Til styrke for de unge
Små og enkle valg
Februar 2024


»Små og enkle valg«, Til styrke for de unge, feb. 2024.

Små og enkle valg

At være ung er ikke en generalprøve på voksenlivet. De valg, I træffer lige nu, afgør, hvem I bliver.

folk der holder stearinlys

Illustrationer: Iker Ayestaran

Før der var elektriske lys, brugte folk nogle gange flere uger hvert år på at dyppe vægtede væger ned i voks, lade dem kortvarigt køle af og dyppe dem igen – hundredvis af gange. Hver gang stearinlyset blev dyppet i voksen, var det tykkere, når det kom op igen. Processen kan måske synes at være langsom, men et lag ad gangen, blev stearinlyset det, som det var beregnet til at være – kraftigt nok til at bringe lys til alle.

Nogle gange kan det føles, som om I venter på, at livet skal starte, men de gode beslutninger, I træffer i dag, tilføjer lag af styrke til den person, I bliver. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vent ikke med at leve. Dette er ikke en prøve; det er ikke en generalprøve; det er ikke en forpremiere på det store show. Det er nu. Det er det virkelige liv. Vent ikke. Nyd hvert minut.«1 Vi behøver ikke at vente på at blive stærke for at bære Kristi lys.

Vi ændrer os ved at vælge, ikke ved et tilfælde

Da Nefi ikke forstod sin fars lære, kunne han være blevet frustreret, men i stedet bad han Gud om vejledning (se 1 Ne 10:17). Da hans bue knækkede, kunne han have givet op, men han ydmygede sig og lavede en ny bue i stedet (se 1 Ne 16:18-23).

Da hans familie nåede kysten, og Gud befalede Nefi at bygge et skib, kunne han have slået ud med armene i vrede over, at Gud bad ham om at gøre endnu en svær ting. I stedet bad han Gud om anvisninger og gik i gang med arbejdet (se 1 Ne 17:9-11). Hver gang havde han valget mellem at trække sig væk fra Gud eller at tilføje et lag styrke.

Vi kan ikke forvente, at vi en dag vil være troens stærke, klare stearinlys, medmindre vi lader vores daglige valg styrke os. At læse i skrifterne, dagligt omvende os og altid bede – det kan forekomme ubetydeligt i kampen mod Satan, men disse enkle troshandlinger tilføjer lag til vores styrke, så vi kan vælge retfærdigt, uanset hvad Satan smider i hovedet på os.

Så hvad vælger I? Vælger I at tilføje lag til jeres tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus, eller tror I, at I kan møde Satan uden dem? Bestræber I jer på at vælge retfærdighed frem for oprør?

kvinde der strikker et langt tørklæde, med folk langs tørklædet

Et lag ad gangen

Profeten Alma skrev: »Ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6). Søster Marjorie Pay Hinckley, hustru til Kirkens præsident Gordon B. Hinckley, opfordrede os: »Når vi ser tilbage på årtiers liv, ser vi, at tilsyneladende ubetydelige ting, som vi foretager os igen og igen, faktisk væver vores livs mønster. Og hvis de små og enkle ting er gode, vil vi ende med at have levet et tilfredsstillende liv – og det er en rigtig god ting!«2

Gennem vores valg kan vi, ligesom stearinlyset, gøres stærkere et lag ad gangen i hænderne på vores skaber. Hvad vil I vælge?