2021
Et budskab fra Det Første Præsidentskab
Januar 2021


»Et budskab fra Det Første Præsidentskab«, Til styrke for de unge, jan. 2021, s. 2.

Et budskab fra Det Første Præsidentskab

Vores kære unge brødre og søstre.

Vi er taknemmelige for at kunne introducere jer for dette nye tidsskrift for de unge i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige: Til styrke for de unge. Vi er taknemmelige for jeres godhed og styrke som Kirkens ungdom af i dag. I er virkelig Israels håb. Det er vores oprigtige ønske, at denne nye publikation vil hjælpe jer med at forblive stærke og tætte på jeres himmelske Fader og vor Frelser, Jesus Kristus.

Herren har en stor opgave til jer og jeres generation. For at hjælpe jer vil dette tidsskrift rumme betimelig undervisning fra nutidige profeter og apostle, der elsker jer. Når I studerer skrifterne ved hjælp af Kirkens Kom og følg mig-ressourcer til at efterleve og lære om Jesu Kristi evangelium, kan I også søge i dette tidsskrift efter yderligere viden, indsigt og inspiration.

Denne særlige publikation kun for unge er for første gang tilgængelig i forskellige lande og på forskellige sprog. Vi håber, at dette vil skabe en følelse af verdensomspændende samhørighed og sammenhold, og at I vil blive styrket af vidnesbyrd og oplevelser, som andre unge fra hele verden deler.

Navnet på dette tidsskrift afspejler vores tillid til jeres styrke som Kirkens ungdom. Vi vidner om, at sand glæde kommer gennem vores tro på Jesus Kristus, hans evangelium og hans genoprettede kirke.

Med kærlig hilsen

Det Første Præsidentskab