Jeg satte Moronis løfte på prøve
Francesco Ferraresi, Lombardiet i Italien
For et par år siden var jeg hjemme hos en ven, da jeg traf to velklædte unge mænd, som præsenterede sig som sidste dages hellige missionærer. Jeg syntes, at det var sært, at de var kommet hele vejen til Italien for at omvende mennesker, som allerede troede på Frelseren.
Senere bad jeg dem om at besøge mig. »Hvis I har lyst, kan I besøge mig, så vi kan tale om vore kulturer,« sagde jeg. »Men jeg tvivler på, at jeg skifter religion.«
Da vi mødtes den følgende aften, talte missionærerne om Mormons Bog. Jeg syntes, at det var underligt, at jeg aldrig havde hørt om den før. Jeg inviterede dem tilbage, men efter deres andet besøg, mente min hustru, Anna Maria, at de var skøre, og hun forlod huset, når de underviste. Missionærerne forekom også mig en kende usædvanlige, men jeg var nysgerrig efter at vide, hvad de havde at sige og blev derfor ved med at mødes med dem.
En aften da Anna Maria kom hjem, hørte hun os tale om evigt ægteskab. Det interesserede hende meget, og vi besluttede, at vi igen skulle undervises sammen. Hun havde et indgående kendskab til skrifterne og havde altid en lang liste med spørgsmål. Ældsterne besvarede nogle af dem med det samme, men andre var de nødt til at gå hjem og undersøge. Hver uge vendte de tilbage med svar, og hver uge havde Anna Maria en ny liste med spørgsmål.
Kort tid efter at vi havde fuldført undervisningen, overraskede Anna Maria mig ved at bede om min tilladelse til at blive døbt. Jeg sagde, at jeg ikke havde noget imod det, hvis hun virkelig var overbevist. Jeg overværede hendes dåb den 5. marts 1995 og nød den dejlige stemning under mødet.
Jeg blev ved med at læse indgående om Kirken, og missionærerne blev ved med at opmuntre mig. Så besluttede jeg endelig at sætte Moronis løfte på prøve (se Moro 10:4). Jeg ville vide, om Mormons Bog kom fra Gud, eller om den bare var en god roman.
En dag i juni 1995, hvor jeg var alene hjemme, knælede jeg ved benenden af min seng og spurgte min himmelske Fader: »Er Mormons Bog sand, og hvis den er, hvornår skal jeg så lade mig døbe?« Pludselig følte jeg i mit sind og i mit hjerte en tydelig røst, som sagde: »Mormons Bog er sand.« Jeg fik så en klar tilkendegivelse af, hvornår jeg skulle døbes. En uge senere bad jeg igen og modtog det samme svar. Mit hjerte svulmede af glæde. Jeg vidste, at Gud havde talt til mig: Mormons Bog var inspireret af Gud, og Joseph Smith var en sand profet.
Endelig, den 17. september 1995, trådte jeg ned i dåbens vande, halvandet år efter at jeg var begyndt at mødes med missionærerne. Snart efter blev vores datter, Aba Chiara, interesseret i Kirken og blev også døbt. I januar 1997 blev vores familie beseglet i templet i Bern i Schweiz.
Vi ved, at dette er den sande kirke, der ledes af Jesus Kristus gennem en profet og præstedømmet. Vi er Herren taknemlige for hans kærlighed, for at han førte os til missionærerne, og for vores kundskab om evangeliet.