»Det begyndte på en baseballbane«, Vores Ven, juli 2023, s. 32.
Fra ven til ven
Det begyndte på en baseballbane
Fra et interview med Lucy Stevenson Ewell.
Da jeg var 13, spillede jeg på et baseballhold med nogle venner. Jeg var ikke medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men det var to af mine holdkammerater. De var tvillinger. De hed Rob og Lane.
En dag til træning inviterede de mig med til hjemmeaften med deres familie. Jeg vidste ikke, hvad hjemmeaften var, så jeg spurgte om det. De fortalte mig, at vi ville lære ting om kirken og synge sange. Det var jeg ikke særligt begejstret for. Men de lovede, at der ville være dessert, så jeg besluttede mig for at tage med.
Min familie tog hjem til deres hus til hjemmeaften. Jeg følte noget virkelig anderledes. Jeg vidste ikke, hvad det var, men det føltes bekendt. Det føltes rart. Min mor kunne også mærke det.
Dengang vidste jeg ikke, at min mor var medlem af Kirken. Hun var blevet døbt som ung. Men hun gik næsten aldrig i kirke.
Efter den aften begyndte min mor at gå i kirke igen. Jeg tog med hende for at lære mere. Nogle få måneder senere blev jeg døbt af Rob og Lanes far.
Jeg er så taknemmelig for, at Rob og Lane tænkte nok på mig til at fortælle mig om evangeliet. I dag er jeg velsignet ved at have en evig familie. Og det hele begyndte på en baseballbane!
Ligesom Rob og Lane har I en stor indflydelse på andre. I kan gøre en forskel i jeres familie. I kan dele evangeliet med jeres venner.