2010-2019
Det, som bærere af Det Aronske Præstedømme er nødt til at forstå
April 2018


2:3

Det, som alle bærere af Det Aronske Præstedømme er nødt til at forstå

Jeres ordination i Det Aronske Præstedømme er vigtig for at hjælpe Guds børn med at modtage Kristi forsonende kraft.

Brødre, det er et privilegium at være sammen med jer ved denne historiske konference. Da jeg var ny missionspræsident, var jeg begejstret over at skulle byde velkommen til vores første gruppe med nye missionærer. Nogle få af mine mere erfarne missionærer forberedte et kort møde med dem. Jeg bemærkede, at de havde opstillet børnestole i en halvcirkel.

»Hvorfor har I brugt de små stole?« spurgte jeg.

Missionærerne sagde meget drillende: »Til de nye missionærer.«

Jeg tror, at den måde, vi ser andre, påvirker deres opfattelse af, hvem de er og hvad de kan blive. Vores nye missionærer sad på store stole den dag.

Somme tider frygter jeg, at vi i overført betydning giver vores unge mænd i Det Aronske Præstedømme børnestole at sidde på snarere end at hjælpe dem til at se, at Gud har givet dem et helligt ansvar og en vigtig tjeneste at udføre.

Præsident Thomas S. Monson sagde, at unge mænd har brug for at forstå, »hvad det betyder … at være bærere af Guds præstedømme. De har brug for at blive vejledt til en åndelig bevidsthed om helligheden i deres ordinerede kald.«

I dag beder jeg om, at Helligånden vil vejlede os til en større forståelse af Det Aronske Præstedømmes kraft og hellighed og inspirere os til at fokusere mere flittigt på vores præstedømmepligter. Mit budskab er til alle dem, der bærer Det Aronske Præstedømme, samt dem, der bærer Det Det Melkisedekske Præstedømme.

Ældste Dale G. Renlund har sagt, at præstedømmets rolle er at give Guds børn adgang til Jesu Kristi forsonende kraft. For at modtage Kristi forsonende kraft i vores liv må vi tro på ham, omvende os fra vores synder, indgå og holde hellige pagter gennem ordinancer og modtage Helligånden. Dette er ikke principper, vi involverer os i en gang, de arbejder snarere sammen, forstærker og bygger på hinanden i en vedvarende proces med en opadgående fremgang for at »kom[me] til Kristus, og bliv[e] fuldkommengjort i ham.«

Så hvilken rolle spiller Det Aronske Præstedømme i dette? Hvordan hjælper det os med at få adgang til Kristi forsonende kraft? Jeg tror, at svaret findes i de nøgler, som bærere af Det Aronske Præstedømme har – nøglerne til englebetjening og det forberedende evangelium.

Englebetjening

Lad os begynde med et aspekt af englebetjening. Før Guds børn kan tro på Jesus Kristus, er de nødt til at kende til ham og blive undervist i hans evangelium. Som apostlen Paulus sagde:

»Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker?

Og hvordan skal nogen prædike uden af være udsendt? …

Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.«

Fra tidernes begyndelse har Gud »sendt[] engle ud for at betjene menneskenes børn for at tilkendegive … Kristi komme.« Engle er himmelske væsener, der overbringer Guds budskab. Både på hebræisk og græsk er roden til ordet engel »budbringer.«

På meget tilsvarende måde som engle er Guds bemyndigede budbringere for at erklære hans ord og opbygge tro, er vi, som bærer Det Aronske Præstedømme, blevet ordineret til at »undervise og opfordre alle til at komme til Kristus.« At forkynde evangeliet er en præstedømmepligt. Og kraften, der er tilknyttet denne pligt, er ikke kun tiltænkt profeter eller missionærer. Den er jeres!

Hvordan får vi så denne kraft? Hvordan kan en 12-årig diakon – eller nogen af os – bringe tro på Kristus til Guds børn? Vi begynder med at værdsætte hans ord, så deres kraft findes inde i os. Han har lovet os, at hvis vi gør det, vil vi have »Guds kraft, så [vi] kan overbevise menneskene.« Det kan være en mulighed for at undervise ved et kvorumsmøde eller ved at besøge et medlem. Det kan være noget mindre formelt, som en samtale med en ven eller et familiemedlem. I alle disse situationer kan vi, hvis vi er forberedte, undervise i evangeliet på den måde, som engle gør det: ved Helligåndens kraft.

Jacob og bror Holmes

Jeg hørte for nyligt Jacob, en bærer af Det Aronske Præstedømme i Papua Ny Guinea, bære vidnesbyrd om kraften i Mormons Bog og hvordan den har hjulpet ham med at modstå det onde og følge Ånden. Hans ord styrkede min og andres tro. Min tro er også blevet styrket, når jeg har hørt bærere af Det Aronske Præstedømme undervise og bære vidnesbyrd ved deres kvorumsmøder.

Unge mænd, I er bemyndigede budbringere. Gennem jeres ord og handlinger kan I bringe tro på Kristus til Guds børn. Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »For dem vil I være som en tjenende engel«.

Det forberedende evangelium

Mere tro på Kristus fører altid til et ønske om forandring eller omvendelse. Så det er logisk, at nøglen til engles betjening akkompagneres af nøglen til det forberedende evangelium, »evangeliet om omvendelse og om dåb og syndsforladelse«.

Når I studerer jeres pligter i Det Aronske Præstedømme, vil I se en tydelig befaling om at opfordre andre til at omvende sig og forbedre sig. Det betyder ikke, at vi står på gaden og råber: »Omvend jer!« Det betyder snarere, at vi omvender os, vi tilgiver og at vi, når vi tjener andre, giver vi dem det håb og den fred, som omvendelse giver – fordi vi har selv oplevet det.

Jeg har været sammen med bærere af Det Aronske Præstedømme, når de besøgte de andre medlemmer af kvorummet. Jeg har set deres omsorg blødgøre hjerter og hjælpe deres brødre med at føle Guds kærlighed. Jeg hørte en ung mand bære vidnesbyrd for sine venner om omvendelsens kraft. Idet han gjorde det, blev deres hjerte blødgjort, de forpligtede sig og Kristi helbredende kraft kunne føles.

Præsident Gordon B. Hinckley sagde: »En ting er at omvende sig, men noget andet er at få tilgivelse for sine synder eller få dem slettet. Myndigheden til at gøre dette findes i Det Aronske Præstedømme.« Ordinancerne dåb og nadveren i Det Aronske præstedømme bevidner og fuldfører vores omvendelse til synderens forladelse. Præsident Dallin H. Oaks forklarede det på denne måde: »Vi har fået befaling om at omvende os fra vores synder og komme til Herren med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd og nyde nadveren … Når vi fornyr vores dåbspagter på denne måde, fornyr Herren vores dåbs rensende virkning.«

Brødre, det er et helligt privilegium at forvalte ordinancer med syndernes forladelse til dem, der omvender sig gennem Frelserens forsonende kraft.

Jeg hørte for nyligt om en præst, der kæmpede med at udtrykke sig, og som skulle velsigne nadveren for første gang. Da han gjorde det, kom en stærk ånd over ham og forsamlingen. Senere bar han et enkelt, men klart vidnesbyrd om Guds kraft, som han følte under ordinancen.

Præsternes kvorum sammen med familien Mbuelongo

I Sydney i Australien døbte 4 medlemmer af præsternes kvorum medlemmer af familien Mbuelongo. Moren til en af disse præster fortalte mig, hvordan denne oplevelse havde påvirket hendes søn. Disse præster kom til at forstå, hvad det betyder at være »bemyndiget af Jesus Kristus«.

Som I ved, kan præster nu døbe og udføre stedfortrædende dåb i templet. Min 17-årige søn døbte for nyligt mig for nogle af vores forfædre. Vi følte begge en dyb taknemlighed for Det Aronske Præstedømme og privilegiet ved at tjene for Guds børns frelse.

Unge mænd, når I er flittigt engageret i jeres præstedømmepligter, tager I sammen med Gud del i hans værk for »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket.« Oplevelser som disse styrker jeres ønske og forbereder jer som missionærer til at undervise om omvendelse og døbe. De forbereder jer også til en livslang tjeneste i Det Melkisedekske Præstedømme.

Johannes Døber, vores eksempel

Som bærere af Det Aronske Præstedømme har vi privilegiet af og pligten til at være medtjenere med Johannes Døber. Johannes blev sendt som bemyndiget budbringer for at bære vidnesbyrd om Kristus og opfordre alle til at omvende sig og blive døbt – han benyttede sine nøgler til Det Aronske Præstedømme, som vi har drøftet. Johannes erklærede derefter: »Jeg døber jer med vand til omvendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg … Han skal døbe jer med Helligånden og ild.«

Det Aronske Præstedømme forbereder med nøglerne til englebetjening og det forberedende evangelium vejen for Guds børn til at modtage Helligåndsgaven gennem Det Melkisedekske Præstedømme. Det er den største gave, vi kan få i dette liv.

Sikke et stort ansvar, Herren har givet bærerne af Det Aronske Præstedømme!

En opfordring og et løfte

Forældre og præstedømmeledere, kan I fornemme vigtigheden i præsident Monsons råd om at hjælpe de unge mænd med at forstå, »hvad det betyder … at være bærere af Guds præstedømme«? Forståelse og højnelse af Det Aronske Præstedømme vil forberede dem til at være trofaste bærere af Det Melkisedekske Præstedømme, kraftfulde missionærer og retskafne ægtemænd og fædre. Gennem deres tjeneste vil de forstå og føle præstedømmets myndighed, myndigheden til at handle i Kristi navn for at frelse Guds børn.

Unge mænd, Gud har et værk, som I skal udrette. Jeres ordination i Det Aronske Præstedømme er vigtig for at hjælpe Guds børn med at modtage Kristi forsonende kraft. Jeg lover jer, at når I sætter disse hellige pligter først i jeres liv, vil I føle Guds kraft som aldrig før. I vil forstå jeres identitet som Guds søn, kaldet med en hellig kaldelse til at udføre hans værk. Og ligesom Johannes Døber vil I hjælpe med at forberede hans Søns komme. Om disse sandheder bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Det er, hvad der skete for Moses. Efter sit bemærkelsesværdige møde med Gud begyndte han at se anderledes på sig selv – som Guds søn. Dette perspektiv hjalp ham med at modstå Satan, der kaldte ham »menneskesøn« (se Moses 1:1-20). Se også Thomas S. Monson, »Se andre som det, de kan blive«, Liahona, nov. 2012, s. 68-71; Dale G. Renlund, »Gennem Guds øjne«, Liahona, nov. 2015, s. 93-94.

  2. Thomas S. Monson, lederskabsmøde ved generalkonferencen, mar. 2011.

  3. Se Dale G. Renlund, »Præstedømmet og Frelserens forsonende kraft«, Liahona, nov. 2017, s. 64-67.

  4. Se 2 Ne 31-32; 3 Ne 11:30-41; 27:13-21; Eter 4:18-19; Moses 6:52-68; 8:24.

  5. Moro 10:32; se også Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2004, s. 6.

  6. Se L&P 13:1; 84:26-27; 107:20.

  7. Rom 10:14-15, 17. Joseph Smith underviste om den samme sandhed: »Tro kommer ved at høre Guds ord gennem Guds tjeneres vidnesbyrd. Det vidnesbyrd ledsages altid af profetiens og åbenbaringens ånd« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 381).

  8. Moro 7:22; se også Alma 12:28-30; 13:21-24; 32:22-23; 39:17-19; Hel 5:11; Moro 7:21-25, 29-32; L&P 20:35; 29:41-42; Moses 5:58; Matt 28:19; Rom 10:13-17.

  9. Se George Q. Cannon, Gospel Truth, udv. Jerreld L. Newquist, 1987, s. 54.

  10. Se James Strong, The New Strong’s Exhaustive Concordance of the Bible, 1984, hebræisk og græsk ordbog afsnit, 66, græsk ordbog afsnit, 7.

  11. L&P 20:59.

  12. Se Henry B. Eyring, »Så han også må blive stærk«, Liahona, nov. 2016, s. 75-78; Alma 17:3; Hel 5:18; 6:4-5; L&P 28:3.

  13. Se 1 Joh 2:14; Alma 17:2; 26:13; 32:42. Udførelse af min Pligt mod Gud: For aronske præstedømmebærere er et værdifuldt redskab til at hjælpe med at nå dette.

  14. L&P 11:21; se også L&P 84:85.

  15. Se 2 Ne 32:3; L&P 42:14; 50:17-22.

  16. Se Moro 7:25.

  17. Russell M. Nelson, »At ære præstedømmet«, Stjernen, juli 1993, s. 40; se også Alma 27:4.

  18. Se Alma 34:17; Hel 14:13.

  19. L&P 84:27.

  20. Se L&P 20:46, 51-59, 73-79. Udførelse af min Pligt mod Gud: For aronske præstedømmebærere er et værdifuldt redskab til at hjælpe os med at forstå vores pligter.

  21. Gordon B. Hinckley, »Det Aronske Præstedømme – en Guds gave«, Stjernen, juli 1988, s. 44.

  22. Ældste D. Todd Christofferson har forklaret: »Dåb ved vand er det sidste eller kronede skridt i omvendelsesprocessen. Koblet sammen med vores pagt om lydighed fuldender forsagelse af synd vores omvendelse; uden denne pagt forbliver omvendelse netop ufuldstændig« (»Opbyg tro på Kristus«, Liahona, sep. 2012, s. 15). Se også D. Todd Christofferson, »Omvendelsens guddommelige gave«, Liahona, nov. 2011, s. 38-41; JS-M 26:24 (i Guide til skrifterne).

    Nadverordinancen er »en ugentlig mulighed for at forny hellige pagter, der lader os få del i Frelserens forsonende nåde med den samme åndelige rensende effekt som dåb og bekræftelse« (»Understanding Our Covenants with God«, Liahona, juli 2012, s. 21). Se også Dallin H. Oaks, »At hans Ånd altid må være hos dem«, Liahona, jan. 1997, s. 56-59.

  23. Dallin H. Oaks, »Det Aronske Præstedømme og nadveren«, Liahona, jan. 1999, s. 44.

  24. Ældste David A. Bednar har forklaret: »De ordinancer til frelse og ophøjelse, der administreres i Herrens genoprettede kirke, er langt mere end ritualer eller symbolske handlinger. De konstituerer snarere en myndighedskanal, hvorigennem himlens velsignelser og kraft kan tilflyde os hver især« (»Bliv altid ved med at have forladelse for jeres synder«, Liahona, maj 2016, s. 60).

  25. L&P 20:73.

  26. Moses 1:39.

  27. Matt 3:11.

  28. Mange kirkeledere har identificeret Helligånden som livets største gave.

    Præsident Dallin H. Oaks har sagt: »Hele tiden at have Åndens fællesskab er det mest værdifulde, vi kan opnå her i livet« (»Det Aronske Præstedømme og nadveren«, Liahona, jan. 1999, s. 44).

    Ældste Bruce R. McConkie sagde: »Ud fra et evigt perspektiv er evigt liv den største af alle Guds gaver. Men indsnævrer man det perspektiv til kun at gælde dette liv, er Helligåndsgaven den største gave, et menneske kan få« (»What Is Meant By ›The Holy Spirit‹?«, Instructor, feb. 1965, s. 57).

    Præsident Wilford Woodruff vidnede: »Hvis I har Helligånden hos jer – og det bør I have – kan jeg sige jer, at der ikke findes nogen større gave, ej heller nogen større velsignelse, ja, der gives ikke noget større vidnesbyrd til nogen på jorden. Man kan blive betjent af engle, man kan opleve mange mirakler, man kan opleve mange undere på jorden, men jeg vil hævde, at Helligåndsgaven er den største gave, som kan skænkes noget menneske« (Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2005, s. 48).

    Og ældste David A. Bednar har tilføjet: »Befalingerne fra Gud, som vi adlyder, og de inspirerede råd fra Kirkens ledere, som vi følger, fokuserer hovedsageligt på at opnå Åndens ledsagelse. I bund og grund er kernen i alle evangeliske læresætninger og aktiviteter, at vi kommer til Kristus ved at modtage Helligånden i vores liv« (»Modtag Helligånden«, Liahona, nov. 2010, s. 97).

  29. Thomas S. Monson, lederskabsmøde ved generalkonferencen, mar. 2011.

  30. Se Moses 1:6.