2010
Det, der betyder mest
November 2010


Det, der betyder mest

Hvis livet med sin hektiske fart og megen stress har gjort det vanskeligt for jer at juble, så er tiden måske inde til igen at fokusere på det, der betyder mest.

President Dieter F. Uchtdorf

Det er bemærkelsesværdigt, hvor meget vi kan lære ved at iagttage naturen. Fx kan videnskabsmænd studere træernes ringe og komme med velkvalificerede gæt om klima og vækstbetingelser for hundreder og endda tusinder af år siden. Noget af det, vi lærer ved at iagttage træers vækst, er, at på tidspunkter, hvor betingelserne er ideelle, vokser træerne i normal hastighed. Men på tidspunkter, hvor vækstbetingelserne ikke er ideelle, vokser træerne langsommere og bruger deres energi på det, der er nødvendigt for overlevelse.

Nu tænker nogle af jer måske: »Det er alt sammen meget godt og udmærket, men hvad har det at gøre med at flyve et fly?« Det skal jeg sige jer.

Har I nogensinde været i et fly og oplevet turbulens? Den mest almindelige årsag til turbulens er en pludselig forandring i luftstrømmen, hvilket får flyet til at vippe, slingre og rulle. Selv om fly er bygget til at modstå langt større turbulens end noget, I nogensinde vil opleve på en almindelig tur, kan det stadig bringe passagerer ud af fatning.

Hvad tror I, piloter gør, når de kommer ud for turbulens? En pilotelev tror måske, at en højere fart er en god strategi, fordi det vil få dem hurtigere gennem turbulensen. Men det kan være fejlagtigt at gøre. Professionelle piloter ved, at der findes en optimal hastighed til at flyve gennem turbulens, som vil minimere turbulensens negative virkning. Og for det meste vil det sige at nedsætte hastigheden. Det samme princip gælder også for vejbump.

Derfor er det et godt råd at sænke farten lidt, stabilisere retningen og fokusere på det vigtigste, når man støder på ugunstige forhold.

Det moderne livs fart

Det er en enkel, men afgørende lektie, vi kan lære. Det kan virke logisk, når man taler om træer eller turbulens, men overraskende nok er det let at ignorere denne lektie, når det drejer sig om at anvende disse principper i vores hverdag. Når stressniveauet stiger, når bekymringerne melder sig eller tragedien rammer, forsøger vi alt for ofte at opretholde den samme hektiske fart eller endda øge den, idet vi på en eller anden måde tror, at jo mere fart, vi har på, des bedre stillet er vi.

Et karakteristisk træk ved det moderne liv lader til at være, at vi bevæger os med stadig større fart, uden hensyn til turbulens eller forhindringer.

Lad os være ærlige, det er ret let at have travlt. Vi kan alle finde på en lang liste med opgaver, der overfylder vores kalender. Nogle tror måske endda, at deres værd afhænger af længden af deres arbejdsliste. De udfylder hullerne i deres tidsplan med en lang række møder og ubetydelige ting – selv i tider med stress og udmattelse. Eftersom de unødigt komplicerer deres tilværelse, føler de ofte øget frustration, mindre glæde og for lidt mening med livet.

Det siges, at enhver dyd, når den overdrives, kan blive til en last. Det kan man i høj grad sige gælder for at overplanlægge vores tid. Der kommer et tidspunkt, hvor milesten kan blive møllesten og ambitioner en lænke om halsen.

Hvad er løsningen?

De kloge forstår og anvender lektierne om træernes ringe og luftturbulensen. De modstår fristelsen til at blive fanget i hverdagens hektiske jag. De følger rådet om, at »livet er mere end at øge tempoet«.1 Kort sagt fokuserer de på det, der betyder mest.

Ældste Dallin H. Oaks har for nylig i en generalkonferencetale sagt: »Vi må forsage nogle gode ting for at kunne vælge noget, som er bedre eller bedst, fordi det udvikler tro på Herren, Jesus Kristus, og styrker vores familie.«2

En søgen efter det bedste fører uundgåeligt til Jesu Kristi evangeliums grundlæggende principper – de enkle og smukke sandheder, som en omsorgsfuld, evig og alvidende Fader i himlen har åbenbaret til os. Disse centrale læresætninger og principper, som er så enkle, at selv et barn kan forstå dem, giver svar på livets mest komplekse spørgsmål.

Der findes en skønhed og klarhed i det enkle, som vi sommetider ikke værdsætter i vores tørst efter kringlede løsninger.

Der gik fx ikke lang tid efter, at astronauter og kosmonauter kredsede om jorden, før de fandt ud af, at kuglepenne ikke virkede i rummet. Derfor gik nogle meget kløgtige mennesker i gang med at arbejde på at løse problemet. Det tog flere tusinde timer og kostede flere millioner dollars, men til sidst udviklede de en kuglepen, der kunne skrive hvor som helst, ved en hvilken som helst temperatur og på næsten en hvilken som helst overflade. Men hvordan klarede astronauterne og kosmonauterne sig, indtil problemet blev løst? De brugte ganske enkelt en blyant.

Leonardo da Vinci citeres for at have sagt, at »enkelhed er det ypperste raffinement«.3 Når vi ser på de grundlæggende principper for planen for lykke og frelse, må vi i dens klarhed og enkelhed anerkende og påskønne elegancen og skønheden i vor himmelske Faders visdom. Når vi så lever vores liv, som han befaler os at gøre, er det begyndelsen på vores visdom.

Kraften i det grundlæggende

Det fortælles, at den legendariske footballtræner Vince Lombardi havde et ritual, som han udførte på den første træningsdag. Han løftede en football op, viste den til spillerne, der havde spillet i mange år, og sagde: »Mine herrer … dette er en football!« Han talte om dens størrelse og form og hvordan man kan sparke, bære eller aflevere den. Han tog holdet med ud på den tomme bane og sagde: »Dette er en footballbane.« Han viste dem rundt på banen, beskrev størrelsen, formen, reglerne og hvordan spillet skulle spilles.4

Denne træner vidste, at selv disse erfarne spiller, ja hele holdet, kun kunne blive rigtig gode ved at mestre det grundlæggende. De kunne bruge deres tid på at øve indviklede trick, men de ville aldrig kunne blive et vinderhold, før de mestrede det grundlæggende i spillet.

Jeg tror, at de fleste af os intuitivt forstår, hvor vigtige grundbegreberne er. Sommetider lader vi os bare distrahere af så mange andre ting, der virker mere tillokkende.

Trykt materiale, diverse mediekilder, elektroniske redskaber og tingester – alt sammen nyttigt ved passende anvendelse – kan blive til smertefulde adspredelser eller hjerteløse isoleringskamre.

Blandt mængden af stemmer og valg står dog den ydmyge mand fra Galilæa med udstrakte hænder. Ventende. Hans budskab er enkelt: »Kom og følg mig.«5 Og han taler ikke i en kraftig megafon, men med en stille, sagte røst.6 Det er så let for det grundlæggende budskab i evangeliet at blive væk i den syndflod af informationer, der rammer os fra alle sider.

De hellige skrifter og de levende profeters ord understreger evangeliets grundlæggende principper og lære. Årsagen til, at vi vender tilbage til disse grundlæggende principper, til den rene lære, er, at det er porten til dybsindige sandheder. Det er døren til oplevelser af ophøjet betydning, der ellers ville være udover vores fatteevne. Disse enkle, grundlæggende principper er nøglen til at leve i harmoni med Gud og mennesker. De er nøglerne til at åbne himlens vinduer. De fører os til den fred, glæde og forståelse, som vor himmelske Fader har lovet sine børn, der hører og adlyder ham.

Mine kære brødre og søstre, vi gør klogt i at sænke tempoet lidt, gå frem i det optimale tempo i forhold til vore omstændigheder, fokusere på det betydningsfulde, løfte vore øjne og virkelig se det, det betyder mest. Lad os være opmærksomme på de grundlæggende forskrifter, som vor himmelske Fader har givet sine børn, der vil lægge grunden til et rigt og frugtbart liv på jorden med løfter om evig lykke. De vil lære os at gøre »alt dette … med visdom og orden; for det forlanges ikke, at [vi] skal løbe hurtigere, end [vi] har styrke til. [Men] det er nødvendigt, at [vi] er flittig[e] [og] … derved kan vinde sejrsprisen.«7

Brødre og søstre, når vi med flid gør det, der betyder mest, vil det lede os til verdens Frelser. Det er derfor, »vi taler om Kristus, vi fryder os i Kristus, vi prædiker om Kristus, vi profeterer om Kristus … for at [vi] kan vide, til hvilken kilde [vi] kan se hen for at få forladelse for [vore] synder«.8 Dette er en »langt bedre vej« end det moderne livs kompleksitet, usikkerhed og jag.9

Hvad er det grundlæggende så?

Når vi vender os mod vor himmelske Fader og søger hans visdom angående det, der betyder mest, lærer vi igen og igen om vigtigheden af fire væsentlige forhold: Forholdet til vor Gud, vores familie, vore medmennesker og os selv. Når vi vurderer vores egen tilværelse med et villigt sind, ser vi, hvor vi er drevet væk fra den langt bedre vej. Vores forstands øjne åbnes, og vi indser, hvad der skal gøres for at rense vores hjerte og igen få det rette fokus i livet.

For det første er vores forhold til Gud det helligste og mest afgørende. Vi er hans åndelige børn. Han er vor Fader. Han ønsker, vi er lykkelige. Når vi søger ham, når vi lærer om hans søn, Jesus Kristus, når vi åbner vores hjerte for Helligåndens indflydelse, bliver vores tilværelse mere stabil og tryg. Vi oplever større fred, glæde og tilfredsstillelse, når vi gør vores bedste for at leve i overensstemmelse med Guds evige plan, og holder hans befalinger.

Vi forbedrer vores forhold til vor himmelske Fader ved at lære om ham, kommunikere med ham, ved at omvende os fra vore synder og aktivt følge Jesus Kristus, for »ingen kommer til Faderen uden ved [Kristus]«.10 For at styrke vores forhold til Gud har vi brug for meningsfyldt tid alene sammen med ham. Når vi stille fokuserer på daglig, personlig bøn og skriftstudium, altid stræber efter at være værdige til en tempelanbefaling – vil dette være en god investering af vores tid og kræfter til at komme vor himmelske Fader nærmere. Lad os give agt på salmistens opfordring: »Stands, og forstå, at jeg er Gud.«11

Vores andet væsentlige forhold er til vores familie. Eftersom »ingen anden succes kan kompensere for en fiasko«12 der, må vi prioritere vores familie højt. Vi opbygger dybe og kærlige familieforhold ved at gøre enkle ting sammen, såsom at spise aftensmad sammen, holde familieaften og ved bare at have det sjovt sammen. I familierelationer staves kærlighed virkelig t-i-d, tid. At tage sig tid til hinanden er nøglen til harmoni i hjemmet. Vi taler med, frem for om, hinanden. Vi lærer af hinanden, og vi påskønner vore forskelligheder så vel som vore fællestræk. Vi skaber et guddommeligt bånd til hinanden, når vi nærmer os Gud sammen i familiebøn, skriftstudium og ved søndagens tilbedelse.

Det tredje væsentlige forhold vi har, er til vore medmennesker. Vi opbygger dette forhold med et menneske ad gangen – ved at være opmærksomme på andres behov, tjene dem og give af vores tid og talenter. Jeg blev dybt imponeret over en søster, som var bebyrdet med udfordringer i form af alder og sygdom, men som besluttede, at selv om hun ikke kunne udføre ret meget, så kunne hun lytte. Derfor så hun hver uge efter mennesker, der så bekymrede eller mismodige ud, og så tilbragte hun tid sammen med dem ved at lytte. Hvor var hun dog en stor velsignelse for mange mennesker.

Det fjerde væsentlige forhold er til os selv. Det kan forekomme mærkeligt at tænke på, at vi har et forhold til os selv, men det har vi. Nogle mennesker kan ikke komme ud af det med sig selv. De kritiserer og nedgør sig selv dagen lang, indtil de begynder at hade sig selv. Må jeg foreslå, at vi sætter farten ned og tager lidt ekstra tid til at lære os selv bedre at kende. Gå ud i naturen, se en solopgang, nyd Guds skaberværk, tænk over evangeliets gengivne sandheder og find ud af, hvad de betyder for os personligt. Lær at se jer selv, som vor himmelske Fader ser os – som sin dyrebare datter eller søn med guddommeligt potentiale.

Glæden ved det rene evangelium

Brødre og søstre, lad os være kloge. Lad os vende os mod Jesu Kristi gengivne evangeliums rene læres vande. Lad os med glæde tage del i deres enkelhed og klarhed. Himlen er åben igen. Jesu Kristi evangelium er endnu engang på jorden, og dets enkle sandheder er en righoldig kilde til glæde!

Brødre og søstre, vi har virkelig god grund til at juble. Hvis livet med sin hektiske fart og megen stress har gjort det vanskeligt for jer at juble, så er tiden måske inde til igen at fokusere på det, der betyder mest.

Styrke kommer ikke af hektisk aktivitet, men af at bygge på et fast fundament af sandhed og lys. Det kommer af at rette vores opmærksomhed og indsats mod Jesu Kristi gengivne evangeliums grundlæggende principper. Det kommer af at vise opmærksomhed mod de guddommelige ting, der betyder mest.

Lad os forenkle vores tilværelse en smule. Lad os foretage de nødvendige ændringer, så vores tilværelse igen kan få rettet fokus ind på den ophøjede skønhed ved den kristne discipels enkle, ydmyge vej – den vej, der altid fører til et meningsfyldt, glad og fredfyldt liv. Dette beder jeg om, idet jeg efterlader jer min velsignelse. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.

Noter

  1. Mahatma Gandhi, i Larry Chang, Wisdom for the Soul, 2006, s. 356.

  2. Dallin H. Oaks, »God, bedre bedst«, Liahona, nov. 2007, s. 107.

  3. Leonardo da Vinci, i John Cook, komp., The Book of Positive Quotations, 2. udg., 1993, s. 262.

  4. Vince Lombardi, i Donald T. Phillips, Run to Win: Vince Lombardi on Coaching and Leadership, 2001, s. 92.

  5. Luk 18:22.

  6. Se 1 Kong 19:12.

  7. Mosi 4:27.

  8. 2 Ne 25:26.

  9. 1 Kor 12:31; Eter 12:11.

  10. Joh 14:6.

  11. Sl 46:11.

  12. J.E. McCulloch, Home: The Savior of Civilization, 1924, s. 42; se også Conference Report, apr. 1935, s. 116.