Lignelserne om det tabte og fundne
Som Frelserens fårehyrder har vi ansvar for at »række ud og redde dem, der er faldet langs vejen«.
I kapitel 15 i Lukasevangeliet anvender Herren tre lignelser til at forklare en sjæls værdi og vise os, hvordan man finder og tilbagebringer det, som er faldet fra troens og familiens fold.
I lignelserne farer fåret vildt, sølvmønten mistes og den fortabte søn ødsler sin arv bort. Men hyrden gennemsøger ørkenen, kvinden fejer hele huset, og den tilgivende far spejder efter sin søns hjemkomst og er parat til at omfavne ham og byde ham varmt velkommen.
Frelsernes lignelser – og de tre vignetter skrevet af kirkeledere – minder os om, at vi som hans fårehyrder har et ansvar for »at række ud og redde dem, der er faldet langs vejen, så ikke en eneste dyrebar sjæl går tabt«.1
Det vildfarne får reddes, af Minerva Teichert; illustrationer: Robert A. McKay.
Den tabte mønt, af J. Kirk Richards
Den fortabte søn, af Clark Kelley Price © IRI