»Jeres daglige åndelige opladning«, Til styrke for de unge, aug. 2021, s. 26-27.
Hjemmeaftenlektion
Den daglige åndelige opladning
Små og enkle ting kan føre til livsændrende resultater, der trodser tyngdekraften!
Føler I nogle gange, at I følger dine sædvanlige daglige rutiner med evangeliet, uden at det gør nogen forskel? Vi opmuntres alle til at bruge tid på skrifterne hver dag og til at bede ofte. Men sommetider kan det være svært at se fordelene ved disse små daglige vaner.
Selvom enkle vaner, såsom personlig bøn og dagligt skriftstudium, kan virke små, har de magt til at ændre retningen på jeres dag – og retningen for jeres liv.
Find en plastikkam, en vandhane og en frivillig med tørt hår – det er tid til en illustrationslektion!
Sådan gør man
-
Åbn vandhanen, så der løber en meget tynd stråle ud. På nuværende tidspunkt er tyngdekraften det eneste, der påvirker vandets retning. Forklar jeres familie, at tyngdekraften er ligesom vores daglige rutine. Men en daglig åndelig opladning kan have en fantastisk virkning på retningen af vores liv, ligesom den elektrisk ladede kam vil påvirke den tynde stråle.
-
Før plastikkammen gennem den frivilliges hår 10 gange. Før nu kammen tæt på den tynde vandstråle (uden faktisk at røre den). Se magien. Hvis alt går, som det skal, vil vandstrålen bøje sig mod kammen!
Okay, det er faktisk videnskab, ikke magi. Når I redder håret igen og igen, bygges der statisk elektricitet op i kammen i form af bittesmå, mikroskopiske elektroner. Når du fører kammen hen til vandet, tiltrækker alle disse små elektroner vandet og bøjer det, bogstaveligt talt!
-
Prøv eksperimentet igen, men denne gang reder I kun håret én eller to gange. Dette bygger ikke nok elektroner op til at bøje vandet. Men hvis du gør det 10, 20 eller 30 gange, kan det opbygge en utrolig mængde statisk elektricitet!
Spørg jeres familie, hvad forskellen var mellem de to eksperimenter, og hvordan det kan sammenlignes med vores egne åndelige vaner i løbet af dagen (eller ugen eller et helt langt liv). Udfør så eksperimentet på den rigtige måde en gang til – fordi det er sjovt!
Styrken ved en personlig opladning
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det åndelige mønster af de små og enkle ting, der kan afstedkomme noget større, giver karakterfasthed og standhaftighed, større fromhed og dybere omvendelse til Herren Jesus Kristus og hans evangelium.«1
Ligesom de mikroskopiske elektroner, der bygger sig op på kammen, er der små, daglige åndelige aktiviteter, vi kan gøre for at lade vores vidnesbyrd op. Disse åndelige opladninger kan være mange ting: Skriftstudium, personlig bøn, at tage nadveren, gå til seminar. Forklar, at de daglige ting kan virke små, men disse åndelige opladninger kan gøre en stor forskel, selv om det kun bøjer jeres liv en lille smule i den rigtige retning (se L&P 64:33).
Bed jeres familie om at nævne måder, I kan opbygge små åndelige opladninger på i løbet af dagen og ugen. Konsekvente åndelige påvirkninger i jeres liv kan være kraftfulde nok til at trodse tyngdekraften!