2022
En snak med Xiomara om at være ny i Unge Kvinder
November 2022


En snak med Xiomara om at være ny i Unge Kvinder

Xiomara (udtales shi-o-MA-ra) er fra Chiapas, en stat i det sydlige Mexico. Hun er for nylig rykket op til Unge Kvinder.

Illustration of Xiomara.

Først vil vi gerne lære dig at kende.

Hvad laver du, når du skal have det sjovt?

Cykler, spiller fodbold og laver mad. Min yndlingsret at lave er quesadillas!

Hvad er din yndlingsfarve?

Gul.

Hvad så du mest frem til ved at rykke fra Primary op til Unge Kvinder?

Jeg glædede mig rigtig meget til at tage i templet og udføre dåb.

Hvordan havde du det med at tage til Unge Kvinder for første gang?

Til at begynde med var det hårdt. Jeg var bekymret for, hvad de ældre piger ville synes om mig. Jeg var lidt nervøs, indtil vi alle tog i templet sammen. Det var der, vi blev gode venner.

Hvordan var det at tage i templet for første gang?

Xiomara walking in front of the Tuxtla Gutierrez Mexico Temple.

Det var meget særligt. Det var en åndelig oplevelse at gå ind i Herrens tempel. Jeg har altid gerne villet tage i templet. I Primary sang vi: »Jeg elsker Herrens tempel, der skal jeg hen en dag.« Nu kan jeg sige: »Jeg elsker at tage til Herrens tempel.«

Min første gang i templet blev jeg døbt for nogle af mine tanter, nogle af min mormors slægtninge og andre mennesker, jeg ikke kendte. Templet og slægtshistorie er en del af mit vidnesbyrd.

Hvilke sjove aktiviteter har du lavet med din gruppe i Unge Kvinder?

A batch of chocolate chip cookies.

Bagt småkager! Vi bagte 150 småkager. Så delte vi dem med andre mennesker. Unge Kvinders aktiviteter er sjove. De er fulde af gode lektier, motivation og vejledning til at hjælpe os til at blive fremtidige missionærer.

Er der andre piger på din alder i din menighed?

Bare mig. Jeg er også det eneste medlem af Kirken i min klasse i skolen.

Er det svært at være det eneste medlem af Kirken i skolen?

Nej. Alle mine venner ved, at jeg følger en anden religion end dem, men de behandler mig ikke anderledes.

Hvad kan du bedst lide ved at være i Unge Kvinder?

Jeg kan godt lide at lære mere om Frelseren og frelsesplanen. Det er en stor velsignelse at udføre slægtsforskning. Jeg kan godt lide at udføre dåb i templet for at give håb til vores slægtninge, der allerede har forladt denne jord.

Jeg elsker at være en del af Unge Kvinders program!

story PDF

Illustrationer: Alyssa Tallent