»At skille sig ud i Irland«, Til styrke for de unge, okt. 2021.
At skille sig ud i Irland
Evan K. er den eneste unge mand i Kirken på sin skole – men han er aldrig alene.
Foto: Ashley-Ann K.
Har du nogensinde hørt udtrykket »Græsset er altid grønnere på den anden side af hegnet«? 15 år gamle Evan K. fra Irland kommer nok ikke til at sige det lige foreløbig. »Vores græs er meget grønt!« siger han.
Det er med god grund, at Irland nogle gange kaldes »Den grønne ø«.
»Der er smukt her,« siger Evan. Han nyder også skønheden mest muligt, ofte mens han cykler. »Jeg elsker at cykle ture på nogle af de mange stille veje heromkring.«
Han er omgivet af smaragdgrønt græs og anden skøn natur. Der er til gengæld ikke så mange andre medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige på hans egen alder. Evan og hans yngre søstre er de eneste medlemmer af Kirken på deres skole.
Den, der er anderledes
I Irland er mange af skolerne religiøse skoler. Evan og hans søstre går på den lokale katolske skole sammen med de andre unge, som bor i deres del af Irland.
Når det gælder valg af livsstil, er der nogle områder, hvor Evan helt klart skiller sig ud. »Det er svært nogle gange, fordi alle andre bander,« siger han. Det er ret almindeligt at bande der, forklarer Evan. Men der er en del af den irske kultur, som Evan siger, kan være en endnu større udfordring.
»Gutterne plejer at mødes og gå ud og tage sig en drink« forklarer han. »Jeg er altid den, der er anderledes.«
Han taler om skolekammerater på sin egen alder. Det er almindeligt at drikke alkohol i ung alder, der hvor Evan bor. Disse sociale træf foregår så ofte, at Evan siger, han nogle gange overvejer at tage med, så han ikke altid er udenfor. Men han bliver alligevel altid hjemme.
»Jeg tænker: ›Hvad kommer der til at ske, hvis jeg tager med dem?‹« siger han. »Jeg ved, at hvis jeg vælger ikke at tage med, vil jeg blive velsignet på grund af det. Velsignelserne ved at overholde befalingerne er meget større end smerten ved at være den, der er anderledes.«
Evan stoler på, at Helligånden vil hjælpe ham med de daglige valg. Desuden har han også andre steder at få styrke fra.
Hans irske venner i Kirken er kun en sms væk.
Onlinevenner og daglig styrke
Der, hvor Evan bor, er de unge i Kirken spredt over et så stort geografisk område, at de har mange virtuelle møder. De mødes for eksempel til seminar online.
»Det ugentlige seminar er så godt,« siger Evan. »Ikke alene lærer vi om Kristus og evangeliet, når vi har seminar, men bagefter lader læreren Zoom-opkaldet stå åbent for os.«
I det åbne opkald kan de hænge ud, joke, spille spil og bare være venner med andre, som deler de samme værdier. Evan har fået nogle af sine nærmeste venner via disse møder i Kirken.
En af dem er hans gode ven Rob. »Vi synes ofte, at de samme ting er sjove,« siger Evan. »Rob finder måske noget sjovt på sociale medier, som han ved, at jeg vil kunne lide, og sender det til mig. Og så sms’er vi lidt frem og tilbage. Og nogle timer senere finder jeg noget sjovt og sender det til ham.«
Det er meget normalt, ikke? Men disse små interaktioner er en stor hjælp i ugens løb. »Det er dejligt, fordi vi kan le sammen, men uden at bande og den slags.« De kan også sms’e når som helst, hvis de bare lige har brug for lidt ekstra styrkelse i evangeliet.
En irsk sammenkomst
Selv om de unge sidste dages hellige i Irland er lidt spredt, prøver de stadig at mødes fysisk i løbet af året – nogle gange fra hele landet.
Disse aktiviteter har omhandlet alt fra tjenesteprojekter til at leje oppustelige sumobryderdragter. »De er vildt sjove!« siger Evan.
En gang imellem er der diskotek, når aktiviteterne er slut. Men de er meget anderledes end skolens og de lokale diskoteker, der er i nærheden. Hvis en dreng for eksempel spørger en pige, om hun vil danse, på et lokalt diskotek, er det næsten som at spørge, om hun vil på en date – eller nærmest være hans kæreste. Det er bare sådan kulturen er her.
Men det er anderledes, når Kirken holder diskotek. Evan siger: »Her kan vi spørge nogen, som de vil danse, uden at de tror, vi spørger, om de vil være i et seriøst forhold med os. Det er meget bedre.«
Disse sammenkomster med andre unge i Kirken i Irland har en varig effekt året igennem. De fortsætter deres venskaber ved at spille online spil, sms’e, snakke i telefon og støtte hinanden, indtil de kan mødes igen ansigt til ansigt.
Evan elsker at være sammen med sin familie, blandt andet at cykle sammen og synge sange derhjemme.
Vækst og evangeliets lys
Evan har et råd til andre unge i lignende situationer. »Hvis du føler, at du er den eneste unge fra Kirken på din skole, så lad være med at ændre dine standarder for at prøve at passe ind. Hvis du bander, drikker eller ryger for at prøve at passe ind, så går du glip af meget. Velsignelserne er så meget bedre end tilfredsstillelsen ved at prøve at passe ind!«
Og hvis du tror, at Evan er ensom i skolen, fordi han vælger at være anderledes, så tro om igen. Han siger, at folk er klar over hans tro og respekterer ham, selvom han har en anden religion. »Jeg accepterer deres tro, og de accepterer min,« forklarer han. »Jeg er gode venner med alle på min skole.«
Evan er måske ikke omgivet af unge fra Kirken i hverdagen, men han lader evangeliets lys skinne igennem sig alligevel. Og hvem ved, hvor mange evangeliske frø han sår blot ved at være sådan et godt forbillede? Alting plejer jo trods alt at vokse så godt i Irland!