Mit sind greb fat i denne tanke om Jesus Kristus

Ældste Neil L. Andersen

De Tolv Apostles Kvorum

Når I fortsætter med opmærksomt at gribe fat i tanken om Jesus Kristus, lover jeg jer ikke blot himmelsk vejledning, men himmelsk kraft.

I denne smukke påsketid gentager jeg bønnen i denne kraftfulde salme: »Led os, o du vor Jehova.«¹

En usædvanlig beretning i Mormons Bog fortæller om en ung mand fra en prominent familie. Han hed Alma, og skrifterne beskriver ham som en afgudsdyrker og ikke-troende.² Han var velformuleret og overbevisende, og han brugte smiger til at overtale andre til at følge sig. Forbløffende nok viste en engel sig for Alma og hans venner. Alma faldt til jorden og var så svag, at han hjælpeløs blev båret til sin fars hjem. Han forblev i en komalignende tilstand i tre dage.³ Senere forklarede han, at mens han virkede bevidstløs for folk omkring sig, var hans sind meget aktivt, da hans sjæl sørgede, og han tænkte over sit liv, hvor han havde ignoreret Guds bud. Han beskrev sit sind som »revet op ved erindringen om [sine] mange synder«⁴ og »martret af evig pinsel«.⁵

I dyb desperation erindrede han i sin ungdom at være blevet undervist om »Jesus Kristus, Guds Søn, som skulle komme for at sone for verdens synder«.⁶ Dernæst kom han med denne tankevækkende udtalelse: »Da mit sind greb fat om denne tanke, råbte jeg i mit hjerte: O Jesus, du Guds Søn, hav barmhjertighed med mig.«⁷ Da han appellerede til Frelserens guddommelige kraft, skete der noget mirakuløst: »Da jeg tænkte dette,« sagde han, »kunne jeg ikke mere erindre mine smerter.«⁸ Pludselig følte han fred og lys. »Intet [var] så intenst og sødt, som min glæde var,«⁹ erklærede han.

Almas sind »greb fat« i sandheden om Jesus Kristus. Hvis vi bruger ordene »greb fat i« sådan rent fysisk, kunne vi sige: »Han greb fat i rækværket, lige da han begyndte at falde«, hvormed menes, at han rakte pludseligt ud og holdt fast i noget, som var solidt fastgjort til et sikkert fundament.

I Almas situation var det hans sind som rakte ud og holdt fast i denne mægtige sandhed om Jesu Kristi sonoffer. Han handlede i tro på denne sandhed, og ved Guds nåde blev han reddet fra fortvivlelse og fyldt med håb.

Selv om vores oplevelser måske ikke er lige så dramatiske som Almas, er de alligevel af evig betydning. Vores sind har også grebet »fat i denne tanke« om Jesus Kristus og hans barmhjertige offer, og vores sjæl har følt det lys og den glæde, som kommer derfra.

Sikring af tanken om Jesus Kristus

Det er min bøn denne påske, at vi mere bevidst danner, styrker og fæstner denne meget vigtige tanke om Jesus Kristus i vores sjæls inderste,¹⁰ og ivrigt tillader den at synke ned i vores sind, vejlede os i alt, hvad vi tænker og gør, og konstant bringe os den søde glæde fra Frelserens kærlighed.¹¹

At fylde vores sind med Jesu Kristi kraft betyder ikke, at han er den eneste tanke, vi har. Men det betyder, at alle vores tanker er omfattet af hans kærlighed, hans liv og lære og hans sonoffer og storslåede opstandelse. Jesus er aldrig glemt hos os, for vores tanker kredser altid om ham og vi kan sige: »Lov da den Herre, min sjæl, og hvad i mig mon være.«¹² Vi beder og gentager i vores sind oplevelser, som har ført os nærmere ham. I vores sind byder vi guddommelige billeder, hellige skrifter og inspirerede salmer velkommen for blidt at dæmpe de utallige daglige tanker, som farer gennem vores travle liv. Vores kærlighed til ham afskærmer os ikke fra sorgen i dette jordeliv, men den tillader os at vandre gennem udfordringer med en styrke, som langt overgår vores egen.

Ved tanken på min Frelser kær
fyldes min sjæl med fryd.
Dog vil jeg helst ham være nær,
skue hans trones pryd.13

Husk på, at I er vor himmelske Faders åndelige barn. Vi er, som apostlen Paulus forklarede, »af Guds slægt.«¹⁴ I levede med jeres egen personlige identitet, længe før I kom til jorden. Vor Fader skabte en fuldkommen plan for os til at komme til jorden, lære og komme tilbage til ham. Han sendte sin elskede Søn, så vi gennem kraften i hans altomfattende forsoning og opstandelse vil leve igen efter graven, og når vi er villige til at udøve tro på ham og omvende os fra vores synder,¹⁵ bliver vi tilgivet og modtager håbet om evigt liv.¹⁶

Giv vores sind og Ånd enestående opmærksomhed

I dette liv på jorden har vores sind og ånd brug for utrolig meget opmærksomhed.¹⁷ Vores sind tillader os at leve, at vælge og at skelne mellem godt og ondt.¹⁸ Vores ånd modtager det bekræftende vidnesbyrd om, at Gud er vor Fader, at Jesus Kristus er Guds Søn, og at deres lære er vores vejledning til lykke her og evigt liv på den anden side af graven.

Almas sind greb fat i denne tanke om Jesus Kristus. Den ændrede hans liv. Generalkonferencen er en tid til at forstå, hvad Herren ønsker, at vi skal gøre og blive. Det er også en tid til at reflektere over vores fremskridt. Mine opgaver har ført mig rundt i hele verden, og jeg har observeret en stigende åndelig styrke hos de retfærdige, hengivne medlemmer af Kirken.

For fem år siden blev vi bedt om at placere Frelseren mere prominent i alt, hvad vi gør, ved at anvende Kirkens rigtige navn, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.¹⁹ Vi udtaler hans navn mere inderligt.

For fire år mindskede vi tiden for vores nadvermøde, og øgede derved vores fokus på at tage del i Herrens nadver. Vi tænker mere på Jesus Kristus og tager vores løfte om altid at erindre ham mere alvorligt.²⁰

Med isolationen under den verdensomspændende pandemi og hjælpen fra Kom og følg mig bliver Frelserens lære mere fremtrædende i vores hjem, hvilket styrker vores tilbedelse af Frelseren i løbet af ugen.

Ved at følge præsident Russell M. Nelson råd om at »høre ham«,²¹ styrker vi vores evne til at genkende Helligåndens hvisken og til at se Herrens hånd i vores liv.

Med bekendtgørelsen og opførelsen af snesevis af templer kommer vi oftere i Herrens hus og modtager hans lovede velsignelser. Vi føler stærkere vor Frelsers og Forløsers himmelske skønhed.

Præsident Nelson har sagt: »Der er intet nemt eller automatisk ved at blive [en stærk discipel]. Vores fokus må være rettet urokkeligt på Frelseren og hans evangelium. Det kræver en stor mental indsats at stræbe efter at se hen til ham i alle tanker.²²

Ved at fokusere vores opmærksomhed på Jesus Kristus vil alt omkring os – selv om det stadig er til stede – blive set gennem vores kærlighed til ham. Mindre vigtige distraktioner blegner, og vi fjerner det, der ikke er i harmoni med hans lys og karakter. Når I opmærksomt bliver ved med at fastholde denne tanke om Jesus Kristus, stoler på ham og holder hans bud, lover jeg jer ikke blot himmelsk vejledning, men himmelsk kraft – kraft, der bringer styrke til jeres pagter, fred i jeres vanskeligheder og glæde til jeres velsignelser.

At huske Jesus Kristus

For nogle uger siden besøgte Kathy og jeg Matt og Sarah Johnsons hjem. På væggen hang et billede af deres dyrebare familie, et smukt billede af Frelseren og en illustration af templet.

Deres fire døtre, Maddy, Ruby, Claire og June, talte glade om, hvor meget de elskede deres mor.

I over et år havde Sarah regelmæssigt fastsat lørdagsaftaler for familien, hvor de var i templet sammen, så pigerne kunne deltage i dåb for slægtninge, der havde levet tidligere.

I november sidste år fastsatte Sarah en tempelaftale for familien i den sidste uge af december på en torsdag i stedet for lørdag. »Jeg håber, at du er okay med det,« sagde hun til Matt.

Sarah var blevet diagnosticeret med kræft, men lægerne forventede, at hun ville leve to eller tre år endnu. Til et nadvermøde havde Sarah båret sit stærke vidnesbyrd og sagt, at uanset hvad resultatet blev for hende, så elskede hun Frelseren af hele sit hjerte, og at »sejren allerede var blevet vundet« af ham. I løbet af december begyndte Sarahs helbred hurtigt at gå ned ad bakke, og hun blev indlagt på hospitalet. Tidligt om morgenen torsdag den 29. december færdiggjorde hun stille sit liv på jorden. Matt havde siddet ved Sarahs side hele natten.

Hans hjerte var knust, og han var fuldstændig udmattet både fysisk og følelsesmæssigt, da han kom hjem og sørgede med sine døtre. Da Matt så på sin telefon, bemærkede han en påmindelse om den usædvanlige torsdagsaftale i templet, som Sarah havde aftalt senere den dag. Matt fortalte: »Da jeg først så den, tænkte jeg, at det ikke ville gå.«

Men så greb Matts sind fat i denne tanke: »Frelseren lever. Der er intet sted, vi hellere vil være som familie end i hans hellige hus.«

Matt, Maddy, Ruby, Claire og June ankom til templet til den aftale, som Sarah havde truffet for dem. Med tårer løbende ned ad sine kinder udførte Matt de dåb med sine døtre. De følte inderligt deres kærlighed og evige bånd til Sarah, og de følte Frelserens uforlignelige kærlighed og trøstende fred. Matt fortalte meget rørt: »Selv om jeg føler dyb sorg, råber jeg af glæde over at kende min Faders vidunderlige frelsesplan.«

I denne påske vidner jeg om den fuldstændige og absolutte sandhed ved Frelserens usammenlignelige sonoffer og om hans storslåede opstandelse. Når jeres sind forbliver fast og for evigt har grebet fat om tanken på Jesus Kristus, og når I fortsat fokuserer jeres liv mere helhjertet på Frelseren, så lover jeg jer, at I vil føle hans håb, hans fred og hans kærlighed. I Jesu Kristi navn. Amen.