2011
Hvor kunne jeg finde svar?
Oktober 2011


Hvor kunne jeg finde svar?

Olga Ovcharenko, Sverdlovsk Oblast i Rusland

Da jeg var 21 år, underviste missionærer fra Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i engelsk i mit område i Rusland. Til begynde med kom jeg for at lære sprog, men ret hurtigt blev jeg hængende for at høre de åndelige tanker, som ældsterne kom med efter lektionerne, og jeg stillede dem spørgsmål.

Jeg var opdraget i den fremherskende religion i mit land, men havde mange ubesvarede religiøse spørgsmål. Missionærerne og medlemmer af deres kirke besvarede spørgsmål, som ingen tidligere havde kunnet besvare til min tilfredshed.

Efter en engelsk-lektion, hvor jeg følte mig særlig modig, bad jeg missionærerne om et eksemplar af Mormons Bog. Men da jeg kom hjem, stillede jeg den ulæst op på hylden.

Men der fik den imidlertid ikke lov til at stå længe. Jeg hørte medlemmer af Kirken, som deltog i engelskkurset, sige, at skrifterne rummede løsninger på problemer. Så når jeg stødte på personlige udfordringer eller problemer, tog jeg Mormons Bog ned fra hylden og begyndte at læse. Jeg fandt altid svar – den slags svar, der sagde mig præcis det, som jeg havde brug for at vide.

På det tidspunkt begyndte jeg at føle, at jeg ikke kunne leve uden Kirken. Det var der, jeg gerne ville være. Det var der, jeg følte, at jeg hørte til.

Men jeg ville gerne være helt sikker, så jeg spurgte Gud. Problemet var bare, at jeg boede i en lille etværelseslejlighed, som jeg delte med min husvært, en ældre kvinde, og der var ikke noget sted, hvor jeg kunne bede i fred. Men en aften smuttede jeg ud i køkkenet – som var en smule adskilt fra resten af hjemmet – og spurgte min himmelske Fader, om Kirken var sand. Jeg modtog så stærk en følelse som svar, at jeg vidste, hvad jeg skulle gøre.

Jeg blev døbt kort tid efter, og min tid som medlem af Kirken har været den lykkeligste i hele mit liv. Der, hvor jeg tidligere havde spørgsmål, har jeg nu svar. Der, hvor jeg følte mig tom, føler jeg mig nu fyldt op.

Jeg er vor himmelske Fader taknemlig for, at han ikke lader os stå uden svar. Jeg ved, at han vil tale til os, både gennem bøn og gennem skrifterne.