»Farids forandring«, Til styrke for de unge, apr. 2022
Farids forandring
Det hele begyndte med en enkel invitation i en sms.
Da Farid var 14 år gammel, troede han, at han vidste, hvad han ville i livet, og religion var ikke en del af det. Han fortalte sin familie, at han ikke havde lyst til at tage i kirke nogen steder.
Han havde et godt liv i den smukke by San Pedro Sula i Honduras. Hans yndlingsaktiviteter var musik, dans, fodbold, volleyball, svømning og vandreture. Han brugte det meste af sin tid på at læse filosofibøger og være sammen med sine venner. Farid arbejdede sig hen imod en karriere inden for medicin, og han ville bare nyde livet.
Farid siger, at han var en selvisk 14-årig – han tænkte kun på sig selv. »Jeg var ligeglad med min familie og deres behov«, siger han. »Jeg kom tit op at tottes med min fætter.«
Men så en søndag tog Farids liv en uventet drejning. Mens han kedede sig derhjemme, sendte hans ven Isaías ham en sms og spurgte, om han ville med ham i kirke. Det var første gang, Farid besøgte Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Så inviterede Isaías ham til at deltage i seminar, og han var helt vild med det.
»Jeg følte noget i min sjæl, der fortalte mig, at jeg var på det rette sted, med de rigtige mennesker og i den rigtige kirke,« siger Farid.
Kort tid efter han deltog i seminar for første gang, tilsluttede han sig Kirken. Og kort tid efter det begyndte han at lægge mærke til nogle uventede ændringer i sig selv.
Fra selvisk til uselvisk
Farid siger: »Jeg gik fra at være en umoden 14-årig, der kun ønskede at være oprørsk, til at være en ung mand med et evigt perspektiv. Det bemærkede min familie også.«
Farid holdt op med at skændes med sin fætter. I stedet prøver han nu at finde måder at tjene ham på. Det kan være at lave frokost til ham, gøre rent på hans værelse eller spørge ham, om han har brug for hjælp. Men på trods af de positive ændringer i Farids liv blev nogle af hans familiemedlemmer oprørte over det, da han først tilsluttede sig Kirken.
»Jeg lader aldrig deres kommentarer ændre min mening om Kirken,« siger Farid. »Jeg er meget taknemmelig for, at min tro aldrig ophørte. I stedet voksede den mere og mere. Min familie accepterer nu mine overbevisninger, fordi de har set, hvordan jeg har forandret mig.«
Der har også været andre store ændringer i Farids familie. Hans mor får nu undervisning fra missionærerne, og hun vil gerne døbes!
»Vor himmelske Fader lover os, at når vi gør en indsats, så vil vi modtage velsignelser,« siger Farid. »Men han har sin tidsplan. Det har taget næsten fire år, før et medlem af min familie ønskede at blive døbt. Det har ikke været let for mig. Jeg har været fristet til at tro, at Kirken ikke er sand. Men når jeg har spurgt vor himmelske Fader om Kirkens sandhed, har jeg modtaget mit vidnesbyrd, som gør mig stærk.«
Evige familier
Farid siger, at den største velsignelse, han har modtaget, siden han tilsluttede sig Kirken, er viden om, at familier kan være sammen for evigt. Et år efter Farid tilsluttede sig Kirken, døde hans bedstefar. »Jeg elskede ham så højt,« siger Farid. »Han var et af mine største forbilleder. Jeg følte mig meget usikker på, hvad der ville blive af ham i det næste liv.«
En af hans venner i kirken talte med ham om frelsesplanen, og hvordan han kunne udføre tempeltjeneste for sin bedstefar. Farid begyndte at arbejde på sin slægtshistorie, og han tog til templet og blev døbt for sin bedstefar.
»Jeg har tro på, at når jeg dør og kommer om på den anden side, så venter han på mig,« siger Farid. »Herrens værk ender ikke i dette liv. Jeg ved nu, at hvis mine bedsteforældre eller forældre går bort, så har vi mulighed for at se hinanden igen i det kommende liv. Vi vil være en evig familie.«
Hold ud til enden
Mange unge i Honduras står i den udfordring, at de er omgivet af stoffer og kriminelle bander. Farid finder styrke i at tænke over de velsignelser, der kommer af at holde Guds befalinger. Når han fokuserer på de velsignelser, hjælper det ham med at holde ud.
»Til seminar lærte jeg om at se alt i livet ud fra et evigt perspektiv,« siger han. »Det ændrede mit liv. Nu tænker jeg på de fordele, det vil give at tjene som fuldtidsmissionær. Jeg ved, at hvis jeg bevarer min værdighed, så vil jeg få mange velsignelser. Jeg tænker på mine fremtidige børn. De vil kunne vide, at deres far var missionær, og når jeg opfordrer dem til at tjene, vil de have mit eksempel at støtte sig til.«
Farid ønsker også, at andre unge holder ud i deres tro. Han har dette at sige til dem:
»Bliv ved med at prøve, og bed vor himmelske Fader om at fylde jer med tro og styrke til aldrig at give op. Hold ikke jeres vidnesbyrd for jer selv. Del det altid med nogen: En ven, en nabo, en fætter – hvem det end er – og så vil I se andre begynde at interessere sig for kirken. Det var det, der skete for mig. Vor himmelske Fader arbejder forskelligt med os hver især. Giv aldrig op. Hold ud til enden, så vil vor himmelske Fader give dig din belønning, når tiden er inde.«