Vores hjem og familie
Få dine børn til at føle sig trygge
Når forældre forstår, hvordan børn reagerer på traumatiske situationer, kan de hjælpe deres børn gennem kriser.
Vi lever i en tid, hvor vanskelige problemer – såsom skilsmisse, død, ulykker, naturkatastrofer, krig og arbejdsløshed – truer trygheden i hjemmet. Men der er meget, som forældre kan gøre for at få deres børn til at føle stabilitet, tryghed og sikkerhed på trods af disse forstyrrende påvirkninger.
Sådan reagerer børn
For at kunne hjælpe børn med at hamle op med disse traumatiske situationer, må vi først forstå, hvordan de reagerer på dem. Disse reaktioner påvirkes selvfølgelig af familiens stabilitet samt barnets alder og følelsesmæssige modenhed.
Fra nyfødt til seks årsalderen
Et spædbarn kan udtrykke utryghed ved forstyrrende begivenheder ved at blive utidig, græde og ville holdes hele tiden. Oftest er det eneste, som spædbørn har brug for, at deres forældre holder dem og mader dem. Mindre børn er mere modne end spædbørn. Ikke desto mindre kan afbræk i et barns normale rytme få en seksårig til at føle sig magtesløs. For eksempel kan han eller hun føle sig urolig over at være adskilt fra sine forældre under en naturkatastrofe eller i månederne efter en skilsmisse. Forældre kan i disse situationer hjælpe mindre børn ved at sørge for, at så mange faste rutiner som muligt fortsætter uændret. De kan vedblive med at holde familiebøn, familiemåltider og andre rutiner, som de havde inden den store forandring. Denne kontinuitet er med til at give børnene en følelse af trøst, selvsikkerhed og stabilitet.
Syv til ti år
Større børn kan godt forstå, at noget eller nogen er fjernet for stedse, hvad enten det skyldes, at man flytter fra sit hjem eller at en forældre dør. Derfor bliver de måske mere optaget af den foruroligende begivenhed. Deres opfattelse af livet er blevet rystet i sin grundvold. De kan til tider tale om den traumatiske begivenhed i et væk, fordi de prøver at forstå, hvordan de skal tackle problemet. De kan have brug for hjælp til at hitte rede i eller udtrykke deres følelser i forbindelse med oplevelsen. Husk på, at de ikke kan ræsonnere som voksne. For eksempel er det ikke usædvanligt for børn at tro, at de er skyld i forældrenes skilsmisse. Forældre kan hjælpe ved at finde ud af, hvad deres børn tænker og føler og så rette eventuelle misforståelser, som børnene går rundt med.
Elleve til atten år
Børn i alderen fra 11 til 18 år kan blive bekymrede på grund af begivenheder, der finder sted lokalt, nationalt eller internationalt. Større teenagere begynder at indse, at de skal forberede sig på at flytte hjemmefra og klare sig på egen hånd i en usikker verden. De kan blive overvældet af stærke følelser og ikke vide, hvordan de skal tale om dem.
Forældre kan hjælpe deres teenagebørn ved at dyrke aktiviteter, som børnene kan lide, såsom at lave mad, spille spil eller dyrke sport. Forældre kan også fortælle om udfordringer, som de havde, mens de voksede op. Når forældre fortæller, hvad de tænker og føler, vil børnene føle sig tryggere ved at fortælle, hvad de selv tænker og føler. Det er sådan, man udvikler en følelsesmæssig nærhed. Selv om teenagerne ikke udviser tydelig interesse, så hører de efter.
Hvad kan forældre gøre?
Forældre skal først erkende, at deres børn er ulykkelige.1 Børnene udviser måske usædvanlige adfærdsproblemer såsom lange periode med tristhed eller irritabilitet, øget eller nedsat appetit, ændrede søvnmønstre, manglende koncentrationsevne eller svingende præstationer i skolen. Større børn kan begynde at udvise risikoadfærd såsom at opføre sig dumdristigt, tage stoffer, blive seksuelt aktive eller trække sig tilbage fra familie, venner og selskabelighed.
Du kan hjælpe, hvis du ved, hvordan du skal tage dig af netop dit barn. For eksempel kan du, mens børnene er små, lære dem beskrivende ord, der kan udtrykke de følelser, de føler. Nogle af disse ord kan være trist, vred, irriteret, bange, bekymret og anspændt.
Hvis din teenager begynder at opføre sig uansvarligt efter en traumatisk oplevelse, så lyt omhyggeligt til hans eller hendes ord og følelser. Ligesom med mindre børn kan man hjælpe teenagere med korrekt at identificere deres følelser. Og vær forstående i erkendelsen af, at den traumatiske oplevelse kan have udløst den uansvarlige adfærd.
Når du indleder disse samtaler med dine børn, så undgå at moralisere eller at udtrykke vrede, kritik eller sarkasme. Identificér den smerte eller sorg, som dit barn føler, og udvis empati. Du kunne begynde med at sige: »Jeg ved, at du er ked af det, fordi din ven er død. Jeg kan forestille mig, hvor svært det må være. Jeg er urolig over, at du er begyndt at drikke spiritus som reaktion på din smerte.« At indlede en samtale på en brysk måde fører sjældent til noget godt.
Lyt med empati
Nogle gange kan det være fristende at undgå at tale med et nedtrykt barn. Men i mange tilfælde kan barnet ikke selv tackle sine urolige følelser uden hjælp. Når du lytter med empati, mens dine børn taler om deres bekymringer, føler de sig elsket og trøstet.
En god måde, hvorpå man kan lytte med empati, er ved at formulere, hvad det er barnet føler for at være sikker på, at du forstår det. Det kan være nødvendigt at hjælpe dem med at identificere, hvad det er, de føler. Du kan sige: »Du virker trist og anspændt, når jeg spørger til din ven, hvis forældre er blevet skilt.« Vent på svaret, og lad så dit barn fortsætte samtalen. Børn har tendens til at tale, når de føler, at de styrer samtalen.
Hjælp børn med at bearbejde følelser
Barnets fornemmelse af at kunne styre situationen kan øges, hvis man hjælper ham eller hende med at bearbejde ubehagelige følelser. Når man lytter med empati, vil man ofte kunne hjælpe barnet med at identificere årsagen til følelserne. Du kan spørge: »Hvorfor tror du, at du føler sådan?« Vent på reaktionen og lyt omhyggeligt til svarene. De kommer måske ikke lige med det samme.
Til tider kan det være nødvendigt at brainstorme for at finde andre løsninger. Du kan spørge, hvordan den løsning, som barnet overvejer, vil påvirke andre involverede. Viser den potentielle løsning respekt for din familie eller venner? Er den realistisk? Hvordan har barnet det med den? Det kan godt være, at han eller hun ikke straks finder en løsning. Sørg for, at dit barn ved, at du elsker ham eller hende, og at det er helt i orden ikke at have en løsning her og nu.
Udvis tro
Når du identificerer usædvanlige adfærdsmønstre hos dine børn og hjælper dem med at udtrykke og forstå deres tanker og følelser i en atmosfære af omsorg, føler børnene sig sikre og trygge.
Det vigtigste, som du kan gøre for at fremme denne følelse af fred og tryghed i hjemmet, er ved at bygge på Jesu Kristi evangeliums principper. Du kan søge inspiration til, hvordan du kan hjælpe dine børn, ved at faste, bede, ransage skrifterne og komme i templet. Du kan tale med dine præstedømmeledere. Du kan også overveje at søge professionel hjælp, alt efter hvor alvorlige problemerne er.
Når du handler i tro på vor himmelske Fader og hans Søn, bliver du velsignet med trøst og støtte. Børn modtager yderligere trøst og sikkerhed, når du og de stræber efter at efterleve profeternes ord og holder fast ved de handlinger, som skaber fred i hjemmet, såsom familie- og personlige bønner, studium af skrifterne og tempeltjeneste.
Fotos: Robert Casey, undtagen hvor andet er angivet
Foto: Adam C. Olson