»7 Teenagere som forandrer verden«, Til styrke for unge, dec. 2023.
7 Teenagere som forandrer verden
Hvad inspirere disse unge jer til at gøre?
Lucy B.
er 14 år og fra Tennessee i USA. Hun kan lide musikteater og at spille fodbold.
Da jeg var otte år gammel, bad jeg min mor om at lære mig at sy et tæppe. Jeg begyndte at lave tæpper som gaver til alle mine venner.
Så besluttede min mor og jeg at forære tæpper væk på Instagram. Vi fik 16 anmodninger. Jeg kunne ikke vælge bare én person, så vi sendte et til hver af dem. Og så fortsatte anmodningerne med at komme, og vi blev bare ved med at lave tæpper. I løbet af de sidste fem år har vi lavet 1.121 tæpper og sendt dem til 29 lande.
De fleste af tæpperne går til syge børn. Det sværeste for mig er, når et barn dør, før tæppet når frem til dem. Nogle gange bebrejder jeg mig selv og føler skyld og sorg. Men når jeg har det sådan, så beder jeg og finder fred.
Jeg har oplevet, at børn går gennem meget svære ting. Jeg mødte en ung kvinde, som netop var blevet opereret i hjernen, men det til trods var hun sådan en glad sjæl. Det inspirerer mig til at være taknemmelig for alt det, jeg har.
Nogle gange spørger folk mig: »Hvorfor gør du det?« Jeg tænker, at hvis Jesus Kristus var her, så ville han tjene andre. Han ville sikre sig, at alle følte sig elsket. Så jeg kan være hans hænder. Jeg kan hjælpe med at udføre hans arbejde.
Nate W.
er 14 år og fra Hawaii i USA. Han kan lide at spille basketball og fodbold, læse og tage til stranden med vennerne.
For et par år siden kom der meget regn der, hvor jeg bor, og en del af vores by blev svært oversvømmet. Nogle mennesker måtte tilmed svømme for at komme ud af deres huse og til deres biler.
Vores menighed organiserede et tjenesteprojekt for at forsøge at hjælpe dem, men den morgen var jeg i tvivl, om jeg ville hjælpe. Jeg ville lege i anlægget, hvor folk kørte ned ad en våd, glat bakke på boogieboards.
Jeg valgte at tage med menigheden, og vi samlede affald op og sørgede for, at alle var okay. Jeg hjalp med at sortere folks ting og sikre, at vi vidste, hvis ejendele var hvis.
Der var en mor, hvis hus var blevet oversvømmet. Hun stod på sin veranda med sine børn og så på dem, som arbejdede. Hun begyndte at græde af taknemmelighed. Hun var så glad for, at folk hjalp hende.
Jeg følte, at jeg gjorde det rigtige ved at hjælpe. Jeg fik en varm og rar følelse indeni. Det var det hele værd.
Grant E.
er 17 år og fra Texas i USA. Han kan lide at spille tennis og basketball, baneløb og at lytte til musik.
For nylig organiserede jeg en tøjindsamling sammen med andre unge fra min stav og mit gymnasium. Vi indsamlede kasser med let brugt tøj, som vi kunne sende til tøjudleveringer i nærområdet som hjælp til trængende familier og børn med særlige behov eller handicap. Min lillebror har en autoimmun sygdom, så børn, der går igennem lignende udfordringer, har en særlig plads i mit hjerte.
Selvom resultatet af dette tjenesteprojekt var vigtigt for mig, så handlede det også om at samle folk og skabe en følelse af fællesskab og formål. Ved at arbejde sammen var vi i stand til at danne nye venskaber og forbindelser. Jeg fik følelsen af at have udrettet noget ved at gøre noget godt for andre.
Denne oplevelse mindede mig om, hvor vigtigt det er at elske Gud ved at tjene andre. Det er let at lade sig opsluge af hverdagen og vores egne problemer, men når vi sætter andre i første række og følger Åndens tilskyndelser til at tjene, så kan vi bringe glæde og kærlighed til verden.
Milagros H.
er 16 år og fra Santa Ana i Argentina. Hun kan lide at læse, lytte til musik og skrive poesi.
For et stykke tid siden begyndte jeg at komme på det lokale bibliotek og lagde mærke til, at det ikke var i god stand. Bibliotekaren er en ældre kvinde, og folk behandler ikke altid de bøger, de låner ordentligt.
Jeg er klassepræsident i min grens Unge Kvinder, og nogle af de unge kvinder og jeg tog hen på biblioteket en lørdag for at sætte en af boghylderne i system. Vi anbragte bøger som ikke havde været udlånt længe i kasser til donation. Så satte vi resten af bøgerne i alfabetisk rækkefølge.
Bibliotekaren var meget taknemmelig for vores hjælp. Hun havde endda lækkert bagværk med til os, som kaldes criollitos. Jeg tror, at vores tjeneste gav hende en bedre opfattelse af kirken.
Der er stadig mange hylder, der skal ordnes, så jeg har indsendt mit projekt til JustServe. Nu kan folk i min by finde projektet på JustServe og melde sig frivilligt til at hjælpe.
Skrifterne siger, at Jesus Kristus færdedes overalt og gjorde gode gerninger (se ApG 10:38). Måske havde mit projekt ikke en enorm indflydelse på verden, men for bibliotekaren, og folk, der kommer på biblioteket, gjorde det en forskel.
Telia L. er
er 17 år og fra Saskatchewan i Canada. Hun elsker at synge, at lave taekwondo, at bokse og at spille ukulele, guitar og klaver.
Min mor har taget mine søskende og mig med på plejehjem for at synge og danse, siden jeg var seks år gammel. Det er vores måde at dele evangeliet på. For nylig sang vi »Nærmere, Gud, til dig,« og en dame nede bagerst begyndte at græde. Det er en af mine yndlingssange.
En anden gang fik jeg en fornemmelse af, at vi burde synge »You Are My Sunshine«. Vi sang den, og hele publikum begyndte at synge med. Nogle af dem græd. Det var en nærmest en livsændrende oplevelse for mig. Jeg var så glad for, at jeg lyttede til tilskyndelsen til at synge den sang.
Udover at synge på plejehjem, har jeg også deltaget i tjenesteprojekter i min by, for eksempel med at bringe mad ud til de hjemløse. Jeg er også frivillig i to organisationer som mentor for børn, der gerne vil planlægge deres egne tjenesteprojekter.
Jeg tror generelt, at jeg har lært, at mange mennesker i verden har det svært. Det er ikke altid vi ser det, men enkle tjenestegerninger, som for eksempel at synge et par sange eller danse et par danse, kan få folk til at smile.
Jeg synes, at vi alle bør være involveret i tjeneste – i vores lokalsamfund eller bare i vores egne familier. Tjeneste bringer lykke til de mennesker, I hjælper og til jer selv. Når I tjener andre, tjener I Gud og I hjælper hans børn, som han elsker meget højt. (Se Mosi 2:17).
Luca M.
er 16 år og fra Alberta i Canada Han kan lide at grine, lære og at lave den perfekte hamburger.
Under min opvækst var mine forældre meget aktive i kirken. Jeg følte ofte, at jeg blev slæbt med til tjenesteprojekter uden at blive spurgt. Efterhånden som jeg er blevet ældre og er fortsat med at deltage i tjeneste, har jeg erfaret, at det har ændret mig til det bedre. Jeg er gladere, når jeg fokuserer mindre på mig selv.
På et tidspunkt havde jeg mulighed for at tage til den indre by med et par andre unge for at hjælpe de hjemløse. En mand fra El Salvador fortalte mig, hvordan han måtte forlade sit hjemland på grund af vold og var endt på gaden i Canada. Jeg mødte også en mand, der påmindede mig om at passe min skole og ikke tage mine muligheder for givet.
At høre deres historier og se deres udholdenhed og ydmyghed gjorde et stort indtryk på mig. Det er nemt at ignorere de hjemløse og antage, at de selv har bragt sig i den situation. Men Esajas taler om, hvordan Jesus Kristus bar vores sorger og blev opgivet af mennesker (se Es 53:3). Jeg tror på, at vi, som Jesu Kristi disciple, ikke bør ignorere dem, der bliver afvist, som han blev det.
Selvom jeg måske ikke er i stand til at løse alle deres problemer, ved jeg, at selv de mindste tjenestegerninger kan gøre en stor forskel i et menneskes liv.
Limna C.
er 16 år og fra Mexico City i Mexico. Hun elsker at spille guitar, synge, læse, cykle og hendes hund ved navn Loki.
Under pandemien så jeg en invitation fra Unge Kvinders hovedpræsidentskab til at dele evangeliet gennem tjeneste. Jeg tænkte på, hvordan læger og sundhedspersonale ofrede deres tid og satte livet på spil for at hjælpe os. Jeg tænkte, at jeg måske kunne ofre lidt tid og penge på at hjælpe dem.
Jeg havde et job, hvor jeg lavede og solgte cookies og desserter. Jeg besluttede at bruge en del af min opsparing til at betale for mad til at lave madpakker til sundhedspersonale. Mine forældre og bedsteforældre hjalp mig med at lave frokosterne, som omfattede en sandwich, et æble, en müslibar og en flaske vand. Så skrev jeg gracias på hver pose. Der var 150 poser, så jeg blev meget træt i hånden.
Min stavspræsident hjalp mig med at få lov til at give maden på hospitalet. Jeg kunne ikke bringe maden indenfor, men han viste mig billeder af folk, der modtager maden. Jeg var så glad for at se deres smilende ansigter.
Nogle gange bliver jeg frustreret over folk og glemmer at behandle dem, som Herren ville. Frelseren var venlig over for alle, selvom de var vrede eller uvenlige overfor ham. Hvis vi forsøger at se andre med Frelserens kærlighed kan vi gøre en forskel i folks liv. Vi kan være et lys i en verden fyldt med tvivl. Nogle gange kan vi føle, at vi ikke gør en forskel, men hvis vi prøver, er det nok.