2022
Manna
April 2022


»Manna«, Til styrke for de unge, apr. 2022.

Genstande fra skrifterne

Kom og følg mig

2 Mosebog 16

Manna

Denne lille ting minder os om nogle af Herrens største mirakler.

Billede
manna

Hvad er det?

Hvordan så manna ud? Den var finkornet og mindede om rim på jorden (se 2 Mos 16:14, 31).

Hvordan smagte den? »Som honningkage« (2 Mos 16:31) eller som »kager, bagt i olie« (4 Mos 11:8).

Hvordan kom det? Den kom med duggen hver morgen, undtagen på sabbatten. Dagen før sabbatten samlede folk nok til to dage. På andre dage blev alt det, de samlede ekstra, »fuldt af maddiker«. (Se 2 Mos 16:14-30).

Hvad gjorde folk med det? De »malede det på håndkværn eller stødte det i morter, kogte det i gryde og lavede brød af det« (4 Mos 11:8). Sommetider kogte de det (se 2 Mos 16:23).

Fakta om skriften

  • Manna betyder »Hvad er det?« på hebraisk. Israelitterne havde aldrig oplevet noget lignende.

  • Herren sagde til israelitterne, at de skulle lægge noget manna i en gryde og tage det med sig. Det hjalp dem med at huske, hvad han havde gjort for dem (se 2 Mos 16:33-34; Hebr 9:4).

  • Israelitterne klagede engang over kun at spise manna. De længtes efter Egyptens mad – selvom de der havde været slaver (se 4 Mos 11:1-6).

  • Moses lærte folket, at deres lidelser var beregnet til at hjælpe dem med at stole på Herren. Han lærte, at Herren gav dem manna »for at lade [dem] vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund« (5 Mos 8:3).

  • Da israelitterne var draget ind i det forjættede land, holdt mannaen op med at komme (se Jos 5:12).

  • Frelseren bespiste på mirakuløs vis 5.000 mennesker på en gang og talte derefter om manna. Så sagde han: »Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden« (Joh 6:51).

Billede
Jesus Kristus

Udskriv