»Den store årsag til genoprettelsen«, Til styrke for de unge, jan. 2021, s. 3-5.
Den store årsag til genoprettelsen
Arbejdet, som Joseph og Hyrum Smith påbegyndte, sammen med så mange andre trofaste mennesker, fortsætter i Kirken i dag.
Da unge Joseph Smith gik ind i skoven for at bede, fik han et vidunderlig syn, der i dag er kendt som det første syn.
I dette syn fortalte Frelseren Joseph, at han var blevet tilgivet for sine synder. Han besvarede også Josephs spørgsmål og sagde, at ingen af kirkerne på det tidspunkt var »godkendt af Gud som hans kirke og rige.«
»På samme tid,« sagde Joseph senere, »fik [jeg] et løfte om, at evangeliets fylde på et senere tidspunkt ville blive bekendtgjort for mig.«1
Efter dette storslåede syn kom Joseph ud af den hellige lund for at begynde sine forberedelser til at blive Guds profet.
Moroni og Mormons Bog
Tre år senere i 1823 åbnede himlene sig igen som en del af den vedvarende gengivelse af Jesu Kristi evangelium i de sidste dage. En engel ved navn Moroni viste sig for ham og sagde, »at Gud havde en gerning for [ham] at udføre … [og at] der var blevet henlagt en bog, skrevet på guldplader,« som indeholdt »det evigtvarende evangeliums fylde« (JSH 1:33-34).
Med tiden fik, oversatte og udgav Joseph den gamle optegnelse, der i dag er kendt som Mormons Bog.
Trofaste brødre
Josephs bror Hyrum var Josephs konstante støtte. I deres levetid mødte Joseph og Hyrum pøbler og forfølgelse sammen. For eksempel sygnede de hen under de mest kummerlige forhold i fængslet i Liberty i Missouri i 5 måneder under den kolde vinter i 1838-1839.
Trods modgang udviste Hyrum tro på Herrens løfter, heriblandt en garanti for, at han ville kunne undslippe sine fjender, hvis han ønskede det. I juni 1844 fik Hyrum valget mellem at leve eller at sætte sit liv til for at herliggøre Gud og »besegle sit vidnesbyrd med sit blod« – side om side med sin elskede bror Joseph (se L&P 136:39).
En uge før de blev myrdet med koldt blod, havde Joseph bedt Hyrum om at tage af sted med sin familie. Jeg bliver stadig dybt bevæget over Hyrums svar: »Joseph, jeg kan ikke forlade dig.«’2
Så Joseph og Hyrum drog til Carthage, hvor de blev martyrer for Kristi sag og navn. »I livet var de ikke delte, og i døden blev de ikke adskilt!« (L&P 135:3; fremhævelse tilføjet).
Et kald til at handle
Vi bør altid huske den pris, Joseph og Hyrum Smith betalte, tillige med mange andre trofaste mænd, kvinder og børn for at opbygge Kirken, så du og jeg kan nyde godt af de mange velsignelser og alle disse åbenbarede sandheder, vi har i dag. Deres trofasthed bør aldrig glemmes!
Før sin død i 1844 skrev Joseph et opløftende brev til de hellige. Det var et opråb til handling, som også gælder i Kirken i dag:
»Brødre [og søstre], skal vi ikke gå videre, hvad angår så stor en sag? Gå fremad og ikke tilbage. Fat mod, brødre [og søstre], og videre, videre frem til sejr! …
Lad os derfor som kirke og som folk og som sidste dages hellige bringe Herren et offer i retfærdighed« (L&P 128:22, 24).
Overvej, hvilket offer I vil forelægge Herren i retfærdighed i de kommende dage. Vær modige – del det med nogle, I kender, og vigtigst af alt, tag jer tid til at gøre det!
Jeg ved, at Frelseren har behag i, at vi forelægger ham et offer fra vores hjerte i retfærdighed, ligesom han har behag i de trofaste ofre, som de bemærkelsesværdige brødre, Joseph og Hyrum Smith, og alle andre trofaste hellige, har ydet.