Lidt ekstra hjælp

Jane McBride

(Baseret på en virkelig hændelse)

Dinosaurknogler lød meget sjovere end taleterapi.

A young boy walks through his classroom at school. He looks sad. A man holds up a dinosaur bone.

»Alex, det er tid til at tage til taleterapi,« sagde frøken Jenkins.

Alex hang med hovedet. Taleterapi var en særklasse, han gik i. Han havde svært ved at sige nogle ord og lyde. Så han skulle øve dem i taleklassen nogle gange om ugen. Hver gang han gik fra sin almindelige klasse, følte han sig så flov!

Han så på sin lærer. »Må jeg springe det over?« hviskede han. »Bare i dag?«

I dag var hr. Timmons på vej til Alex’ klasse for at tale om dinosaurer. Hr. Timmons arbejdede på et museum med masser af seje dinosaurknogler. Han ville endda tage en knogle med, der var tusinder af år gammel! Alex ville ikke gå glip af noget.

Frøken Jenkins smilede. »Du skal stadig i taleklassen. Men du kommer måske tilbage i tide til den sidste del af hr. Timmons fremlæggelse.«

Alex prøvede at smile tilbage, men det kunne han ikke. Han gik langsomt hen til taleterapi-lokalet. I klassen øvede de sig på at sige den samme lyd igen og igen. Det ville have været sjovere at lære om dinosaurer.

»Jeg hader at sige de her dumme lyde,« sagde han til sin taleterapeut. »Jeg føler mig som sådan en baby.«

»Du er slet ikke en baby,« sagde hun. »Nogle gange har vi alle brug for lidt ekstra hjælp. Vidste du, at jeg gik til taleterapi, da jeg var på din alder?«

Det fik Alex til at få det lidt bedre. Han arbejdede hårdt resten af timen for at øve sine lyde.

Da Alex kom tilbage til frøken Jenkins’ klasseværelse, så han sin ven Courtney på vej ud.

»Hvor skal du hen?« spurgte han.

Courtney så ned. »Jeg har problemer med at læse. Jeg skal til en særlig læseklasse.« Courtney så flov ud.

»Det er okay,« sagde Alex. »Jeg er lige kommet tilbage fra min taleklasse. Jeg brugte hele tiden på at lave den samme lyd igen og igen.« Han rynkede næsen.

»Virkelig?«

Han nikkede. »Jeg har gået til taleterapi de sidste to år.«

»Hvordan kan det være, at jeg ikke vidste det?« spurgte hun.

Alex trak på skuldrene. »Jeg har aldrig fortalt det til nogen. Jeg var bange for, at de ville gøre nar af mig.«

»Jeg ville aldrig gøre nar af dig,« sagde Courtney. »Jeg er glad for, at du kom tilbage i tide til at se dinosaurknoglen. Den er virkelig sej!« Hun vinkede. »Jeg er nødt til at gå. Vi ses senere.«

Kort tid efter fandt Alex ud af, at han og Courtney ikke var de eneste, der tog til andre klasser. Tommy gik i en klasse for at lære ham bedre sociale færdigheder. Og Bekah arbejdede sammen med en særlig lærer for at træne sin arm til at blive stærkere, efter den var kommet til skade.

Nu havde Alex det ikke så dårligt med sin taleklasse. Han ville også gerne hjælpe de andre børn til at få det bedre. Han øvede sig på at læse med Courtney og talte med Tommy i frokostpausen. Alle havde brug for lidt ekstra hjælp nogle gange, og det var i orden!

This image is #1 listed below. A series of spot illustrations of children. 1. A girl reading. 2. A boy talking. 3. A girl with a broken arm in a sling. — Jeg får ekstra hjælp med min arm.

This image is #2 below. A series of spot illustrations of children. 1. A girl reading. 2. A boy talking. 3. A girl with a broken arm in a sling. — Jeg får ekstra hjælp med min arm.