»Hvad er ›abrahamitiske religioner‹?«, Til styrke for de unge, dec. 2023.
Lige til sagen
Hvad er »abrahamitiske religioner«?
Fra tid til anden hører I måske nogen henvise til »abrahamitiske religioner«. Eksempelvis sagde præsident Dallin H. Oaks engang: »At give til dem i nød er et princip i alle abrahamitiske religioner og også i andre« (Oktoberkonferencen 2022, Liahona, nov. 2022, s. 6).
Så, hvad er »abrahamitiske religioner«? Det korte svar er: jødedommen, kristendommen og islam. Grunden til, at de bliver kaldt dette er simpelthen, at de alle tror på, at Abraham var profet, og at deres religion kom til dem gennem ham.
Jøder og kristne har deres tro angående Abraham fra Det Gamle Testamente. Muslimernes tro angående Abraham kommer fra deres hellige skrift, Koranen.
»Muslimer og sidste dages hellige ser Abraham … som et eksempel på trofasthed, ærlighed og lydighed over for Gud. De ser et bånd mellem islam, kristendom og jødedom på grund af en fælles åndelig arv, der er knyttet til Abraham. Af denne årsag omtales disse tre religioner ofte som »abrahamitiske trosretninger« (Muslimer og sidste dages hellige: Overbevisninger, værdier og livsstil, Evangelisk Bibliotek).