Kom Frelseren nærmere

Ældste Neil L. Andersen

De Tolv Apostles Kvorum

Idet vi forsøger at lære Frelseren at kende og elske ham, adskiller vi os fra verden gennem pagter med Gud, ved at være karakteristiske, ualmindelige og særlige uden at isolere os fra andre, der tror anderledes.

Mine kære brødre og søstre, denne aften taler jeg til Jesu Kristi ydmyge og hengivne tilhængere. Når jeg ser godheden i jeres liv og jeres tro på vor Frelser her i dette land og i nationerne verden over, så elsker jeg jer bare endnu mere.

Mod slutningen af sin jordiske tjenestegerning spurgte disciplene Jesus om, »hvad … tegnet på [hans andet komme] og verdens ende« var.¹

Jesus fortalte dem om de tilstande, der ville gå forud for hans tilbagekomst, og afsluttede med at sige: »Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren.«²

Ved den forrige generalkonference lyttede jeg meget nøje til, hvad præsident Henry B. Eyring sagde: »Vi ved hver især, hvor vi end er, at vi lever i stadigt mere farefulde tider. Enhver med øjne til at se tidernes tegn og ører til at høre profeternes ord ved, at det er sandt.«³

Om dem sagde Jesus: »Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører.«⁴ Må denne velsignelse blive os til del, idet vi lytter nøje til Herrens ord gennem hans profeter og andre ved denne konference.

Hvede og ukrudt

Herren forklarede, at i den sidste tid, inden han vender tilbage, ville »hveden«, som han brugte til at beskrive »Rigets børn«,⁵ vokse side om side med »ukrudtet« eller dem, der ikke elsker Gud og ikke holder hans bud. De ville »gro side om side«.⁶

Det vil være vores verden, indtil Frelseren vender tilbage, med meget, der er godt, og meget, der er ondt, side om side.⁷

Til tider føler I jer måske ikke som et stærkt, modent hvedestrå. Hav tålmodighed med jer selv! Herren sagde, at hveden også ville indeholde spæde blade, der spirede op.⁸ Vi er alle hans sidste dages hellige, og selvom vi endnu ikke er alt det, vi ønsker, er vi oprigtige i vores ønske om at være hans sande disciple.

Styrke vores tro på Jesus Kristus

Vi erkender, at som det onde vinder frem i verden, kræver vores åndelige overlevelse, og vores kæres åndelige overlevelse, at vi gøder, plejer og styrker rødderne på vores tro på Jesus Kristus mere helhjertet. Apostlen Paulus rådede os til at være rodfæstede⁹ og grundfæstede¹⁰ i vores kærlighed til Frelseren og vores beslutsomhed om at følge ham. I dag og i dagene forude fordres en mere fokuseret og koncentreret indsats for at beskytte os mod splid og ligegyldighed.¹¹

Men selv med de tiltagende verdslige påvirkninger omkring os behøver vi ikke at frygte. Herren vil aldrig svigte sit pagtsfolk. Der er en kompenserende kraft i åndelige gaver og himmelsk vejledning for de retskafne.¹² Denne øgede velsignelse af åndelig kraft, kommer dog ikke bare over os fordi vi er en del af denne generation. Den kommer, når vi øger vores tro på Herren Jesus Kristus og holder hans bud, når vi lærer ham at kende og at elske ham. »Og dette er det evige liv,« bad Jesus, »at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.«¹³

Som vi godt ved, er det at have tro på Jesus Kristus og være en sand discipel af Jesus Kristus mere end en en-gang-for-alle-beslutning – mere end en enkelt hændelse. Det er en hellig, fortsat proces, der vokser og breder sig igennem livets forskellige faser og fortsætter til vi engang knæler for hans fødder.

Nu, hvor hveden vokser blandt ukrudtet i verden, hvordan kan vi så fordybe og styrke vores hengivenhed for Frelseren i den tid, der ligger forude?

Her er tre tanker:

Fordybelse i Jesu liv

For det første kan vi fordybe os mere i Jesu liv, hans lærdomme, hans majestæt, hans kraft og magt og hans forløsende offer. Frelseren sagde: »Se hen til mig i alle jeres tanker.«¹⁴ Apostlen Johannes fastslog: »Vi elsker, fordi han elskede os først«¹⁵. Efterhånden som vi oplever hans kærlighed, elsker vi ham mere og mere og bliver helt naturligt bedre til at følge hans eksempel på at elske og tage sig af dem omkring os. For hver retfærdig bevægelse i retning af ham, ser vi ham mere klart.¹⁶ Vi tilbeder ham og prøver på vores egne små måder at efterligne ham.¹⁷

Indgå pagter med Herren

Dernæst, efterhånden som vi lærer Frelseren bedre at kende og at elske ham, får vi et endnu større ønske om at love ham vores troskab og tillid. Vi indgår pagter med ham. Vi indleder vores løfter i dåben, og vi bekræfter disse løfter og andre, når vi dagligt omvender os, beder om tilgivelse og ivrigt deltager i nadveren hver uge. Vi lover, at vi »altid vil erindre ham og holde hans befalinger.«¹⁸

Når vi er klar, favner vi templets ordinancer og pagter. Når vi føler evighedens indflydelse i vores hellige, stille stunder i Herrens hus, indgår vi gladeligt pagter med Gud og styrker vores beslutning om at holde dem.

Indgåelse og overholdelse af pagter lader Frelserens kærlighed synke dybere ned i vores hjerte. I denne måneds Liahona, siger præsident Russell M. Nelson: »[Vores] pagt[er vil] føre os tættere og tættere på ham … Gud vil ikke opgive sit forhold til dem, der har knyttet et sådant bånd til ham.¹⁹ Og som præsident Nelson sagde det så smukt i formiddag: »Med indvielsen af hvert nyt tempel kommer der yderligere guddommelig kraft til verden for at styrke os, og det modvirker modstanderens skærpede indsats.«²⁰

Kan vi se, hvorfor Herren leder sin profet til at bringe de hellige templer tættere på os og tillader os at være i hans hus mere ofte?

Når vi træder ind i templet, befries vi for en tid fra de verdslige påvirkninger, der omgiver os, når vi lærer om vores formål med livet og de evige gaver, vi tilbydes gennem vor Frelser, Jesus Kristus.

Værn om Helligåndsgaven

Og endelig min tredje tanke: På denne hellige færd må vi påskønne, beskytte, forsvare og værne om Helligåndsgaven. Både præsident M. Russell Ballard og ældste Kevin W. Pearson har tidligere og for få øjeblikke siden talte om præsident Nelsons profetiske advarsel, som jeg atter vil gentage: »Det vil ikke være muligt at overleve åndeligt uden Helligåndens vejledende, anvisende, trøstende og konstante indflydelse.«²¹ Det er en uvurderlig gave. Vi gør vores allerbedste for at skærme vores daglige oplevelser, så Helligåndens indflydelse forbliver hos os. Vi er et lys for verden, og når det er nødvendigt, må vi villigt vælge at adskille os fra andre. Præsident Dallin H. Oaks spurgte for nylig de unge voksne: »Tør I at være anderledes? … [Særligt] vigtige … er de valg, I træffer i jeres privatliv … Går I fremad trods verdens modstand?«²²

Vælg at være anderledes end verden

I et nyere opslag på de sociale medier bad jeg nogle meddisciple om at fortælle om valg, de havde truffet, der krævede, at de adskilte sig fra verden. Jeg modtog hundredvis af reaktioner.²³ Her er nogle få:

Amanda: Jeg er sygeplejerske i et lokalt fængsel. Jeg prøver at tage mig af de indsatte, som Kristus ville gøre.

Rachel: Jeg er operasanger, og det tages ofte for givet, at jeg vil bære alle de former for kostumer, jeg bliver givet, uanset hvor sømmelige de er. [Eftersom jeg har modtaget min tempelbegavelse] måtte jeg sige til producenterne, at kostumerne skulle være sømmelige. Det blev de ikke glade for … men lavede modvilligt ændringer. Jeg vil ikke bytte den fred, der følger af at stå som vidne om Kristus til alle tider.

Chriss: Jeg er (tørlagt) alkoholiker, tempelværdig og medlem af Kirken. Jeg tier ikke stille omkring mine erfaringer med afhængighed og at få et vidnesbyrd om Jesu Kristi forsoning.

Lauren: Jeg var ved at skrive på en sketch med mine klassekammerater i high school. De ville gerne have, at min stille, reserverede karakter pludselig gav sig til at bande og svovle. De blev ved med at presse mig, mej jeg jeg afviste det og stod fast.

Adam: Mange mennesker tror ikke på mig, når jeg siger, at jeg holder kyskhedsloven og vælger ikke at se pornografi. De forstår ikke, hvilken lykke og fred i sindet det giver.

Ella: Min far en del af LGBTQ-miljøet. Jeg prøver altid at vise hensyn til andres følelser, når jeg står som vidne om Kristus og er tro mod det, jeg tror på.

Andrade: Jeg besluttede mig for at blive ved med at komme i kirke, da min familie besluttede at lade være.

Og endelig Sherry: Vi skulle deltage i et arrangement i guvernørboligen. De indledte med at dele champagne ud til en »skål«. Jeg insisterede på vand, selvom personalet sagde, at det ville være brud på etiketten. Vi skålede med guvernøren, og jeg rakte mit vandglas højt op! Guvernøren blev ikke fornærmet.

Præsident Nelson har sagt: »Ja, I lever i verden, men I har meget anderledes standarder end verden, der hjælper jer til at undgå verdens negative påvirkninger.«²⁴

Anastasia, en ung mor i Ukraine, var på hospitalet, hvor hun lige havde født en lille dreng, da bomberne begyndte at falde over Kyiv her i februar. En sygeplejerske åbnede døren og sagde hastigt og bydende: »Tag din baby, pak ham ind i et tæppe og kom ud på gangen - nu!«

Senere sagde Anastasia:

»Jeg havde aldrig forestillet mig, at min første tid som mor skulle blive så svær … men … jeg har fokus på … de velsignelser og mirakler, jeg har set …

Lige nu … virker det helt umuligt nogensinde at tilgive dem, der har forårsaget så megen ødelæggelse og skade … men som Kristi discipel har jeg tro på, at jeg bliver i stand til at [tilgive] …

Jeg ved ikke alt, hvad der vil ske i fremtiden … men jeg ved, at Ånden kan være hos os konstant, hvis vi holder vores pagter … hvilket tillader os at føle glæde og håb … selv i svære tider.«²⁵

Løftet om evigt liv og celestial herlighed

Mine brødre og søstre, jeg er blevet velsignet med i rigt mål at modtage kærlighed fra vor elskede Frelser, Jesus Kristus. Jeg ved, at han lever og vejleder sit hellige værk. Jeg har ikke helt ord til at udtrykke min kærlighed til ham.

Vi er »pagtens børn« og strækker os tværs over jorden til alle nationer og kulturer på ethvert kontinent, vi tælles i millioner, mens vi venter på vor Herre og Frelsers storslåede tilbagekomst. Skinnende som et lys for dem omkring os prøver vi bevidst at forme vores lidenskaber, tanker, valg og handlinger. Idet vi helhjertet forsøger at lære Frelseren at kende og elske ham, adskiller vi os fra verden gennem pagter med Gud, ved at være karakteristiske, ualmindelige og særlige, når vi ærer ham og hans lærdomme, uden at isolere os fra andre, der tror anderledes.

Det er en forunderlig rejse at være hvede mellem ukrudtet, sommetider er den fuld af hjertesorg, men den bliver altid beroliget af vores tros modenhed og vished. Når I lader jeres kærlighed til Frelseren og hans kærlighed til jer synke dybt ind i hjertet, lover jeg jer større selvtillid, fred og glæde i mødet med livets udfordringer. Og Frelseren lover os: »Derfor [vil] jeg samle mit folk som angivet i lignelsen om hveden og rajgræsset, så hveden kan blive bragt i sikkerhed i laderne og få evigt liv og blive kronet med celestial herlighed.«²⁶ I Jesu Kristi navn. Amen.