Jesus Kristus er lindring

Præsident Camille N. Johnson

Hjælpeforeningens hovedpræsident

Vi kan samarbejde med Frelseren om at yde timelig og åndelig lindring til de trængende – og i den proces finde vores egen lindring.

Med tro på Jesus Kristus og håb om det, de havde hørt om hans mirakler, bragte en lam mands plejere ham til Jesus. De var opfindsomme for at få ham derhen – de åbnede taget og sænkede manden ned på sin seng til det sted, hvor Jesus underviste. Da Jesus »så deres tro, sagde han [til den lamme], dine synder er tilgivet dig‹«.¹ Og derpå: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!«² Og straks stod den lamme mand op og tog sin seng og gik hjemad og »priste Gud«.³

Hvad ved vi mere om de venner, der plejede den lamme mand? Vi ved, at Frelseren anerkendte deres tro. Og da de havde set og hørt Frelseren og været vidne til hans mirakler, blev de »ude af sig selv« og »priste Gud«.⁴

Jesus Kristus havde sørget for den ønskede helbredelse – fysisk lindring fra smerte og de lammende konsekvenser af kronisk sygdom. Det er væsentligt, at Frelseren også ydede åndelig lindring ved at rense manden fra synd.

Og vennerne – i deres bestræbelser på at tage sig af en i nød fandt de kilden til lindring; de fandt Jesus Kristus.

Jeg vidner om, at Jesus Kristus er lindring. Gennem Jesu Kristi forsoning kan vi blive lindret for syndens byrde og konsekvenser samt blive bistået i vores skrøbeligheder.

Og fordi vi elsker Gud og har indgået pagt om at tjene ham, kan vi arbejde sammen med Frelseren om at hjælpe med at yde timelig og åndelig lindring til de trængende – og i den proces finde vores egen lindring i Jesus Kristus.⁵

Vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, har opfordret os til at overvinde verden og finde hvile.⁶ Han har defineret »sand hvile« som »lindring og fred«. Præsident Nelson har sagt: »Fordi Frelseren gennem sin uendelige forsoning forløste hver enkelt af os fra svaghed, fejl og synd, og fordi han oplevede enhver smerte, bekymring og byrde, som I nogensinde har haft, så kan I, når I virkelig omvender jer og søger hans hjælp, hæve jer over denne nuværende usikre verden.«⁷ Det er den lindring, Jesus Kristus tilbyder os!

Vi bærer hver især en metaforisk rygsæk. Det kan være en kurv, I balancerer på jeres hoved eller en taske eller et bundt af ting, der er pakket ind i et stykke stof og kastet over skulderen. Men lad os i dette tilfælde kalde det en rygsæk.

I denne metaforiske rygsæk bærer vi på byrderne ved at leve i en falden verden. Vores byrder er som sten i rygsækken. Der er generelt set tre slags:

Sten, vi selv har lagt deri på grund af synd.
Sten i vores rygsæk på grund af andres dårlige valg, dårlige opførsel og uvenlighed.
Og sten vi bærer, fordi vi lever i en falden tilstand. Disse sten omfatter sygdom, smerte, kronisk sygdom, sorg, skuffelse, ensomhed og konsekvenser af naturkatastrofer.

Jeg erklærer med glæde, at vores jordiske byrder, disse sten i vores billedlige rygsæk, ikke behøver at føles tunge.

Jesus Kristus kan lette vores last.

Jesus Kristus kan bære vores byrder.

Jesus Kristus giver os en mulighed for at blive lindret for syndens byrde.

Jesus Kristus er vores lindring.

Han sagde:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile [hvilket er lindring og fred].

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.

For mit åg er godt, og min byrde er let.«⁸

At åget og byrden er lette forudsætter, at vi løfter åget sammen med Frelseren, at vi deler vores byrder med ham, at vi lader ham bære vores byrde. Det betyder at indgå i et pagtsforhold med Gud og holde den pagt, der, som præsident Nelson har forklaret, »gør alt i livet lettere«. Han har sagt: »At knytte jer til Frelseren, betyder … at I har adgang til hans styrke og forløsende kraft.«⁹

Så hvorfor holder vi på vores sten? Hvorfor nægter en træt baseball-kaster at forlade kastehøjen, når der er en afløser klar til at færdiggøre kampen? Hvorfor insisterer jeg på at passe min post alene, når Afløseren står klar til at stå sammen med mig?

Præsident Nelson har sagt: »Jesus Kristus … står med åbne arme i håb om og villighed til at helbrede, tilgive, rense, styrke, lutre og hellige os.«¹⁰

Så hvorfor insisterer vi på at bære vores sten alene?

Det er et personligt spørgsmål, som I hver især må overveje.

For mig er det den gamle last stolthed. »Jeg har styr på det,« siger jeg. »Intet problem, jeg skal nok få det gjort.« Det er den store bedrager, der ønsker, at jeg skjuler mig for Gud, vender mig bort fra ham og gør det alene.

Brødre og søstre, jeg kan ikke gøre det alene, og det behøver jeg heller ikke, og det vil jeg ikke. Ved at vælge at være bundet til min Frelser, Jesus Kristus, gennem de pagter, jeg har indgået med Gud, »formår jeg [alt] i [Kristus], der giver mig kraft«.¹¹

De, der holder deres pagter, bliver velsignet med Frelserens lindring.

Overvej dette eksempel i Mormons Bog: Almas folk blev forfulgt og pålagt »arbejde og … opsynsmænd over dem«.¹² Da det var forbudt at bede lydeligt, »udøste [de] hjertet til [Gud]; og han kendte deres hjertes tanker«.¹³

Og »Herrens røst kom til dem i deres trængsler og sagde: Løft hovedet og vær ved godt mod, for jeg kender den pagt, som I har sluttet med mig; og jeg vil slutte pagt med mit folk og udfri dem af trældom.

Og jeg vil også lette de byrder, der bliver lagt på jeres skuldre, så I slet ikke kan føle dem på jeres ryg.«¹⁴

Og deres byrder »blev gjort lette« og »Herren styrkede dem, så de kunne bære deres byrder med lethed, og de underordnede sig gladelig og med tålmodighed hele Herrens vilje«.¹⁵

Disse personer, der holdt deres pagter, modtog lindring i form af trøst, øget tålmodighed og munterhed, en lettelse af deres byrder, så de føltes lette og i sidste ende udfrielse.¹⁶

Lad os nu vende tilbage til vores egen metaforiske rygsæk.

Omvendelse gennem Jesu Kristi forsoning er det, der befrier os for vægten af syndens sten. Og ved denne udsøgte gave lindrer Guds barmhjertighed os fra retfærdighedens tunge og ellers uoverstigelige krav.¹⁷

Jesu Kristi forsoning gør det også muligt for os at modtage styrke til at tilgive, hvilket gør det muligt for os at læsse den vægt af, som tynger os på grund af andres mishandling.¹⁸

Så hvordan lindrer Frelseren byrden ved at leve i en falden verden med jordiske legemer, der er underlagt sorg og smerte?

Ofte yder han den slags lindring gennem os! Som pagtsmedlemmer af Kirken lover vi at »sørge med dem, der sørger, ja, og at trøste dem, der står i behov for trøst«.¹⁹ Da vi er kommet »ind i Guds fold« og bliver »kaldt hans folk«, er vi »villige til at bære hinandens byrder, så de bliver lette«.²⁰

Vores pagtsvelsignelse er at samarbejde med Jesus Kristus om at yde lindring, både timelig og åndelig, til alle Guds børn. Vi er en kanal, hvorigennem han sørger for lindring.²¹

Og som den lamme mands venner, må vi »bistå de svage, opløft[e] de nedhængende hænder, og styrk[e] de matte knæ«.²² Vi bærer »hinandens byrder, således opfylder [vi] Kristi lov«.²³ Når vi gør det, lærer vi ham at kende, bliver som ham og finder hans lindring.²⁴

Hvad er lindring?

Det er at fjerne eller lette noget smertefuldt, bekymrende eller byrdefuldt eller give styrke til at udholde det. På engelsk kan »relief« (lindring) også henvise til en person, der træder i en andens sted. Det kan være en juridisk rettelse af noget forkert.²⁵ Fra gammel fransk, har man ordet relever eller »at oprejse« og fra det latinske relevare eller »opstå igen«.²⁶

Brødre og søstre, Jesus Kristus er lindring. Jeg vidner om, at han opstod igen på den tredje dag, og efter at have opfyldt den kærlige og uendelige forsoning står han med åbne arme og tilbyder os muligheden for at opstå igen, blive frelst og blive ophøjet og blive som ham. Den lindring, han tilbyder os, er evigtvarende.

Ligesom kvinderne, der fik besøg af en engel den første påskemorgen, ønsker jeg at skynde mig og med »stor glæde« bringe ordet om, at han er opstået.²⁷ I vor Frelser Jesu Kristi navn. Amen.