Mønstre for at være discipel

Ældste Joseph W. Sitati

Emeritusmedlem af De Halvfjerds

Når vi lærer om Kristus og hans veje, leder det os til at kende og elske ham.

Mønster for tro

Her til formiddag så vore to børn og tre børnebørn i Nordamerika og omkring halvdelen af verden solen stige majestætisk op i øst. De tre andre børn og syv børnebørn i Afrika og den anden halvdel af verden så gradvist mørket krybe over dem, idet solen sank i horisonten mod vest.

Denne tidløse bestandighed ved dagens og nattens begyndelse er en daglig påmindelse om de realiteter, der styrer vores liv, og som vi ikke kan ændre. Når vi respekterer og afstemmer det, vi gør, med disse evige realiteter, oplever vi indre fred og harmoni. Når vi ikke gør det, bliver vi urolige, og tingene går ikke, som vi forventer.

Dag og nat er et eksempel på mønstre, som Gud har givet alle, der nogensinde har levet på jorden, på ting, som de virkelig er. Det er en absolut sandhed i vores menneskelige eksistens, vi ikke kan forhandle om efter vore egne ønsker og slippe af sted med det. Det bliver jeg mindet om, hver gang jeg tager en flyvetur fra Afrika for at komme til generalkonference og sætter mit indre ur 10 timer tilbage på en dag.

Når som helst vi lægger mærke til det, ser vi, at vor himmelske Fader har givet os tilstrækkeligt med vidner om sandheden til at styre vores liv, så vi kan kende ham og få velsignelserne fred og glæde.

Gennem profeten Joseph Smith bekræfter Herrens Ånd: »Og videre, jeg vil give jer et mønster i alt, for at I ikke skal blive bedraget; for Satan er løs i landet, og han drager om og forfører folkeslagene.«¹

Antikristen Korihor faldt for et sådant bedrag og tvivlede på Guds eksistens og Kristi komme. For ham vidnede Alma: »Alting viser, at der er en Gud, ja, selve jorden og alt, der er på dens overflade, ja, og dens bevægelse, ja, og også alle planeterne, som bevæger sig i deres regelmæssige bane, vidner om, at der er en allerhøjeste skaber.«²

Da Korihor insisterede på at få et tegn, før han kunne tro, gjorde Alma ham stum. Korihor, der blev ydmyg af sin trængsel, bekendte åbent, at han var blevet bedraget af djævelen.

Vi behøver ikke at blive bedraget. Miraklet ved det intelligente liv udspiller sig konstant foran os. Og et kort blik og en tanke på himlens undere, der beklædt med utallige stjerner og galakser tilskynder det troende hjertes sjæl til at erklære: »O store Gud!«³

Ja, Gud vor himmelske Fader lever, og han giver sig til kende for os hele tiden på flere måder.

Mønster for ydmyghed

Men for at anerkende, tro på og fortsætte i Gud må vores hjerte være modtageligt for sandhedens Ånd. Alma belærte om, at ydmyghed går forud for tro.⁴ Mormon tilføjede, at det er umuligt for nogen, der ikke er »sagtmodig og ydmyg af hjertet«, at have tro og håb og modtage Guds Ånd.⁵ Kong Benjamin erklærede, at enhver, der prioriterer verdens herlighed, er »en fjende af Gud.«⁶

Ved at underkaste sig dåben for at opfylde al retfærdighed, selvom han var retfærdig og hellig, viste Jesus Kristus, at ydmyghed over for Gud er en grundlæggende egenskab for hans disciple.⁷

Det kræves af alle nye disciple, at de udviser ydmyghed over for Gud gennem dåbsordinancen. Derfor skal »alle de, som ydmyger sig over for Gud og ønsker at blive døbt og træder frem med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd … optages i hans kirke ved dåb.«⁸

Ydmyghed vender disciplens hjerte til omvendelse og lydighed. Guds Ånd er så i stand til at bringe sandhed til det hjerte, og den vil finde adgang.⁹

Det er mangel på ydmyghed, der bidrager mest til opfyldelsen af apostlen Paulus’ profeti i disse sidste dage:

»For da vil mennesker blive egenkærlige, pengeglade, pralende, overmodige, fulde af hån, ulydige mod deres forældre, utaknemlige, spottere,

ukærlige, uforsonlige, sladderagtige, umådeholdne, brutale, fjender af det gode.«¹⁰

Frelserens opfordring til at lære af ham er en invitation til at vende sig væk fra verdslighedens tillokkelser og blive, som han er – sagtmodig og ydmyg af hjertet, ydmyg. Vi bliver så i stand til at tage hans åg op og opdage, at det er let – at være discipel ikke er en byrde, men en glæde, som præsident Russell M. Nelson så veltalende og gentagne gange har undervist os om.

Mønster for kærlighed

Når vi lærer om Kristus og hans veje, leder det os til at kende og elske ham.

Han viste ved sit eksempel, at med en ydmyg indstilling er det virkelig muligt at kende og at elske Gud Faderen af hele vores væsen og at elske andre, som vi elsker os selv, uden reservationer. Hans tjenestegerning på jorden, hvor han lagde både sin vilje og sit legeme på alteret, var et mønster for anvendelsen af disse principper, som hans evangelium er grundlagt på. Begge principper ser udad og handler om, hvordan vi relaterer til andre, ikke om at søge personlig tilfredsstillelse eller ære.

Den mirakuløse ironi er, at når vi fokuserer på og gør vores bedste for at elske Gud og andre, bliver vi i stand til at opdage vores eget sande guddommelige værd som Guds sønner og døtre med den fuldstændige fred og glæde, som denne oplevelse giver.

Vi bliver ét med Gud og med hinanden gennem kærlighed og tjeneste. Så kan vi modtage Helligåndens vidnesbyrd om den rene kærlighed, den frugt, som Lehi taler om som »yderst sød, mere end alt andet, som jeg nogen sinde før havde smagt.«¹¹

Kronen, som Kristus modtog ved at give og gøre alt i sin magt på at sætte mønstret for at elske Faderen og elske os, var at modtage al magt, ja, alt, hvad Faderen har, hvilket er ophøjelse.¹²

Vores mulighed for i vores sjæl at nære en varig kærlighed til Gud og vores næste begynder derhjemme med hellige vaner som dagligt at knytte os til Faderen i personlig bøn og familiebøn i hans enbårne Søns navn, lære om dem sammen gennem personligt studium og familiestudium, overholde sabbatsdagen sammen og hver især have en gyldig tempelanbefaling og bruge den sammen, så ofte vi er i stand til det.

Når vi hver især vokser i vores kundskab om og kærlighed til Faderen og Sønnen, vokser vi i påskønnelse og kærlighed til hinanden. Vores evne til at elske og tjene andre uden for hjemmet øges i høj grad.

Det, vi gør derhjemme, bliver den sande smeltedigel for at holde ud og være en glad discipel. De dejligste velsignelser ved det gengivne evangelium, som min hustru, Gladys, og jeg har nydt i vores husstand, er kommet ved at lære Gud at kende og ære ham derhjemme og dele hans kærlighed med vores efterkommere.

Mønster for tjeneste

Kærlighed til Gud og tjeneste for hinanden, som næres i hjemmet, og tjeneste for andre uden for hjemmet bliver med tiden til næstekærlighed.

Dette klinger med det mønster for indviet tjeneste i Guds rige, der lægges foran os af Herrens levende profeter og apostle. Vi bliver ét med dem.

Vi bliver så i stand til gennem dem at se hen til Herren »i alle [vores] tanker«, så vi ikke »tvivler« eller »ikke frygter.«¹³

Ligesom Herrens levende profeter og apostle kan vi gå frem med »indre … fyldt af næstekærlighed til alle mennesker og til troens husstand, [med] dyd, [der] uophørligt [pryder vore] tanker … [og vores] selvtillid [der vokser] sig stærk i Guds nærhed, og præstedømmets lære [der falder] på [vores] sjæl som dug fra himlen.«

Med Herrens levende profeter og apostle kan vi også slutte en dydig kreds af tro, der er styrket ved indviet tjeneste, hvori »Helligånden [er vores] stadige ledsager, [vores] scepter et uforanderligt scepter af retfærdighed og sandhed, og [vores] rige et evigtvarende rige, og uden tvang skal det tilflydes [os] for evigt og altid.«¹⁴ For dette er løftet fra Faderens plan. I Jesu Kristi navn. Amen.