»Mod fra Helligånden«, Vores Ven, juli 2023, s. 29.
Skrevet af jer
Mod fra Helligånden.
Illustration: Toby Newsome
Da jeg var lille, fortalte lægerne mine forældre, at jeg havde selektiv stumhed. Det er en angstsygdom, der gør det svært at tale med andre. Jeg kunne kun tale med min nære familie.
Jeg var hele tiden nervøs, især hvis nogen talte til mig. Bøn fik mig altid til at få det bedre og beroligede mig. Jeg gik også til en rådgiver i skolen for at få hjælp. Men jeg følte, at jeg slet ikke fik det bedre. Jeg havde næsten lyst til at give op, men jeg blev ved med at have tro.
Min otteårs fødselsdag var på vej. Mine forældre udfordrede mig til at læse Mormons Bog og bede for at hjælpe mig til at beslutte, om jeg skulle døbes. Hver aften bad jeg for at spørge, om jeg skulle døbes. Jeg fik altid det samme svar – en varm, rolig følelse i mit hjerte. Jeg vidste, at Helligånden fortalte mig, at dåb var det rette valg.
Da jeg blev givet Helligåndsgaven efter min dåb, hørte jeg ord om håb, kærlighed og opmuntring. Jeg vidste, at Helligånden ville trøste mig og give mig mod.
Jeg besluttede mig for at prøve at tale med min bedste ven, Charlie. Jeg prøvede hele ugen, men det var så svært. Men en dag var Charlie og jeg alene i skolens haven. Jeg bad en lydløs bøn i mit hoved. Vor himmelske Fader, hjælp mig med at sige mindst et ord.
Så åbnede jeg munden og sagde: »Hey, Charlie!« Han var virkelig overrasket. Jeg blev så glad!
Efter den dag var det lettere at opnå flere målsætninger. Snart talte jeg med stort set alle! Jeg er taknemmelig for, at Helligånden gav mig modet til at tale med Charlie.