Kom og følg mig Aktiviteter
Til hjemmeaften, skriftstudium eller bare for sjov!
Søg Jesus
Til Nahums Bog; Habakkuks Bog og Sefanias’ Bog
Historie: Profeten Sefanias sagde: »Søg Herren« (Sef 2:3). Vi kan søge Jesus Kristus ligesom de vise mænd, der fulgte stjernen. Vi kan lære om ham og tjene andre. Vi kan også hjælpe andre til at søge Jesus!
Sang: »Jeg søger til Herren« (Børnenes sangbog, s. 67)
Aktivitet: Læs historien på side 4. Gå derefter til side 38 og lær, hvordan man laver en origami-stjerne. Tal om, hvordan I kan hjælpe andre til at søge Jesus, når I folder jeres stjerner.
Omvendelsessten
Til Haggajs Bog; Zakarias’ Bog 1-3; 7-14
Historie: I et syn så Zakarias en mand i snavset tøj. En engel kom til manden og gav ham rent tøj. (Se Zak 3:3-5). At tage rent tøj på kan minde os om omvendelse. Når vi træffer dårlige valg, kan vi omvende os og blive rene igen.
Sang: »Jeg prøver at bli’ som Jesus« (Børnenes sangbog, s. 40)
Aktivitet: Tal om, hvordan omvendelse kan være en lettelse. Udfør derefter aktiviteten på side 12. Hvad føler I, når I omvender jer?
Velsignelser ved tiende
Til Malakias’ Bog
Historie: Vor himmelske Fader lover, at når vi betaler tiende, vil han »åbne himlens vinduer for [os] og udøse velsignelse[r]« (Mal 3:10).
Sang: »Jeg giver Gud en tiende« (Liahona, okt. 2006, s. L13)
Aktivitet: Læs historien på side 22 om, hvorfor vi betaler tiende. Udfør så aktiviteten på side 17 sammen.
Fejring af Frelseren
Til jul
Historie: Jesus kaldes ved mange navne i skrifterne. I kan læse om disse navne på side 8 og side 26.
Sang: »Barn Jesus i krybben« (Børnenes sangbog, s. 26-27)
Aktivitet: Lav juleprogrammet på side 24 for at lære om, hvordan julens symboler kan minde os om Jesus Kristus. Slå op på side 38 og find flere forslag til at fejre Jesus.