Den særlige bog
»Det er din tur til at læse, Papa,« sagde Bernice. Hun åbnede skrifterne. Maman (mor) og Papa (far) satte sig ved siden af hende på sofaen.
Papa læste det første skriftsted. »Jeg ved, at han elsker sine børn.«
»Jeg ved, at han elsker sine børn,« gentog Bernice.
»Alligevel,« sagde Papa, »forstår jeg ikke betydningen af alting.«*
Alligevel var et svært ord. Bernice kunne ikke læse endnu, og hun vidste ikke, hvad alle ordene betød. Men hun elskede at gentage ordene, når hendes familie læste skrifterne sammen.
Næste dag til deres skriftstudium havde Papa en overraskelse. »Jeg har noget særligt til dig,« sagde han. Han gav Bernice en bog. Der var et billede af mennesker og en båd på forsiden.
»Er den til mig?« spurgte Bernice. Hun holdt den store bog i sine arme.
»Til dig,« sagde Papa. »Kig i den.«
Bernice åbnede bogen. Bernice gjorde store øjne. Der var så mange farverige billeder.
»Hvad hedder den?« spurgte Bernice.
Papa pegede på ordene på forsiden. »Historier fra Mormons Bog,« sagde han.
Bernice fulgte ordene på forsiden med sin finger. »Historier fra Mormons Bog,« sagde hun.
»Den har de samme historier, som vi læser om i skrifterne,« sagde Maman.
Bernice pegede på et af billederne. »Hvem er det?« spurgte hun.
»Hmm. Kan du se buen og pilene?« Spurgte Maman.
Bernice nikkede.
»Kan du huske, at vi læste om en, der havde en knækket bue?« spurgte Papa.
»Nefi?« sagde Bernice.
»Ja, det er Nefi,« sagde Papa.
Bernice smilede. »Tak, Papa. Tak, Maman. Jeg elsker bogen.«
Hver aften læste Bernice sin skriftstedsbog sammen med Maman og Papa. Hun pegede på billederne. Hun lærte at sige nogle svære ord. Og hun lærte at læse nogle lette ord selv!
Det gjorde hende glad at læse i skrifterne. Hun var glad for, at hun kunne læse dem sammen med Maman og Papa!
Illustration: Adam Record