Unge
Hvordan jeg forblev stærk i evangeliet
Jeg blev døbt, da jeg var 12 år, og i mange år var jeg det eneste medlem af Kirken i min familie. Det var ikke altid let, men jeg var heldigvis velsignet med gode ledere, der hjalp mig med at lære evangeliets lærdomme og til at bruge dem til at styrke og forbedre mit liv. På grund af min beslutning om at forblive tro mod min overbevisning, har jeg set store velsignelser i mit liv, og langt senere også i min families liv.
Her er nogle af de ting, der hjalp mig til at forblive stærk:
-
Hold jer tæt til vor himmelske Fader gennem aktiviteter såsom bøn og skriftstudium. Han er opmærksom på den situation, vi befinder os i. Det at holde mig tæt til ham hjalp mig med at huske, hvem jeg er.
-
Følg kirkeledernes råd. Jeg har i mit eget liv set sandheden af profeters og apostles råd.
-
Vid, at efterlevelse af evangeliet skaber et bedre liv nu og for evigt. Dette har hjulpet mig til at opretholde mine standarder og min tro. Ledere opfordrede mig til at tage i templet, hvilket hjalp mig til at forestille mig et evigt liv.
-
Omgiv jer med gode venner, der deler jeres standarder. Jeg var velsignet med gode venner, der gjorde det let at træffe gode valg og være trofast.
-
Hold jer tæt til jeres familie. Jeg elskede min familie og ønskede at knytte stærke bånd til dem.
-
Lev livet. Følg standarderne og deltag i Kirkens programmer. De vil hjælpe jer til at udvise tro og træffe gode valg. Gode valg gør oftest livet lettere, og de vil altid gøre livet lykkeligere.