Vær tro mod Gud og hans værk

Ældste Quentin L. Cook

De Tolv Apostles Kvorum

Vi er alle nødt til at søge vores eget vidnesbyrd om Jesus Kristus, tøjle vores lidenskaber, omvende os fra vores synder og være tro mod Gud og hans værk.

I oktober måned sidste år fik jeg tillige med præsident M. Russell Ballard og ældste Jeffrey R. Holland til opgave at besøge Storbritannien, hvor vi alle tre tjente som missionærer, da vi var unge. Vi havde privilegiet af at undervise og vidne, udover at genopfriske lidt af Kirkens tidlige historie på de Britiske Øer, hvor min tipoldefar Heber C. Kimball og hans kammerater var de første missionærer.¹

Præsident Russell M. Nelson drillede os lidt omkring denne opgave og bemærkede, at det var usædvanligt at udpege tre apostle til at besøge et område, hvor de havde tjent som unge missionærer. Han anerkendte, at alle ønsker at få til opgave at besøge deres gamle mission. Med et stort smil på læberne forklarede han kortfattet grundlaget, hvis der var en anden gruppe af tre apostle, der havde tjent i den samme mission for mere end 60 år siden, så kunne de også få en lignende opgave.

Som forberedelse til denne opgave, genlæste jeg Life of Heber C. Kimball, der er skrevet af hans barnebarn, Orson F. Whitney, der senere blev kaldet som apostel. Denne bog fik jeg af min kære mor, da jeg næsten var 7 år gammel. Vi forberedte os på at deltage i indvielsen af This Is the Place Monumentet den 24. juli 1947, som præsident George Albert Smith forestod.² Hun ønskede, at jeg skulle vide mere om min forfader, Heber C. Kimball.

Denne bog indeholder en vældigt hyldende udtalelse om præsident Kimball, som stadig har betydning i dag. Inden jeg deler den udtalelse, vil jeg gerne komme med lidt baggrundsinformation.

Mens profeten Joseph Smith sad indespærret i fængslet i Liberty, stod apostlene Brigham Young og Heber C. Kimball med ansvaret, under frygteligt svære omstændigheder, for at få de hellige evakueret fra Missouri. Evakueringen var i høj grad nødvendiggjort af den udryddelsesordre, som guvernør Lilburn W. Boggs havde udstedt.²

Næsten 30 år senere reflekterede Heber C. Kimball, der nu sad i Det Første Præsidentskab, over denne historie og underviste en ny generation således: »Lad mig sige jer, at mange af jer vil opleve en tid, hvor I vil møde al den trængsel, prøvelse og forfølgelse, som I kan holde til, og få rigelig mulighed for at vise, at I er tro mod Gud og hans værk.«⁴

Heber fortsatte: »Mødet med de vanskeligheder, der ligger forude, er nødvendigt for, at I selv kan få kundskab om sandheden af dette værk. De vanskeligheder vil blive af en sådan karakter, at den mand eller kvinde, der ikke besidder denne personlige kundskab eller dette vidnesbyrd, vil falde. Hvis I ikke har det vidnesbyrd, så lev retskaffent og påkald Herren og hold ikke op, før I får det. Hvis ikke, vil I ikke kunne stå fast … Den tid vil komme, hvor ingen mand eller kvinde vil kunne holde ud på lånt lys. Alle vil være nødt til at blive vejledt af lyset inde i sig selv. Hvis I ikke har det, kan I ikke holde stand. Søg derfor vidnesbyrdet om Jesus, og hold fast ved det, så I ikke, når I møder trængsler, snubler og falder.«⁵

Vi har hver især brug for et personligt vidnesbyrd om Guds værk⁶ og Jesu Kristi skelsættende rolle. Det 76. afsnit i Lære og Pagter omtaler tre grader af herlighed og sammenligner den celestiale herlighed med solen. Dernæst sammenlignes det terrestriales herlighed med månen.⁷

Det er interessant, at solen har sit eget lys, men at månen reflekterer lys eller »låner lys«. Når vi taler om det terrestriale rige, står der i vers 79: »Disse er dem, som ikke er tapre i vidnesbyrdet om Jesus«. Vi kan ikke komme ind i det celestiale rige og bo hos Gud Faderen på lånt lys; vi har brug for vores eget vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans evangelium.

Vi lever i en verden, hvor uretfærdigheden er fremherskende,⁸ og hjerter er bortvendt fra Gud på grund af menneskers forskrifter.⁹ Et af de mest medrivende eksempler i skrifterne på Heber C. Kimballs overvejelser om at søge et vidnesbyrd om Guds værk og Jesus Kristus fremsættes i Almas råd til sine tre sønner - Helaman, Shiblon og Corianton.¹⁰ To af hans sønner havde været tro mod Gud og hans værk. Men en søn traf nogle ret dårlige valg. For mig er det væsentligste ved Almas råd, at han gav dem som far til gavn for sine egne børn.

Det, der først og fremmest lå Alma på sinde, ligesom for Heber C. Kimball, var, at de hver især havde et vidnesbyrd om Jesus Kristus og var tro mod Gud og hans værk.

I Almas bemærkelsesværdige belæring af sin søn Helaman, fremsætter han et stærkt løfte om, at »den, der sætter sin lid til Gud, bliver støttet under sine prøvelser og sine besværligheder og sine trængsler og bliver ophøjet på den yderste dag.«¹¹

Selvom Alma havde modtaget en tilkendegivelse, hvor han så en engel, er dette sjældent forekommende. Indtryk fra Helligånden er mere almindelige. Disse indtryk kan være lige så vigtige som englesyn. Præsident Joseph Fielding Smith sagde: »Tilskyndelserne til sjælen, der kommer fra Helligånden, er langt mere betydningsfulde end et syn. Det er der, Ånden taler til ånd, og indtrykket på sjælen er langt sværere at slette.«¹²

Dette fører os til Almas råd til sin anden søn, Shiblon. Shiblon var retfærdig ligesom sin bror Helaman. Det råd, jeg ønsker at fremhæve er Alma 38:12, der blandt andet lyder: »Se også til, at du tøjler alle dine lidenskaber, så du kan være fyldt af kærlighed.«

Tøjler er et interessant ord. Når vi rider på en hest, bruger vi tøjler til at lede den. Et godt synonym kan være at styre eller at holde under kontrol. I Det Gamle Testamente læser vi, at vi råbte af fryd, da vi erfarede, at vi ville modtage et fysisk legeme.¹³ Legemet er ikke ondt – det er smukt og livsvigtigt – men visse passioner kan, hvis de ikke bruges på forsvarlig vis og tøjles behørigt, adskille os fra Gud og hans værk og påvirke vores vidnesbyrd ugunstigt.

Lad os tale om to passioner i særdeleshed – først vrede, og den anden, begær.¹⁴ Det er interessant, at de begge utøjlet eller ukontrolleret kan forårsage stor hjertesorg, mindske Åndens indflydelse og adskille os fra Gud og hans værk. Modstanderen bruger enhver mulig lejlighed til at fylde vores liv med billeder af vold og umoral.

I visse familier, er det ikke ualmindeligt, at en vred ægtemand eller hustru slår ægtefællen eller et barn. I juli deltog jeg i All Party Parliamentary Forum [et tværpolitisk forum] i parlamentet i London i England.¹⁵ Vold mod kvinder og unge blev fremhævet som et problem verden over. Udover fysisk vold gør nogle brug af verbal vold. Familieproklamationen fortæller os, at de, »som misbruger deres ægtefælle eller deres børn … en dag skal stå til ansvar over for Gud.«¹⁶

Præsident Nelson understregede dette kraftigt i går formiddag.¹⁷ Gør venligst op med jer selv, at uanset om jeres forældre var voldelige mod jer eller ej, så vil I ikke mishandle jeres ægtefælle eller børn verbalt eller fysisk.

I vore dage er en af de største udfordringer den splid og de skældsord, der relaterer til samfundsmæssige emner. I mange tilfælde har vrede og overfusninger erstattet fornuft, samtale og høflighed. Mange har vendt ryggen til Frelserens første apostels, Peters, råd om at stræbe efter kristuslignende egenskaber som selvbeherskelse, udholdenhed, gudsfrygt, brodersind og kærlighed.¹⁸ De havde også opgivet den kristuslignende egenskab ydmyghed.

Udover at kontrollere vrede og tøjle andre passioner, er vi nødt til at leve moralsk rent ved at kontrollere vores tanker, sprog og handlinger. Vi må undgå pornografi, afgøre hvor sømmeligt det, vi streamer derhjemme, er og undgå enhver form for syndig adfærd.

Dette fører os til Almas råd til sin søn Corianton. Ulig sine brødre Helaman og Shiblon, havde Corianton rodet sig ud i moralsk overtrædelse.

Eftersom Corianton havde handlet umoralsk, var det nødvendigt for Alma at undervise ham om omvendelse. Han måtte lære ham om syndens alvor og derefter, hvordan man omvender sig.¹⁹

Så Almas forebyggende råd var at tøjle sine lidenskaber, men hans råd til dem, der har overtrådt, var at omvende sig. Præsident Nelson gav medlemmerne stærke råd om omvendelse under generalkonferencen i april 2019. Han gjorde det klart, at daglig omvendelse er en uundværlig del af vores liv. »Omvendelse er ikke en begivenhed, det er en proces. Den er nøglen til lykke og til fred i sindet,« sagde han. »Daglig omvendelse er vejen til renhed, og renhed bringer kraft.«²⁰ Hvis Corianton havde gjort, hvad præsident Nelson rådede os til, ville han have omvendt sig lige så snart, han begyndte at lege med urene tanker. Der ville ikke have fundet store overtrædelser sted.

Det afsluttende råd, som Alma gav sine sønner er en af de vigtigste læresætninger i hele skriften. Det drejer sig om den forsoning, som Jesus Kristus ville og har udvirket.

Alma vidnede om, at Kristus ville borttage enhver synd.²¹ Uden Frelserens forsoning ville retfærdighedens evige princip kræve straf.²² På grund af Frelserens forsoning kan der herske nåde for dem, der har omvendt sig, og dermed give dem mulighed for at vende tilbage til Guds nærhed. Vi ville stå os vel ved at tænke over denne vidunderlige læresætning.

Ingen kan vende tilbage til Gud på sine egne fortjenester alene, vi står alle i behov for Frelserens nådige sonoffer. Vi har alle syndet, og det er kun gennem Jesu Kristi forsoning, at vi kan blive vist nåde og leve med Gud.²³

Alma gav også et vidunderligt råd til Corianton, der gælder for alle os, der har gennemgået eller kommer til at gå igennem en omvendelsesproces, uanset om synderne er små eller så alvorlige, som dem Corianton begik. Vers 29 i Alma 42 lyder: »Og se, min søn, jeg ønsker af dig, at du ikke skal lade dette forurolige dig mere, men alene lade dine synder forurolige dig med den uro, der skal bringe dig ned til omvendelse.«

Corianton gav agt på Almas råd, og han omvendte sig og tjente Gud hæderfuldt. På grund af Frelserens forsoning, er heling og helbredelse tilgængelig for alle.

På Almas tid, på Hebers tid og helt bestemt i vor tid er vi alle nødt til at søge vores eget vidnesbyrd om Jesus Kristus, tøjle vores lidenskaber, omvende os fra vores synder og finde fred igennem Jesu Kristi forsoning og være tro mod Gud og hans værk.

I en nyere tale og igen denne formiddag har præsident Russell M. Nelson sagt således: »Jeg bønfalder jer om at tage ansvar for jeres vidnesbyrd om Jesus Kristus. Arbejd for det. Tag ejerskab på det. Pas på det. Plej det, så det vil vokse. Og hold så øje med de mirakler, der vil ske i jeres liv.«²⁴

Jeg er taknemmelig for, at vi nu vil høre fra præsident Nelson. Jeg vidner om, at præsident Nelson er Herrens profet i vore dage. Jeg elsker og påskønner den forunderlige inspiration og vejledning, vi modtager gennem ham.

Som en apostel af Herren Jesus Kristus bærer jeg mit sikre vidnesbyrd om Frelserens guddommelighed og vitterligheden af hans forsoning i Jesu Kristi navn. Amen.