.
Til sidst rejste Emma sig. Hun børstede snavset af sine bukser og løb ind i sit hus.
Hvorfor blev hun så vred? Helena gjorde ikke noget forkert. Emma sad på kanten af sin seng og tog en dyb indånding. Hun ville ønske, at hun ikke havde talt sådan til Helena. Det var slet ikke venligt.
Hun så på sit skrivebord og så et ferskenfarvet ringbind med skinnende hjerter. Det var den dåbsbog, hendes mor havde lavet. Den indeholdt billeder fra hendes liv og beskeder fra familie og venner. Hun greb fat i ringbindet og bladrede igennem siderne.
Hun lagde mærke til en besked. Der stod: »Jeg ønsker, at du skal vide, at vor himmelske Fader er stolt af dit valg om at blive døbt. Når du begår fejl og omvender dig, vil han tilgive dig. Omvendelse er en god ting!«
Emma tog en dyb indånding. Den måde, hun behandlede Helena på, var ikke et godt valg. Men hun vidste, hvad hun skulle gøre nu.
Hun løb udenfor og satte sig ned ved Helena. Helena så ned.
»Jeg er ked af det, jeg sagde. Jeg skulle ikke have været så grov,« sagde Emma.
Helena så op. »Det er helt i orden. Jeg ved, at du ikke mente det. Tak, fordi du siger undskyld.« Hun gav Emma en blomst, der var faldet ned fra træet.
Den aften fortalte Emma mor, hvad der var sket. »Helena tilgav mig,« sagde Emma. »Men jeg har stadig brug for at omvende mig for vor himmelske Fader. Vil du hjælpe mig?«
»Selvfølgelig,« sagde mor. Hun gav Emma et stort knus. »Ønsker du at bede om det lige nu?«
Emma og mor knælede ned.
»Kære himmelske Fader,« bad Emma, »jeg er ked af, at jeg var så ond mod Helena. Jeg vil gerne omvende mig og gøre det bedre.«
Emma havde det godt indeni, da hun bad. Hun var glad for, at hun kunne ordne tingene med Helena. Og med vor himmelske Fader. Omvendelse var en god ting!
Illustrationer: Carolina Farías