Mormons Bog – vores religions slutsten
Ezra Taft Benson blev Kirkens 13. præsident den 10. november 1985. Han huskes for sit stærke vidnesbyrd om Mormons Bog og hans fremhævelse af dens betydning i det daglige skriftstudium, i missioneringen og i den evangeliske undervisning. I år fejrer vi 25 året for denne tale fra oktoberkonferencen 1986.
Mine elskede brødre og søstre! Jeg vil i dag gerne tale om en af de mest betydningsfulde gaver, verden har modtaget i nyere tid. Den gave, jeg sigter til, er af større vigtighed end nogen af de opfindelser, der er udsprunget af de industrielle og teknologiske revolutioner. Det er en gave, der er af større værdi for menneskeheden end selv de mange forunderlige fremskridt, vi har set inden for moderne lægevidenskab. Den har større værdi for menneskeheden end udviklingen af både flyvning og rumfart. Jeg taler om den gave, der hedder Mormons Bog, og som blev givet til menneskeheden for 156 år siden.
Denne gave er beredt ved Herrens hånd over en periode på mere end 1.000 år, hvorefter den blev skjult ved ham, så den kunne blive bevaret i sin renhed til vor tid. Der er nok intet, som vidner tydeligere om betydningen af dette nutidige skrift, end det som Herren selv har sagt om den.
Ved sin egen mund har han båret vidnesbyrd om, (1) at den er sand (L&P 17:6), (2) at den indeholder sandheden og hans ord (L&P 19:26), (3) at den blev oversat ved kraft fra det høje (L&P 20:8), (4) at den indeholder Jesu Kristi evangeliums fylde (L&P 20:9; 42:12), (5) at den blev givet ved inspiration og bekræftet ved engles betjening (L&P 20:10), (6) at den er bevis på, at de hellige skrifter er sande (L&P 20:11), og (7) at de, der modtager den i tro, skal modtage evigt liv (L&P 20:14).
Et andet magtfuldt vidnesbyrd om Mormons Bogs vigtighed får man ved at mærke sig, hvor i tidsplanen for den fremadskridende genoprettelse Herren anbragte dens fremkomst. Det eneste, der gik forud for den, var den første åbenbaring. Gennem denne vidunderlige tilkendegivelse lærte profeten Joseph Smith Guds sande natur at kende og kom til at forstå, at Gud havde et værk, han skulle udføre. Mormons Bogs fremkomst fulgte umiddelbart efter.
Prøv at overveje, hvad det betyder. Mormons Bogs fremkomst gik forud for præstedømmets gengivelse. Bogen blev udgivet nogle få dage før Kirken blev organiseret. De hellige fik Mormons Bog at læse, inden de modtog de åbenbaringer, der beskriver så store lærdomme som de tre grader af herlighed, celestialt ægteskab eller arbejdet for de døde. Den kom før præstedømmekvorummer og kirkestrukturen. Siger det ikke lidt om, hvordan Herren ser på denne hellige optegnelse?
Har vi først forstået, hvordan Herren har det med denne bog, bør vi heller ikke være overraskede over, at han højtideligt advarer os hvad angår den måde, vi modtager den på. Efter at have antydet, at de, der modtager Mormons Bog i tro og udvirker retfærdighed, modtager en krone af evig herlighed (se L&P 20:14), følger Herren op med denne advarsel: »Men for dem, der forhærder hjertet i vantro og forkaster det, skal dette vende sig til deres egen fordømmelse« (L&P 20:15).
I 1829 advarede Herren de hellige om, at de ikke skulle tage let på det, der er helligt (se L&P 6:12). Mormons Bog er sandelig hellig, og dog tager mange let på den, eller med andre ord, behandler den, som om den var betydningsløs.
I 1832, da nogle af de tidligste missionærer vendte hjem fra deres missionsmarker, revsede Herren dem for at have taget let på Mormons Bog. Han sagde, at på grund af den indstilling, var deres sind blevet formørket. Ikke alene havde deres letsindige behandling af denne hellige bog medført et tab af lys for dem, det havde også bragt hele Kirken under fordømmelse, ja, alle Zions børn. Og så sagde Herren: »Og de skal forblive under denne fordømmelse, indtil de omvender sig og erindrer den nye pagt, nemlig Mormons Bog« (L&P 84:54-57).
Har den kendsgerning, at vi har haft Mormons Bog i over halvandet århundrede fået den til at virke mindre betydningsfuld for os i dag? Husker vi den nye pagt, nemlig Mormons Bog? I Bibelen har vi Det Gamle Nye og Det Nye Testamente. Ordet testamente er en gengivelse af et græsk ord, der også kunne oversættes med pagt. Var det det, Herren mente, da han kaldte Mormons Bog for den »nye pagt«? Der er i sandhed endnu et testamente eller et vidnesbyrd om Jesus. Det er en af grundene til, at vi for nylig har tilføjet ordene »Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus« til Mormons Bogs titel.
Hvis de første hellige blev revset, fordi de tog let på Mormons Bog, mon så vi er under mindre fordømmelse, hvis vi gør ligesådan? Herren bærer selv vidnesbyrd om, at den er af evig betydning. Kan et lille antal af os bringe hele Kirken under fordømmelse, fordi vi tager let på det hellige? Hvad vil vi sige på Dommens dag, når vi står foran ham og møder hans ransagende blik, hvis vi hører til dem, der har glemt den nye pagt?
Der er tre væsentlige grunde til, at de sidste dages hellige burde gøre studiet af Mormons Bog til noget, de beskæftiger sig med hele livet.
For det første er Mormons Bog vor religions slutsten. Sådan sagde profeten Joseph Smith. Han bar vidnesbyrd om, at ›Mormons Bog er den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten‹1 En slutsten er den midterste sten i en hvælving. Den holder alle de andre sten på plads, og fjernes den, styrter hvælvingen sammen.
Der er tre måder, hvorpå Mormons Bog er vor religions slutsten. Den er slutstenen, når vi vidner om Kristus. Den er slutstenen i vores lære. Den er vidnesbyrdets slutsten.
Mormons Bog er slutstenen, når vi vidner om Jesus Kristus, der i sig selv er hovedhjørnestenen i alt, hvad vi foretager os. Med kraft og tydelighed bærer den vidnesbyrd om, at han er virkelig. Modsat Bibelen, der har passeret gennem led efter led af afskrivere, oversættere og fordærvede tilhængere af forskellige trossamfund, der har rodet med teksten, kommer Mormons Bog fra skribent til læser i et eneste inspireret oversættelsestrin. Derfor fremstår dens vidnesbyrd om Mesteren klart, ufortyndet og kraftfuldt. Men den gør mere end som så. En stor del af den kristne verden forkaster i dag tanken om Frelserens guddommelighed. Man betvivler hans mirakuløse fødsel, hans fuldkomne levned og hans herlige opstandelses virkelighed. Mormons Bog forkynder i enkle og utvetydige vendinger sandheden af alle disse lærdomme. Den giver os tillige den mest udtømmende forklaring på læren om forsoningen. Denne guddommeligt inspirerede bog er virkelig en slutsten i vidnesbyrdet til verden om, at Jesus er Kristus.2
Mormons Bog er også slutstenen i læren om opstandelsen. Som jeg lige nævnte, har Herren selv udtalt, at Mormons Bog indeholder ›Jesu Kristi evangelium i dets fylde‹ (L&P 20:9). Hermed ikke være sagt, at bogen indeholder ethvert lærepunkt og enhver doktrin, der nogen sinde er åbenbaret. Derimod betyder det, at vi i Mormons Bog finder fylden af de lærdomme, der er nødvendige for vores frelse. Og de forklares enkelt og ligetil, så selv børn kan lære frelsens og ophøjelsens veje. Mormons Bog giver os så meget, som udvider vores forståelse for frelsens lærdomme. Uden denne bog ville meget af det, der fremsættes i andre skrifter ikke være nær så enkelt og dyrebart.
Sluttelig er Mormons Bog vidnesbyrdets slutsten. Ligesom hvælvingen styrter sammen, hvis slutstenen tages bort, således står og falder hele Kirken med Mormons Bogs sandfærdighed. Det har Kirkens fjender klart indset. Af samme grund gør de sig så store anstrengelser for at forsøge at modbevise Mormons Bog, for kan den bringes i vanry, så falder profeten Joseph Smith sammen med den. Og det samme gælder vores påberåbelse af præstedømmets nøgler og åbenbaring og den genoprettede kirke. Men hvis Mormons Bog er sand – og millioner har nu vidnet om, at de har et vidnesbyrd fra Ånden om, at den virkelig er sand – så må man på samme måde acceptere påstanden om genoprettelsen, og alt det, der følger med.
Ja, mine brødre og søstre, Mormons Bog er vor religions slutsten – vores vidnesbyrds slutsten, vores læres slutsten og slutstenen i vores vidnesbyrd om vor Herre og Frelser.
Den anden grund til at vi må gøre Mormons Bog til det centrale i vore studier, er, at den er skrevet til vor tid. Nefitterne har aldrig haft bogen, og det har oldtidens lamanitter heller ikke. Den er bestemt for os. Mormon skrev hen imod slutningen af den nefitiske civilisation. Under inspiration af Gud, der ser alle ting fra begyndelsen, forkortede han århundreders optegnelser og udvalgte blandt dem de fortællinger, taler og begivenheder, der ville være os til størst gavn.
Hver eneste store skribent i Mormons Bog har båret vidnesbyrd om, at han skrev med henblik på fremtidige slægtled. Nefi sagde: »Gud Herren [har] lovet mig, at det, som jeg skriver, skal blive beskyttet og bevaret og overdraget op gennem mine efterkommere fra slægtled til slægtled« (2 Ne 25:21). Hans bror Jakob, som efterfulgte ham, skrev noget lignende: »For [Nefi] sagde, at hans folks historie skulle indgraveres på hans andre plader, og at jeg skulle bevare disse plader og overdrage dem til mine efterkommere fra slægtled til slægtled« (Jakob 1:3). Enosh og Jarom antydede begge, at de heller ikke skrev til deres eget folk, men for kommende generationer (se En 1:15-16; Jar 1:2).
Mormon sagde: »Jeg taler til jer, I rest af Israels hus« (Morm 7:1). Og Moroni, den sidste af de inspirerede forfattere, så faktisk vor tid: »Se, Herren har vist mig store og forunderlige ting angående det, som snart må ske på den dag, da dette skal finde sted blandt jer.
Se, jeg taler til jer, som om I var til stede, og dog er I det ikke. Men se, Jesus Kristus har vist jer for mig, og jeg kender jeres gerninger« (Morm 8:34-35).
Hvis nu de har set vor tid og har udvalgt de ting, der ville være af størst værdi for os, fortæller det os så ikke, på hvilken måde vi skal studere Mormons Bog? Vi må hele tiden spørge os selv: »Hvorfor har Herren inspireret Mormon (eller Moroni eller Alma) til at tage det her med i sin optegnelse? Hvad kan jeg lære af dette, der kan hjælpe mig i mit liv her og nu?«
Og der gives det ene eksempel efter det andet på, hvordan dette spørgsmål bliver besvaret. I Mormons Bog finder vi fx en anvisning på forberedelse til det andet komme. Et større afsnit af bogen beskæftiger sig med de sidste årtier inden Kristi komme til Amerika. Et omhyggeligt studium af den pågældende tidsperiode vil vise os, hvad der var årsagen til, at visse mennesker gik til grunde under de grufulde straffedomme, der gik forud for Kristi komme, og hvad der gjorde, at andre kunne stå ved templet i Overflodens land og stikke deres hænder i sårene på hans hænder og fødder.
Af Mormons Bog kan vi lære, hvordan Kristi disciple skal leve i krigstid. I Mormons Bog ser vi de gruopvækkende følger af hemmelige sammenslutninger afbildet uhyggeligt livagtigt og realistisk. I Mormons Bog lærer vi, hvad vi skal stille op mod forfølgelser og frafald. Vi lærer meget om, hvordan man missionerer. Og i højere grad end noget andet sted ser vi i Mormons Bog farerne ved materialisme og vore hjerters hengivenhed over for de verdslige ting. Kan nogen tvivle på, at denne bog er bestemt for os, og at vi kan finde stor styrke, stor trøst og stor beskyttelse deri?
Den tredje årsag til at Mormons Bog er af så stor værdi for de sidste dages hellige, findes i den samme udtalelse af profeten Joseph Smith, som tidligere citeret. Han sagde: »Jeg fortalte brødrene, at Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden og vor religions slutsten, og at et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve dens forskrifter, end ved nogen anden bog.« Det er den tredje grund til, at man bør studere denne bog. Den hjælper os med at komme Gud nærmere. Er der ikke dybt i vores hjerte noget, der længes efter at komme Gud nærmere, at ligne ham mere i vor daglige adfærd, og hele tiden at føle hans nærvær? Hvis det er tilfældet, så kan Mormons Bog hjælpe os med at opnå det, mere end nogen anden bog.
Det er ikke kun det, at Mormons Bog lærer os sandheden, skønt den jo bestemt gør det. Det er heller ikke kun det, at Mormons Bog bærer vidnesbyrd om Kristus, skønt den bestemt også gør det. Men der er mere end som så. Der er i bogen en kraft, der vil begynde at strømme ind i jeres liv i det øjeblik, I indleder et seriøst studium af den. I vil finde større styrke til at stå imod fristelser. I vil finde styrke, så I kan undgå at blive bedraget. I vil finde styrke til at blive på den lige og snævre sti. Skrifterne betegnes som »livets ord« (se L&P 84:85), og det gælder ingen steder mere end for Mormons Bogs vedkommende. Når I begynder at hungre og tørste efter de ord, vil I finde liv i stadigt rigere mål.
Vores elskede bror, præsident Marion G. Romney … vidnede om de velsignelser, som kan tilstrømme dem, der læser og studerer Mormons Bog. Han sagde:
»Jeg er overbevist om, at hvis forældre i vore hjem vil læse i Mormons Bog regelmæssigt og under bøn, både for sig selv og sammen med deres børn, så vil ånden i denne storslåede bog gennemtrænge vore hjem og alle, som bor der. Ærbødighedens ånd vil øges, gensidig respekt og hensyntagen til hinanden vil vokse. Stridbarhedens ånd vil forsvinde. Forældre vil rådgive deres børn med større kærlighed og visdom. Børnene vil blive mere modtagelige og lytte til deres forældres råd. Retfærdigheden vil tage til. Tro, håb og kærlighed – Kristi rene kærlighed – vil fylde vores hjem og vores tilværelse og i kølvandet bringe fred, glæde og lykke.«3
Disse løfter – øget kærlighed og harmoni i hjemmet, større respekt mellem forældre og børn, øget åndelighed og retfærdighed – er ikke tomme løfter. Det er nemlig akkurat det, profeten Joseph Smith mente, da han sagde, at Mormons Bog hjælper os til at komme Gud nærmere.
Brødre og søstre, jeg bønfalder jer af hele mit hjerte højtideligt om at overveje betydningen af Mormons Bog for jer personligt og for Kirken som helhed.
For mere end ti år siden kom jeg med følgende udtalelse om Mormons Bog:
»Hviler der evige konsekvenser på vores reaktion på denne bog? Ja, enten til vores velsignelse eller vores fordømmelse.
Enhver sidste dages hellig bør gøre studiet af denne bog til et livslangt projekt. Ellers bringer han sin sjæl i fare og forsømmer det, der kunne give hele hans tilværelse åndelig og intellektuel helhed. Der er forskel på den omvendte, som bygger på Kristi klippe gennem Mormons Bog og holder fast ved den jernstang, og den, der ikke gør det.«4
Jeg bekræfter de ord her i dag. Lad os ikke forblive under fordømmelsen med dens svøbe og dom ved at behandle den store og vidunderlige gave, som Herren har givet os, letsindigt. Lad os i stedet vinde de løfter, som er forbundet med at skatte den i vores hjerte.
I Lære og Pagter, afsnit 84, versene 54 til 58, kan vi læse:
»Og jeres sind har tidligere været formørket på grund af vantro, og fordi I har behandlet det, som I har fået, letsindigt –
hvilken stolthed og vantro har bragt hele Kirken under fordømmelse.
Og denne fordømmelse hviler over Zions børn, ja, dem alle.
Og de skal forblive under denne fordømmelse, indtil de omvender sig og erindrer den nye pagt, nemlig Mormons Bog og de tidligere befalinger, som jeg har givet dem, og ikke blot at sige, men at gøre i overensstemmelse med det, som jeg har skrevet,
for at de må frembringe frugt, som er deres Faders rige værdig; ellers venter der dem en svøbe og dom, som skal udøses over Zions børn.«
Siden sidste generalkonference har jeg modtaget mange breve fra hellige, både unge og gamle, fra hele verden, som har taget imod udfordringen til at læse og studere Mormons Bog.
Jeg har glædet mig over at læse deres beretninger om, hvordan deres liv er blevet ændret, og hvordan de er kommet Herren nærmere som følge af deres hengivenhed. Disse herlige vidnesbyrd har bekræftet Joseph Smiths ord for min sjæl, nemlig at Mormons Bog virkelig er »vor religions slutsten«, og at mænd og kvinder »kommer Gud nærmere ved at studere dens forskrifter end ved nogen anden bog«.
Det er min bøn, at Mormons Bog må blive vores livs slutsten.
Fotoillustrationer: David Stoker; til højre: foto: Welden C. Andersen; fotografi af præsident Benson: Busath Photography