Omsorg
Lad os række ud og vise omsorg, som vor Frelser ville have gjort, især mod dem, som vi har privilegiet af at elske og har til opgave at drage omsorg for.
Kære brødre og søstre og venner, velkommen til generalkonference!
Efter generalkonferencen i oktober sidste år gik søster Gong og jeg gennem Konferencecentret for at sige hej og for at høre om jeres oplevelser med evangeliet.
Vores medlemmer fra México sagde: »Hoy es el tiempo de México« [I dag er det Méxicos tid].
Vi fandt ud af, at Gilly og Mary er venner fra England. Da Mary tilsluttede sig Kirken, mistede hun sin bopæl. Gilly inviterede gavmildt Mary til at komme og bo hos hende. Gilly siger fuld af tro: »Jeg har aldrig tvivlet på, at Herren er med mig.« Ved konferencen havde Gilly også en glædelig genforening med den søstermissionær, der underviste hende for 47 år siden.
Jeff og hans hustru, Melissa, deltog i generalkonferencen for første gang. Jeff spillede professionel baseball (han var griber) og er nu anæstesilæge. Han sagde: »Til min store overraskelse bevæger jeg mig mod dåb, fordi det føles som den mest autentiske og ærlige måde at leve på.«
Tidligere havde Melissa undskyldt over for Jeffs tildelte omsorgsbror: »Jeff vil ikke have ›hvide skjorter‹ i vores hus.« Omsorgsbroderen sagde: »Jeg finder en udvej.« Nu er han og Jeff gode venner. Ved Jeffs dåb mødte jeg en forsamling af sidste dages hellige, som Jeff, Melissa og deres datter, Charlotte, elsker.
Som Jesu Kristi tilhængere stræber vi efter at drage omsorg for andre, som han ville, fordi der er liv, som venter på at blive forandret.
Da Peggy fortalte mig, at hendes mand, John, efter 31 års ægteskab skulle døbes, spurgte jeg, hvad der havde ændret sig.
Peggy sagde: »John og jeg studerede Det Nye Testamente i Kom og følg mig, og John spurgte til Kirkens lære.«
Peggy sagde: »Lad os invitere missionærerne.«
John sagde: »Ingen missionærer – medmindre min ven må komme.« I løbet af 10 år var Johns omsorgsbror blevet hans betroede ven. (Jeg tænkte: Hvad nu hvis Johns omsorgsbror var holdt op med at komme efter et, to eller ni år?)
John lyttede. Han læste Mormons Bog med oprigtig hensigt. Da missionærerne inviterede John til at blive døbt, sagde han ja. Peggy sagde: »Jeg faldt ned fra min stol og begyndte at græde.«
John sagde: »Jeg ændrede mig, da jeg nærmede mig Herren.« Senere blev John og Peggy beseglet i det hellige tempel. I december døde John i en alder af 92 år. Peggy siger: »John var altid et godt menneske, men han blev anderledes på en smuk måde, efter han var blevet døbt.«
Søster Gong og jeg mødte Meb og Jenny på video under COVID-pandemien. (Vi mødte mange vidunderlige par og enkeltpersoner på video under COVID, som hver især bønsomt blev introduceret af deres stavspræsident).
Meb og Jenny sagde ydmygt, at bekymringer i deres liv fik dem til at spekulere på, om deres tempelægteskab kunne reddes, og hvis ja, hvordan. De troede på, at Jesu Kristi forsoning og deres pagtsforpligtelser kunne hjælpe dem.
Forestil jer min glæde, da Meb og Jenny modtog nye tempelanbefalinger og vendte tilbage til Herrens hus sammen. Senere var Meb tæt på at dø. Sikke en velsignelse, at Meb og Jenny har gendannet et pagtsforhold med Herren og hinanden og følt den omsorgsfulde kærlighed hos mange omkring dem.
Overalt, hvor jeg går, lærer jeg taknemmeligt af dem, der betjener og udviser omsorg, som vor Frelser ville.
I Peru mødte søster Gong og jeg Salvador og hans søskende.1 Salvador og hans søskende er forældreløse. Det var Salvadors fødselsdag. De kirkeledere og medlemmer, der trofast drager omsorg for denne familie, inspirerer mig. »En ren og ægte gudsdyrkelse er … at tage sig af faderløse og enker«,2 »bistå de svage, [opløfte] de nedhængende hænder, og [styrke] de matte knæ«.3
I Hong Kong fortæller en beskeden ældsternes kvorumspræsident, hvordan deres kvorum konsekvent foretager 100 procent omsorgsinterview. »Vi organiserer bønsomt makkerpar, så alle kan tage sig af nogen og blive passet på,« siger han. »Vi spørger regelmæssigt hvert makkerpar om dem, som de drager omsorg for. Vi afkrydser ikke felter; vi betjener de tjenere, der tager sig af vores medlemmer.«
I Kinshasa i Den Demokratiske Republik Congo fortæller præsident Bokolo, hvordan han og hans familie tilsluttede sig Kirken i Frankrig. En dag, da han læste sin patriarkalske velsignelse, inspirerede Ånden bror Bokolo til at vende tilbage med sin familie til DR Congo. Bror Bokolo vidste, at de ville møde mange udfordringer, hvis de vendte tilbage. Og deres kirke, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, var endnu ikke etableret i Kinshasa.
Alligevel fulgte denne familie i tro, ligesom mange andre, Herrens Ånd. I Kinshasa betjente og velsignede de dem omkring sig, overvandt udfordringer, modtog åndelige og timelige velsignelser. I dag glæder de sig over at have et Herrens hus i deres land.4
En nyomvendt blev betjent af et personligt eksempel. Som ung, sagde han, tilbragte han sine dage med at ligge på stranden. En dag sagde han: »Jeg så en smuk pige i en anstændig badedragt.« Forbløffet gik han hen for at spørge, hvorfor sådan en smuk pige ville gå i så anstændig en badedragt. Hun var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og spurgte med et smil: »Vil du med i kirke på søndag?« Han sagde ja.
For mange år siden, mens vi var på en opgave sammen, fortalte ældste L. Tom Perry, hvordan han og hans kammerat regelmæssigt besøgte en søster, der boede alene i et barskt nabolag i Boston. Da ældste Perry og hans kammerat ankom, sagde søsteren forsigtigt: »Skub jeres tempelanbefalinger ind under døren.« Først efter hun havde set tempelanbefalingerne, ville hun låse adskillelige låse op og åbne døren.5 Jeg siger selvfølgelig ikke, at omsorgsmakkerpar skal have tempelanbefalinger. Men jeg elsker tanken om, at når de, der ærer pagter, drager omsorg, åbnes hjem og hjerter.
Ældste Perry kom også med praktiske råd. Han sagde: »Giv makkerparrene et rimeligt antal opgaver, bønsomt udvalgt, geografisk grupperet, hvor det er passende, så rejsetiden bliver brugt godt.« Hans råd lød: »Begynd med dem, der har mest brug for besøg. Byg videre på dem, der med størst sandsynlighed byder velkommen og reagerer godt på besøg.« Han konkluderede: »Trofast vedholdenhed medfører mirakler.«
Højere og helligere omsorg6 kommer, når vi beder om »Kristi rene kærlighed«7 og følger Ånden. Det kommer også, idet præsidentskaber for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen under biskoppens ledelse fører tilsyn med omsorgsindsatsen, herunder at tildele omsorgsmakkerpar. Giv vores unge mænd og unge kvinder den nødvendige mulighed for at ledsage og blive vejledt af erfarne omsorgsbrødre og -søstre. Og lad venligst vores unge opvoksende generation inspirere deres omsorgsmakker.
Nogle steder i Kirken har vi en omsorgskløft. Flere siger, at de drager omsorg, end dem som siger, at der bliver draget omsorg for dem. Vi ønsker ikke betænksomhed på grund af tjeklister. Men ofte har vi brug for mere end et oprigtigt hej i gangen eller et tilfældigt »Kan jeg hjælpe dig?« på parkeringspladsen. Mange steder kan vi række ud, forstå andre, hvor de er, og opbygge forhold, når vi regelmæssigt besøger medlemmer i deres hjem. Inspirerede opfordringer ændrer liv. Når opfordringer hjælper os til at indgå og holde hellige pagter, kommer vi Herren og hinanden nærmere.
Det siges, at de, der forstår den sande ånd ved at drage omsorg, gør mere end før, mens de, der ikke forstår, gør mindre. Lad os gøre mere, som vor Frelser ville. Som der står i vores salme: »Det er saligt at give, en fryd uden lige«.8
Menighedsråd, ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen, lyt til den gode Hyrde og hjælp ham til at lede efter de vildfarne, føre den bortkomne tilbage, forbinde dem, der er kvæstede, og styrke de syge.9 Vi har måske »engle som gæster«,10 når vi gør plads i hans herberg til alle.11
Inspireret omsorg velsigner familier og enkeltpersoner; det styrker også menigheder og grene. Tænk på jeres menighed eller gren som et åndeligt økosystem. I samme ånd som allegorien i Mormons Bogs om oliventræerne så frembringer vingårdens Herre og hans tjenere dyrebar frugt og styrker hvert træ ved at knytte alle træernes styrker og svagheder sammen.12 Vingårdens Herre og hans tjenere spørger gentagne gange: »Hvad mere kan jeg gøre?«13 Sammen velsigner de hjerter og hjem, menigheder og grene gennem inspireret, vedvarende omsorg.14
Omsorg – det at vogte – gør, at træerne i vores vingård bliver »som ét«15 – til en hellig lund. Hvert træ i vores lund er et levende slægtstræ. Rødder og grene gror sammen. Omsorg velsigner generationer. Når der er behov for tjeneste, spørger kloge biskopper og præsidentskaber i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen: »Hvem er omsorgsbrødrene og -søstrene?« Ved menighedsråd og omsorgsinterview ses der ikke blot på udfordringer eller problemer, men også med øjne til at se og fryde sig over Herrens store inderlige barmhjertighed i vores liv, når vi drager omsorg, som han ville.
Vor Frelser er vores fuldkomne eksempel.16 Fordi han er god, kan han gøre godt.17 Han velsigner den ene og de 99. Han er personificeret i omsorgsindsatsen. Vi bliver mere som Jesus Kristus, når vi behandler »den mindste af disse«, som vi ville behandle ham,18 når vi elsker vores næste som os selv,19 når vi »elsker hinanden; som [han] har elsket [os]«,20 og når vi lader »den, der vil være stor blandt [os] … være [vores] tjener«.21
Jesus Kristus tjener. Engle betjener.22 Jesu Kristi tilhængere »betjener hinanden«,23 »fryder sig med dem, der fryder sig, og græder med dem, der græder«,24 våger over og nærer folk »med det, der har med retfærdighed at gøre«,25 husker »de fattige og de trængende, de syge og de plagede«,26 så lad hans navn blive kendt gennem vores gode gerninger.27 Når vi drager omsorg, som han ville, ser vi om hans mirakler, hans velsignelser.28 Vi opnår »en mere fortrinlig tjenestegerning«.29
Vi bliver måske trætte fysisk. Men i hans tjeneste »bliver vi ikke trætte af at gøre godt«.30 Vi gør flittigt vores bedste, løber ikke hurtigere, end vi har styrke til,31 men stoler, som apostlen Paulus siger, på, at »Gud elsker en glad giver«.32 For Gud, som »forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd [og] forøge det med mange fold«.33 Med andre ord beriger Gud »alt til al gavmildhed«.34 De, »som sår rigeligt, skal også høste rigeligt«.35
Hvor end vi er i denne påsketid, så lad os række ud og vise omsorg, som vor Frelser ville have gjort, især mod dem, som vi har privilegiet af at elske og til opgave at drage omsorg for. Må vi ved at gøre det komme Jesus Kristus og hinanden nærmere og blive mere som ham og de Jesu Kristi tilhængere, som han ønsker, at vi alle skal være. I hans hellige navn, Jesus Kristus. Amen.