Oprydning i haven

Lucy Stevenson Ewell

(Baseret på en virkelig hændelse)

»Hvem kan vi invitere til at hjælpe med os?«

Denne historie fandt sted i England.

Jonah spiste sin sidste bid mad og smilede. Middagen var altid sjovere, når missionærerne kom forbi.

»Vi vil gerne dele et budskab med jer om tjeneste,« sagde søster Kearl. »Hvorfor er det vigtigt at tjene andre?«

»Fordi det gør Jesus glad!« sagde Eliza, Jonahs lillesøster.

»Du har ret! Det gør ham meget glad. Og når vi hjælper andre, gør det også os glade,« sagde søster Christensen. »Kender I nogen, der har brug for hjælp?«

Jonah tænkte sig om et øjeblik. »Jeg kan ikke komme i tanke om en person, men vores have i skolen kunne godt bruge noget hjælp.«

»God idé,« sagde mor.

Jonahs skole havde en have, hvor de kunne lave udendørsaktiviteter. Men ingen havde passet haven i lang tid. Buskene var groet til. Der var også meget ukrudt.

»Det vil vi meget gerne hjælpe dig med!« sagde søster Kearl. »Hvem kan vi invitere til at hjælpe med at ordne den med os?«

»Vores kusiner!« sagde Jacob, Jonahs bror.

»Og vores primaryklasse,« sagde Jonah.

Den næste dag talte mor med én på skolen for at få lov. De valgte en dag til at rydde op i haven. Så hjalp mor Jonah og hans søskende med at ringe til deres kusiner og primaryklasse.

Nogle få uger senere mødtes Jonah og hans familie med missionærerne på skolen. Deres kusiner og vennerne fra Primary var der også. Det var tid til at komme i gang!

Jonah tog et par store gummihandsker på. »Se, mor. Mine hænder er kæmpestore!«

mor grinede. »Du kan bruge de kæmpehænder til at klippe de her buske til.«

Hun gav Jonah en hækkesaks, der lignede en almindelig saks, bare kæmpestor. Så hjalp hun ham med at klippe de døde grene af.

»Det her er sjovt,« sagde Jonah.

Mens Jonah trimmede, hjalp Eliza med at grave rundt om i haven. Jacob hjalp far med at bygge et nyt fuglehus. De andre hev ukrudt op og samlede pinde. De lagde dem i store blå plastikposer. Selv Jonahs yngste bror, Ezra, hjalp med at samle sten op.

Snart var haven ordnet. Jonah talte de poser, de havde fyldt. »Der er 13 poser!« sagde han. »Vi ryddede så meget affald op.«

Søster Christensen smilede. »Nu har vi brug for alles store muskler til at bære dem hen til bilen.«

Jonah, Jacob og Eliza tog hver især fat i en pose. Jonah var glad, da han løftede den sidste ind i bilen. Det havde været sjovt at hjælpe missionærerne. Han ville gerne være missionær en dag. Indtil da var der mange måder, han kunne tjene på. Han kunne næsten ikke vente med at finde på sit næste projekt!

Hvad kan du gøre for at hjælpe til i dit lokalområde?

Illustration: Samara Hardy