Lektionen med blyanten

Søster Tracy Y. Browning

Andenrådgiver i Primarys hovedpræsidentskab

Fra et interview med Lori Fuller Sosa.

Engang besøgte jeg nogle primarybørn i Jamaica. Jeg bad dem om at tegne noget, de kunne gøre den uge for at vise vor himmelske Fader, at de elsker ham. To piger sad i nærheden af hinanden.

Den yngre pige havde kun en lillebitte blyant uden viskelæder. Hun kæmpede med at tegne et billede. Den ældre pige bemærkede, at den lille pige havde brug for hjælp. Hun rakte hende sin egen blyant. Den yngre pige smilede, tog blyanten og begyndte at tegne.

Jeg så den ældre pige vente tålmodigt, mens den yngre pige var færdig med sin tegning. Så rakte den yngre pige blyanten tilbage. De skiftedes til at bruge blyanten uden at sige noget. Den ældre pige var villig til at hjælpe, og den yngre pige var så taknemmelig og accepterede den hjælp. De vidste, at de kunne stole på hinanden.

Da alle var færdige med deres tegninger, fortalte jeg den ældre pige, at jeg så hende dele sin blyant. Jeg spurgte: »Hvorfor gjorde du det?«

Hun sagde: »Jeg så bare, at hun havde brug for hjælp«-

Så spurgte jeg den yngre pige: »Hvordan havde du det, da hun hjalp dig?«

Hun sagde: »Jeg var så taknemmelig!« Det var meget sødt.

Nogle gange undrer vi os måske over, hvordan vi holder vores pagter. Vi tænker måske, at det er en stor, kompliceret ting. Men det er det ikke! Jeg så et barn lære mig at holde pagter ved at hjælpe andre, der havde brug for det.

Jeg vidner om, at når I gør disse enkle ting for at hjælpe og tjene andre, holder I jeres pagter. Og når vi holder vores pagter, modtager vi Guds kraft i vores liv.