»[Forbliv] i mig og jeg i dig; vandr derfor med mig«

Ældste David A. Bednar

De Tolv Apostles Kvorum

Frelserens løfte om at forblive i os er sandt og tilgængeligt for alle medlemmer af hans genoprettede kirke, der holder deres pagter.

Den fordums profet Enok, der er beskrevet i Det Gamle Testamente, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle,¹ var afgørende for grundlæggelsen af byen Zion.

Beretningen fra skriften om Enoks kald til at tjene indikerer, at »han hørte en røst fra himlen, som sagde: Enok, min søn, profetér for dette folk, og sig til dem: Omvend jer … for deres hjerter er blevet hårde, og deres ører er tunge til at høre, og deres øjne kan ikke se langt«.²

»Og da Enok havde hørt disse ord, bøjede han sig til jorden … og talte foran Herren og sagde: Hvordan kan det være, at jeg har fundet yndest for dine øjne, når jeg kun er en ung mand, og alle mennesker hader mig; for jeg er langsom til at tale; hvorfor er jeg din tjener?«³

Bemærk, at da Enok blev kaldet til at tjene, blev han ekstremt opmærksom på sine personlige utilstrækkeligheder og begrænsninger. Og jeg formoder, at vi alle på et eller andet tidspunkt i vores tjeneste i Kirken har følt ligesom Enok. Men jeg tror, at Herrens svar på Enoks indtrængende spørgsmål er lærerigt og gælder os alle i dag.

»Og Herren sagde til Enok: Gå i gang og gør, som jeg har befalet dig, så skal ingen gennembore dig. Åbn din mund, så skal den blive fyldt, og jeg vil give dig mæle …

Se, min Ånd er over dig, alle dine ord vil jeg derfor retfærdiggøre; og bjergene skal flygte foran dig, og floderne skal ændre deres løb; og du skal forblive i mig og jeg i dig; vandr derfor med mig.«⁴

Enok blev i sidste ende en mægtig profet og et redskab i Guds hænder til at udføre et stort værk, men han begyndte ikke sin tjenestegerning på den måde! I stedet voksede hans evner over tid, idet han lærte at forblive i og vandre med Guds Søn.

Jeg beder inderligt om Helligåndens hjælp, idet vi sammen overvejer det råd, som Herren gav Enok, og hvad det kan betyde for jer og mig i dag.

Du skal forblive i mig

Herren Jesus Kristus giver os alle invitationen til at forblive i ham.⁵ Men hvordan lærer og kommer vi virkelig til at forblive i ham?

Ordet forblive betyder fortsat at befinde sig et bestemt sted eller hænge i og holde ud uden at give efter. Ældste Jeffrey R. Holland har forklaret, at »forblive« som en handling betyder: »›Bliv – men bliv for evigt.‹ Dette er evangeliets kald til … alle … i verden. Kom, men kom for at blive. Kom med overbevisning og udholdenhed. Kom for altid, for jeres skyld og for alle de generationers skyld, som følger efter jer.«⁶ Således forbliver vi i Kristus, når vi er faste og standhaftige i vores hengivenhed over for Forløseren og hans hellige formål, i både gode og dårlige tider.⁷

Vi begynder at forblive i Herren ved at udøve vores handlefrihed til at påtage os hans åg⁸ gennem det gengivne evangeliums pagter og ordinancer. Den pagtsforbindelse, vi har med vor himmelske Fader og hans opstandne og levende Søn, er den himmelske kilde til perspektiv, håb, kraft, fred og varig glæde; det er også det klippefaste fundament,⁹ hvorpå vi bør bygge vores liv.

Vi forbliver i ham ved bestandigt at stræbe efter at styrke vores individuelle pagtsbånd med Faderen og Sønnen. For eksempel øger og styrker det at bede oprigtigt til den evige Fader i hans elskede Søns navn vores pagtsforbindelse med dem.

Vi forbliver i ham ved virkelig at mætte os med Kristi ord. Frelserens lære drager os, som børn af pagten, tættere på ham¹⁰ og vil fortælle os alt det, vi skal gøre.¹¹

Vi forbliver i ham ved oprigtigt at forberede os på at deltage i nadverordinancen, gennemgå og reflektere over løfterne i vores pagter samt omvende os oprigtigt. Værdig deltagelse i nadveren er et vidnesbyrd for Gud om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn og stræbe efter »altid [at] erindre ham«,¹² efter den korte periode, det kræver at deltage i den hellige ordinance.

Og vi forbliver i ham ved at tjene Gud, når vi tjener hans børn og drager omsorg for vores brødre og søstre.¹³

Frelseren har sagt: »Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.«¹⁴

Jeg har kort beskrevet flere af de mange måder, hvorpå Frelseren kan forblive i jer og mig. Og nu opfordrer jeg os alle som hans disciple til at bede, søge, banke på og ved Helligåndens kraft selv lære andre meningsfulde måder, hvorpå vi kan gøre Kristus til midtpunktet i vores liv i alt, hvad vi gør.

Og jeg i dig

Frelserens løfte til sine tilhængere er dobbelt: Hvis vi forbliver i ham, vil han forblive i os. Men er det virkelig muligt for Kristus at forblive i jer og mig – individuelt og personligt? Svaret på dette spørgsmål er et entydigt ja!

I Mormons Bog lærer vi om, at Alma belærte og vidnede for de fattige, hvis trængsler havde tvunget dem til at være ydmyge. I sin undervisning sammenlignede han ordet med et frø, der skulle sås og plejes, og han beskrev »ordet« som Jesu Kristi liv, mission og sonoffer.

Alma sagde: »Begynd at tro på Guds Søn, at han vil komme for at forløse sit folk, og at han skal lide og dø for at sone for deres synder, og at han skal opstå igen fra de døde, hvilket skal tilvejebringe opstandelsen, så alle mennesker skal stå foran ham for at blive dømt efter deres gerninger på den yderste og dommens dag.«¹⁵

Overvej fra Almas beskrivelse af »ordet« den inspirerende forbindelse, han derpå identificerer.

»Og nu … ønsker jeg af jer, at I skal så dette ord i hjertet, og når det begynder at svulme, så plej det ved jeres tro. Og se, det bliver et træ, der vokser op i jer til evigtvarende liv. Og måtte Gud da tilstede jer, at jeres byrder må blive lette ved glæden over hans Søn. Og alt dette kan I gøre, hvis I vil.«¹⁶

Det frø, vi bør stræbe efter at plante i vores hjerte, er ordet – ja, Jesu Kristi liv, mission og lære. Og når ordet plejes ved tro, kan det blive et træ, der vokser op i os til evigtvarende liv.¹⁷

Hvad var symbolikken ved træet i Lehis syn? Træet kan betragtes som et billede på Jesus Kristus.¹⁸

Mine elskede brødre og søstre, er ordet i os? Er sandhederne i Frelserens evangelium skrevet i vores hjerte, på tavler af kød og blod?¹⁹ Kommer vi til ham og bliver vi gradvist mere som ham? Vokser Kristi træ i os? Stræber vi efter at blive nye skabninger²⁰ i ham?²¹

Måske inspirerede dette mirakuløse potentiale Alma til at spørge: »Er I blevet født åndeligt af Gud? Har I antaget hans billede i jeres ansigtsudtryk? Har I oplevet denne mægtige forandring i jeres hjerte?«²²

Vi bør altid huske Herrens instruks til Enok: »Du skal forblive i mig og jeg i dig.«²³ Og jeg vidner om, at Frelserens løfte om at forblive i os er sandt og tilgængeligt for alle medlemmer af hans genoprettede kirke, der holder deres pagter.

Vandr derfor med mig

Apostlen Paulus formanede de troende, som havde modtaget Herren: »Så lev i ham.«²⁴

At leve og vandre i Frelseren fremhæver to vigtige aspekter ved at være discipel: (1) At adlyde Guds bud og (2) at huske og ære de hellige pagter, der forbinder os til Faderen og Sønnen.

Johannes sagde:

»Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud.

Den, der siger: ›Jeg kender ham,‹ men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham;

men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham.

Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.«²⁵

Jesus kalder på hver enkelt af os: »Kom så og følg mig«^,26 og »vandr derfor med mig«.²⁷

Jeg vidner om, at når vi trænger os frem i tro og vandrer i Herrens ånds sagtmodighed,²⁸ bliver vi velsignet med kraft, vejledning, beskyttelse og fred.

Vidnesbyrd og løfte

Alma beskriver en kærlig bøn fra Herren til alle levende sjæle:

»Se, han sender en opfordring til alle mennesker; for barmhjertighedens arme er strakt ud mod dem, og han siger: Omvend jer, så vil jeg modtage jer …

Kom til mig, så skal I nyde af frugten af livets træ; ja, så skal I frit spise og drikke af livets brød og vand.«²⁹

Jeg lægger vægt på den absolutte rummelighed i Frelserens bøn. Han længes efter at velsigne hver eneste person, som nu lever, som har levet, og som nogensinde vil leve på jorden med sin nåde og barmhjertighed.

Nogle kirkemedlemmer anser den lære, de principper og de vidnesbyrd, der gentagne gange er blevet forkyndt fra denne talerstol i Konferencecentret og i lokale menigheder rundt om i verden, som sande – og alligevel kæmper de måske med at tro på, at disse evige sandheder specifikt gælder for dem og deres omstændigheder. De tror oprigtigt og tjener pligtopfyldende, men deres pagtsforbindelse med Faderen og hans Søn Forløseren er endnu ikke blevet en levende og forandrende realitet i deres liv.

Jeg lover, at ved Helligåndens kraft kan I vide og føle, at de evangeliske sandheder, som jeg har forsøgt at beskrive, er for jer – for jer individuelt og personligt.

Jeg vidner med glæde om, at Jesus Kristus er vor kærlige og levende Frelser og Forløser. Hvis vi forbliver i ham, vil han forblive i os.³⁰ Og når vi lever og vandrer i ham, vil vi blive velsignet med at frembringe megen frugt. Det vidner jeg om i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.