2021
Fra missionærhenvisning til mirakel
Oktober 2021


»Fra missionærhenvisning til mirakel«, Til styrke for de unge, okt. 2021.

Fra missionærhenvisning til mirakel

Elsk. Del. Inviter. Og nu er det lettere end nogensinde.

Har du nogensinde haft modet til at dele dit vidnesbyrd med nogen? Måske har du fået en tilskyndelse om, at et familiemedlem eller en ven havde brug for at høre evangeliet.

At leve efter evangeliet giver os et indre lys, og Jesus Kristus beder os om at dele dette lys med verden (se Matt 5:16). Når vi gør det, møder vi måske nogen, som er klar til at lære af missionærerne. I så fald er der en funktion i Kirkens app Medlemsværktøjer, der kan hjælpe missionærerne med at få kontakt med dem. Historierne herunder viser, hvordan personer har brugt denne funktion – og hvordan den kan være til velsignelse for dem, du inviterer til at mødes med missionærerne.

Jason besvarer en bøn

Billede
missionærer og ung mand

Illustrationer: Michael Mullan

For ikke så længe side besøgte Jason San Diego i Californien i USA for at få en kræftbehandling. Selv om det var en hård tid for ham, siger Jason: »Den morgen, jeg skulle flyve, bad jeg om at få en chance for at dele evangeliet med nogen, som var klar til det.«

Han tog en taxa til lufthavnen og faldt i snak med chaufføren, Robert. Inden ret længe gav Jason udtryk for sin tro på Gud og fortalte, at han var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. »Robert blev ivrig og fortalte, at han havde set vores tempel i nærheden af motorvejen,« siger Jason. »Han havde bedt om at få lov til at lære mere om vores tro. Jeg sagde, at hans bøn var blevet besvaret.«

Jason tilbød at introducere Robert for missionærerne, og det ville han gerne. Jason brugte funktionen »Send en henvisning« i appen Medlemsværktøjer til at sende Roberts kontaktoplysninger. Få måneder senere modtog Jason en besked fra missionærerne i San Diego. »De fortalte mig, at Robert var blevet døbt dagen før. Det var helt fantastisk!«

Karen sender trøst

Billede
unge kvinder, der ringer, og missionærer

Karen og hendes kusine Amy boede næsten 2000 km fra hinanden. Karen vidste, at Amy havde brug for trøst, og selv om hun ikke selv kunne være der personligt for hende, så kunne missionærerne i Amys hjemby godt! Karen brugte henvisningsværktøjet til at fortælle missionærerne i Salt Lake City i Utah i USA om Amy. »De ringede til mig, og jeg forklarede Amys opvækst, nuværende situation, og at hun følte, at Gud var vred på hende,« siger Karen.

Inden længe kontaktede missionærsøstrene Amy. De bad for hende, mens de snakkede i telefon med hende. Den aften ringede Amy til Karen og fortalte hende hulkende om missionærerne, som bad for hende. »Hun blev så rørt over deres venlighed,« siger Karen.

Selv om Amy ikke er begyndt at gå i kirke, er hun begyndt at bede dagligt til vor himmelske Fader. Karen ved ikke, hvad fremtiden rummer, men hun siger: »Amy er ved at nærme sig Kristus.«

Eduarda deler sit lys

Billede
unge mænd på bænk

»Først vidste jeg aldrig, hvordan jeg skulle fortælle om evangeliet til andre, eller hvordan jeg kunne introducere missionærerne for mine venner,« forklarer Eduarda. Eduarda er fra Brasilien, og selv om hun ikke er omgivet af mange medlemmer af Kirken, ved hun, at »Herren baner altid en sti for sine børn, så de kan kende sandheden.«

Eduarda delte en video fra Kirken med en ven, som elskede det, han så. Da hendes ven blev mere interesseret i Kirken, inviterede Eduarda ham til at mødes med missionærerne og brugte missionærhenvisningsfunktionen på Kirkens hjemmeside. Eduarda tilføjede en kommentar om, at hun ønskede at deltage i sin vens fremgang med at lære om evangeliet. Det var helt i orden for missionærerne. Eduarda deltog til og med ved dåben.

Eduarda siger, at hun følte Guds kærlighed til sine børn i det øjeblik. Hun forklarer også: »Vi kender alle nogen, som ser Kristi lys i os. Vi er bare nødt til at invitere dem til at finde ud af, hvad lyset er!«

Invitation til alle

Næste gang, du får en tilskyndelse om, at nogen kunne have gavn af at lytte til missionærerne, så tøv ikke med at bruge dette værktøj til at hjælpe dine venner med at få kontakt med missionærerne. Missionærerne vil med glæde invitere dig til at deltage, når de mødes med dine venner. Og hvem ved? Du vil måske endda blive vidne til et mirakel undervejs.

Udskriv