»Forsøger I at efterleve evangeliet uden Jesus Kristus?«, Til styrke for de unge, feb. 2024.
Forsøger I at efterleve evangeliet uden Jesus Kristus?
Jeg følte mig ikke fyldt op af Kirken, indtil jeg indså, at problemet ikke var Kirken – det var det faktum, at jeg ikke var fokuseret på Frelseren.
Frelsens hånd [Hand of Salvation], af Michael Malm
Da jeg gik i gymnasiet, følte jeg mig næsten altid langt væk fra Gud og Jesus Kristus. Alle omkring mig forekom at være meget mere åndelige og havde alle haft alle disse fine åndelige oplevelser.
Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg gjorde forkert. Jeg gik i kirke, læste skrifterne, bad og tog i templet, når min menighed havde planlagt tempelture. Men jeg følte stadig, at der var noget, jeg gik glip af.
Det var først, da jeg tog på mission, at jeg indså, hvad den manglende puslespilsbrik var: Jesus Kristus.
Jeg havde fokuseret på at foretage mig ting frem for at fokusere på Frelseren og blive en hengiven tilhænger af ham.
Det skal lige gøres klart, at retfærdige vaner er gode. At efterleve buddene hjælper til med at bringe os til Jesus Kristus. Men nogle gange bliver vi så opslugt af »kirkeopgaver«, at vi fjerner Frelseren fra netop de aktiviteter, der er beregnet til at bringe os til ham. Det kan efterlade os med følelsen af åndelig tomhed.
Til stede i Kirken, fraværende for Kristus
For nylig fortalte nogle af mine venner, som har forladt Kirken, mig, at de aldrig har følt sig lykkeligere og mere fredfyldte. Det var så forvirrende for mig. Hvis det er Kristi kirke, hvordan kunne det så hænge sammen?
Da jeg lyttede til mine venners oplevelser og bekymringer, indså jeg, at det ikke var det at forlade Kirken, der havde gjort dem fredfyldte, det var det, at de ikke længere havde en to-do-liste, de skulle holde styr på. Da de forlod Kirken, lod de også deres åndelige to-do-lister bag sig.
Men det var ikke det, Frelseren havde i tankerne, da han etablerede sin kirke og gav sine bud.
Ældste Donald L. Hallstrom fra De Halvfjerds har på et tidspunkt sagt: »Nogle mennesker tænker på aktivitet i Kirken som det endelige mål. Det er farligt. Det er muligt at være aktiv i Kirken og mindre aktiv i evangeliet. Lad mig understrege: At være aktiv i Kirken er et ønskværdigt mål, men det er ikke nok.«1
Det er muligt at gøre det rigtige, men fuldstændig overse det hvorfor, der ligger bag.
Faren for at se ud over Kristus
Søster Tracy Y. Browning, andenrådgiver i Primarys hovedpræsidentskab, havde en væsentlig indsigt i israelitterne i Det Nye Testamente: »Guds folk blev fordum, ligesom vi bliver i dag, også opfordret til at se på deres liv som han gør for at kunne se mere af ham i deres liv. Men under Frelserens tjenestegerning havde israelitterne tabt Kristus af syne i deres efterlevelse af evangeliet …
Israels børn troede i denne tilstand, at lovens skikke og ritualer var vejen til personlig frelse, og de begrænsede til dels moseloven til et sæt regler, som regulerede det almindelige liv. Derfor var det påkrævet, at Frelseren gengav fokus og klarhed til sit evangelium.«2
Det sker, at Satan ikke distraherer medlemmer af Kristi genoprettede kirke, så de begår alvorlige synder. I stedet tager han netop det, som vi mener er godt, og overbeviser os om at se på det forkert.
Som præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har belært os: »Sommetider begynder trofaste sidste dages hellige … at fokusere på disse ›tillæg‹ i stedet for på de grundlæggende principper. Det vil sige, at Satan frister os, så vi bliver ledt bort fra det gengivne evangeliums enkle og klare budskab.«3
Snarere end at bringe fred, kan vores bestræbelser på at efterleve evangeliet nogle gange resultere i såvel stress som frustration. Det er præcis sådan, Satan ønsker, at vi føler for evangeliet. Hvis han ikke kan få os til at synde, vil han overbevise os om, at efterlevelse af evangeliet er for svært, for udmattende og mere end vi kan opnå med succes.
At fokusere vores vidnesbyrd på Kristus
I gymnasietiden troede jeg ikke, at jeg gjorde nok. Det var på grund af frygten for utilstrækkelighed, at jeg ikke følte mig lige så åndelig som dem omkring mig.
Selvom vores handlinger kan være tegn på vores omvendelse, så kan vi ikke tillade, at vores ydre aktiviteter definerer vores åndelighed fuldstændigt. Hvis vi gør det, kan vi begynde at lægge vores frelses vægt på vores egne skuldre frem for at sætte vores lid til Jesus Kristus.
Præsident Nelson har opfordret os til at have vores fokus »solidt baseret på Frelseren og hans evangelium«. 4 Det vil bringe os fra åndelige checklister til fredelig og glædelig omvendelse i hans kirke. »Der er intet, der inviterer Ånden mere end at rette jeres fokus på Jesus Kristus.«5