»Navnet på hans kirke«, Til styrke for de unge, okt. 2021.
Linje på linje
Navnet på hans kirke
Der er mening med det navn, Jesus Kristus gav sin kirke.
min kirke
Kirke – en gruppe mennesker, som tror på de samme ting og tilbeder sammen. Denne kirke tilhører Jesus Kristus. Han oprettede den. Han leder den. Den er hans.
kaldes
Jesus Kristus har fortalt os, hvad han vil have folk til at kalde sin kirke. Så det er det, vi bør kalde den – og hvad vi venligt bør bede andre om at kalde den. Dette navn kom fra Jesus Kristus.
sidste dage
Sidste dage – de dage, vi lever i; tiden før Jesu Kristi andet komme. Jesus Kristus har bragt sin kirke tilbage til jorden for sidste gang. Det vil være med til at forberede verden på hans andet komme.
Jesu Kristi Kirke
(Se »min kirke«). Det er den første del af det navn, Jesus Kristus gav sin kirke. Han kalder den »Kirken«, fordi han oprettede den. Og han har givet den sit navn.
De sidste dage
(Se »de sidste dage«). Dette er næste del af Kirkens navn. Det viser blot, at det er denne kirke, han genoprettede i disse dage, ikke den, han stiftede i tidligere tider.
Hellige
Hellige – et ord, der betyder »mennesker, som er hellige«. Det er den sidste del af Kirkens navn. Der menes medlemmerne af Kirken. Jesus Kristus kan gøre os rene. Og han giver os Helligånden til at styrke os, når vi prøver at gøre det, han har befalet os? Hvis vi har tro på ham og fortsætter med at prøve, helliggør han os. Han gør os til hellige.