2022
Chieko lærer om Jesus
December 2022


Pionerer i alle lande

Chieko lærer om Jesus

Chieko følte noget særligt indeni.

1. Map of Hawaii 2. The two temples show in the layout 3. Yellow Hibiscus 4. Chieko’s family. Chieko, husband and two sons. 5. Chieko as a teacher 6. Chieko speaking from pulpit as a church leader. 7. Illustration of Chieko as a child, dressed as an angel. 8. Church group putting on a nativity play. 9. Baby Jesus in a manger.

Chieko glattede sin bløde, hvide kjole ud. Hun var englen i krybbespillet, og forestillingen skulle til at begynde.

Chieko vidste ikke særlig meget om jul eller Jesus. Hendes familie var kommet til Hawaii fra Japan, og de var buddhister. Men hendes fars chef havde bedt hende om at være med i stykket, og hun glædede sig til at være en del af det. Hun arbejdede hårdt for at lære ordene.

»Frygt ikke!« sagde Chieko, da hun stod på scenen. »I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.« Hun elskede at være med i krybbespillet.

Nogle få år senere mødte Chieko nogle missionærer. De var fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. »Vil du komme i kirke for at lære mere om Jesus Kristus?« spurgte de.

Chieko huskede sin rolle i krybbespillet. Hvem er Jesus? tænkte hun. Hun ville gerne lære mere.

Da hun kom hjem, spurgte Chieko sine forældre, om hun måtte gå i kirke med missionærerne. »Tja, hvorfor ikke?« sagde Mama. »Så længe du stadig kommer til det buddhistiske tempel med os.«

I kirken lærte Chieko nye sange og fik nye venner. I søndagsskolen lærte hun, at Jesus Kristus var Guds Søn. På grund af ham kunne hun omvende sig og bo hos Gud igen en dag. Chieko følte noget særligt indeni. Hun vidste, at Jesus var virkelig.

Årene gik. Hver uge tog Chieko til det buddhistiske tempel med sin familie. Og hver søndag gik hun i kirke.

Da Chieko blev 15, ville hun gerne døbes. Hun var lidt bange for at spørge sine forældre. Men de støttede hende. »Vi ved, at du kan være en god datter og også en god kristen,« sagde Papa. Chieko blev så glad!

Mens hun voksede op, blev Chieko ved med at følge Jesus. Nogle gange var folk uvenlige mod hende, fordi hun var japansk. Men Chieko lod sig ikke afskrække. Hun behandlede alle med venlighed.

Da Chieko var 63 år, blev hun kaldet til at tjene som en del af Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab. Hun besøgte Kirkens medlemmer rundt om i verden. Hun fortalte om Frelserens kærlighed.

Chieko talte også ved generalkonferencen. »Lad os komme til Kristus,« sagde hun. »Lad os fryde os i ham, giveren af alle gode ting.«*

Hawaii er en øgruppe i Stillehavet. Den er en del af USA.

Der er to templer i Hawaii.

Hawaiis statsblomst er den gule hibiscus.

Hun og hendes mand, Edward, havde to sønner.

Hun var skolelærer og skoleinspektør.

Under sin kirketjeneste holdt hun taler på engelsk, japansk, koreansk, tonga og spansk.

Page from the December 2022 Friend Magazine.

Illustrationer: Carolina Farías