»Opbyg respekt«, Vores Ven, september 2023, s. 4-5.
Opbyg respekt
»Lad være med at sige det« sagde Noa.
Denne historie fandt sted i Australien.
Noah hjalp sin søster Claire med at hænge et blødt tæppe over stolene.
»Skal vi sætte den her?« spurgte han. Han løftede det blå tæppe med hvalerne på.
»Ja! Og vi kan bruge det som døren«. Claire pegede på den ene side af fortet.
»Så er det tid til at komme i skole!« kaldte mor.
Noah så på sin søster. »Måske kan vi bygge vores fort færdig efter skole?«
»Og vi kan spørge mor og far, om vi må spille spil inden i,« sagde Claire.
Noah smilede og nikkede. Han var glad for, at han måtte være med til at bygge forter og lege med sin storesøster!
Den dag i frikvarteret legede Noah med sine venner Ty og Mark.
»Lad os hoppe på den ene fod,« sagde Ty.
»Okay,« sagde Noah. »Lad os se, hvem der kan hoppe længst!«
Drengene begyndte at hoppe. Noah grinte, da han styrtede ind i Markus.
I samme øjeblik gik Claire forbi med nogle piger fra sin klasse.
»Hej,« sagde Claire og vinkede.
Åh nej. Der kommer piger! Vi vil ikke lege med dem,« sagde Ty. Så kaldte han Claire og hendes venner et grimt navn.
Noah kunne ikke lide den følelse, de ord gav ham. Det var ikke rart at ~kalde andre mennesker øgenavne.
Han så Claire og hendes venner ignorere Ty og gå væk.
Noah tænkte, at han skulle forsvare Claire, selvom hun ikke havde brug for ham. Hun var hans søster, og han elskede hende.
Noah tog en dyb indånding. »Hey, det må du altså ikke sige,« sagde han til Ty. »Hun kan ikke lide det, når du siger det. Og det gør jeg heller ikke«.
»Ok. Fint« sagde Ty, mens han trak på skuldrene.
Noah sukkede. Han havde det meget bedre nu.
Den aften spillede Noah og Claire spil i deres fort med mor og far.
»Hvordan gik det i skolen i dag?« spurgte far, da han lagde et kort på bunken.
»I frikvarteret kaldte Ty Claire et grimt navn« sagde Noa. »Jeg bad ham om at stoppe«.
Claire så op fra sine kort. »Gjorde du det?« spurgte hun.
Noah nikkede. »Ja. Jeg vidste, at det, han sagde, ikke var hverken sødt eller sandt.«
Mor, far og Claire smilede.
»Tak,« sagde Claire.
»Jeg er glad for, at du viste respekt for din søster« sagde mor.
»Ja, det var meget modigt,« sagde far. »Det er vigtigt at vise respekt for hinanden. Selvom vi er nødt til at forsvare vores venner«.
Noah smilede tilbage. Han havde det godt med at vide, at han havde gjort det rette.