Lad det være vores normal at gøre godt

Ældste Rafael E. Pino

De Halvfjerds

Hvis vi er standhaftige og urokkelige i at gøre godt, vil vores skikke hjælpe os til at forblive på pagtsstien.

Jeg vil altid være taknemmelig for mine opgaver i Kirken, der har givet mig mulighed for at bo i forskellige lande. I alle disse lande har vi mødt stor mangfoldighed og ekstraordinære mennesker med forskellige skikke og traditioner.

Vi har allesammen skikke og traditioner, der er personlige, fra vores familie eller det lokalsamfund, vi lever i, og vi håber, at vi kan holde dem i overensstemmelse med evangeliets principper. Opbyggende skikke og traditioner er grundlæggende for vores bestræbelser på at forblive på pagtsstien, og de, der udgør en forhindring for det, bør vi afvise.

En skik er en handlemåde eller en hyppig og vanemæssig måde at tænke på for en person, kultur eller tradition. Ofte anser vi de ting, som vi tænker eller har for vane at gøre som værende normale.

Tillad mig at illustrere dette: Min elskede hustru, Patricia, elsker at drikke kokosvand og derefter spise kokosnødden. Under vores første besøg i Puebla i Mexico tog vi hen til et sted, hvor vi købte en kokosnød. Efter at have drukket vandet bad min hustru dem om at skære kokosnødden op og give hende kødet, som hun ville spise. Da det kom, var det rødligt. De havde drysset det med chili! Sød kokosnød med chili! Det virkede meget besynderligt for os. Senere fandt vi ud af, at det var min hustru og jeg, der var besynderlige, fordi vi ikke spiste kokosnød med chili. Det er faktisk ikke sjældent i Mexico, men meget normalt.

Ved en anden lejlighed spiste vi sammen med nogle venner i Brasilien, hvor de serverede avocado for os. Vi skulle lige til at drysse salt henover, da vores venner sagde til os: »Hvad laver I? Vi har allerede puttet sukker på avocadoen!« Avocado med sukker! Det virkede underligt for os. Men så fandt vi ud af, at det var min hustru og jeg, der ikke spiste avocado med sukker, der var de underlige. Men i Brasilien er avocado drysset med sukker normalt.

Hvad der er normalt for nogle, virker måske underligt for andre alt efter deres skikke og traditioner.

Hvilke skikke og traditioner er normale i vores liv?

Præsident Russell M. Nelson har sagt: »I dag hører vi ofte om ›en ny normal‹. Hvis I virkelig ønsker at tage en ny normal til jer, opfordrer jeg jer til i stigende grad at vende jeres hjerte, sind og sjæl til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Lad det være jeres nye normal« (»En ny normal,« Liahona, nov. 2020, s. 118).

Denne opfordring gælder alle. Det betyder ikke noget, om vi er fattige eller rige, veluddannede eller ej, gamle eller unge, syge eller raske. Han opfordrer os til at lade det normale i vores liv være det, der hjælper os med at holde os på pagtens sti.

Intet land indeholder alt, hvad der er godt eller beundringsværdigt. Derfor, som Paulus og profeten Joseph Smith har sagt:

»Hvis noget er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt, så tragter vi efter det« (TA 1:13).

»Det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde« (Fil 4:8).

Læg mærke til, at dette er en formaning og ikke blot en kommentar.

Jeg ønsker, at vi alle tager et øjeblik til at meditere over vores skikke, og hvilken indflydelse de har på vores familie.

Blandt de vidunderlige vaner, der bør være normale for medlemmer af Kirken er disse fire:

1. Personligt og familiemæssigt studium af skrifterne. For at blive omvendt til Herren Jesus Kristus er hvert medlem ansvarlig for personligt at lære evangeliet. Forældre er ansvarlige for at undervise deres børn i evangeliet (se L&P 68:25; L&P 93:40).

2. Personlig bøn og familiebøn. Frelseren befaler os altid at bede (se L&P 19:38). Bøn gør os i stand til at kommunikere personligt med vor himmelske Fader i hans Søns, Jesu Kristi navn.

3. Ugentligt deltagelse i nadvermøderne (se 3 Ne 18:1-12; Moro 6:5-6). Vi tager nadveren for at erindre Jesus Kristus. I denne ordinance fornyr medlemmerne af Kirken deres pagt om at påtage sig Frelserens navn, altid erindre ham og holde hans befalinger (se L&P 20:77, 79).

4. Hyppig deltagelse i tempeltjeneste og slægtsforskning Dette arbejde er måden, hvorpå familier bliver forenet og beseglet i evigheden (se 128:15).

Hvordan har vi det, når vi hører om disse ting? Er de en del af vores normale liv?

Der er mange andre traditioner, der kan være en del af den normalitet, vi har taget til os for at lade Gud råde i vores liv.

Hvordan kan vi afgøre, hvilke ting der skal være normale i vores liv og i vores familie? I skrifterne finder vi en fantastisk model, i Mosija 5:15 står der: »Derfor ønsker jeg, at I skal være standhaftige og urokkelige, altid rige på gode gerninger.«

Jeg elsker disse ord, fordi vi ved, at de ting, der bliver normale i vores liv, er dem, vi gentager om og om igen. Hvis vi er standhaftige og urokkelige i at gøre godt, vil vores skikke være i overensstemmelse med evangeliets principper, og de vil hjælpe os med at forblive på pagtens sti.

Præsident Nelson har også rådet os: »Tag jeres nye normal til jer ved at omvende jer dagligt.« Søg at blive stadigt mere rene i tanke, ord og handling. Tjen andre. Bevar et evigt perspektiv. Højn jeres kaldelser. Og mine kære brødre og søstre, uanset hvad jeres udfordringer er, må I leve sådan hver dag, så I er mere beredt til at møde jeres Skaber« (»En ny normal«, s. 118).

Nu er det ikke underligt for min hustru, Patricia, eller mig at spise kokosnød med chili eller avocado med sukker – vi kan faktisk godt lide det. Frelse er derimod noget, der langt overgår vores smagssans. Det er et emne, der relaterer sig til evigheden.

Jeg beder for, at vores normal vil gøre os i stand til at opleve den tilstand af »aldrig ophørende lykke« (Mosi 2:41, der loves dem, der holder Guds befalinger, og at vi, når vi gør dette, må være i stand til at sige »Og det skete, at vi levede på lykkelig vis« (2 Ne 5:27).

Mine brødre og søstre, jeg vidner om de 15 mænd, vi opretholder som profeter, seere og åbenbarere, inklusive vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson. Jeg vidner om, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er sand. Jeg vidner især om Jesus Kristus, vor Frelser og Forløser, i Jesu Kristi navn. Amen.