Kristus dødens lænker brød
I dag er det påskedag. Jeg vidner ærbødigt og højtideligt om den levende Kristus – han, som »døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag«.
Kære brødre og søstre, da vores sønner var meget små, fortalte jeg dem godnathistorier om beagle-hundehvalpe og nynnede godnatsalmer, herunder »Kristus dødens lænker brød«. Nogle gange ændrede jeg for sjov ordene til: Nu er det tid til at sove, halleluja. Normalt faldt vores sønner hurtigt i søvn; eller i det mindste vidste de, at hvis jeg troede, at de sov, så ville jeg holde op med at synge.
Ord – i de mindste mine ord – kan ikke udtrykke mine overvældende følelser, siden præsident Russell M. Nelson kærligt tog mine hænder i sine, hvor min kære Susan stod ved min side, og viderebragte denne hellige kaldelse fra Herren, som gjorde mig målløs og har efterladt mig grædende mange gange i de sidste par dage.
Denne påskedag synger jeg med glæde: »Halleluja«. Sangen om vor opstandne Frelsers forløsende kærlighed fejrer harmonien mellem pagter (som forbinder os med Gud og med hinanden) og Jesu Kristi forsoning (som hjælper os med at aflægge det naturlige menneske – mand eller kvinde – og følge Helligåndens tilskyndelser).
Tilsammen giver vores pagter og vor Frelsers forsoning os muligheder og forædler os. Sammen hjælper de os til at holde fast og give slip. Sammen forsøder, bevarer, helliggør og forløser de.
Profeten Joseph Smith har sagt: »Det kan for nogle synes at være en meget dristig lære, vi taler om – en magt, som optegner eller binder på jorden og binder i himlen. Ikke desto mindre er denne magt altid blevet givet i alle verdens tidsaldre, når som helst Herren har givet en uddeling af præstedømmet til nogen mand ved bogstavelig åbenbaring eller nogen gruppe af mænd.«
Og sådan er det i dag. Hellige pagter og ordinancer, som ikke er tilgængelige noget andet sted, bliver modtaget i 159 af Herrens hellige huse i 43 lande. Lovede velsignelser kommer gennem gengivne præstedømmenøgler, læresætninger og myndighed, som afspejler vores tro, lydighed og hans hellige Ånds løfter til os i vores generation, for tid og al evighed.
Kære brødre og søstre i alle folkeslag, stammer og tungemål over hele denne verdensomspændende kirke, tak for jeres levende tro, håb og næstekærlighed i hvert et fodtrin. Tak for at blive en indsamlende fylde af det gengivne evangeliums vidnesbyrd og oplevelser.
Kære brødre og søstre, vi tilhører hinanden. Vi kan blive »knyttet sammen i enighed og i kærlighed,« i alle ting og på alle steder. Som Herren inviterer hver enkelt af os, uanset hvor vi er, uanset vores omstændigheder: »Kom og se!«
På denne dag lover jeg ydmygt hele min sjæls styrke og evner, uanset hvad de er eller måtte blive, til min Frelser, til min kære Susan og vores familie, til mine brødre og til enhver af jer, mine elskede brødre og søstre.
Alt værdigt og evigt er centreret om, at Gud vor evige Fader og hans Søn, Jesus Kristus, og hans forsoning, som bevidnet af Helligånden, virkelig lever. I dag er det påskedag. Jeg vidner ærbødigt og højtideligt om den levende Kristus – han, som »døde, blev begravet og igen opstod den tredje dag og fór til himlen«. Han er alfa og omega – han er sammen med os i begyndelsen, han er sammen med os indtil enden.
Jeg vidner om sidste dages profeter fra profeten Joseph Smith til vores kære præsident Russell M. Nelson, som vi med glæde opretholdt. Som vores primarybørn synger: »Følg Guds profeter, de viser vej.« Og jeg vidner om, som det er profeteret i de hellige skrifter, herunder i Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus, at »Herrens rige … endnu engang er blevet oprettet på jorden som forberedelse til Messias’ andet komme.« I Jesu Kristi hellige navn. Amen.